… falder over mig, når jeg ser dette syn. Hvor har jeg savnet dem. Alt ånder fred og idyl.
“Min” familie står derovre bag træet til venstre i billedet. De bor i nr. 3. Familien er blevet enorm siden sidst. De har haft en dejlig – og frugtbar sommer.
Det er så hyggeligt at mødes med rare mennesker, som har noget til fælles. Vi giver alle hinanden hånden. “Det er god skik”, som Viggo siger. Og det er sandt.
Efter lidt bi-snak går vi stille og roligt ind og hilser på de arbejdsomme bier. I går skulle vi klargøre til honningfratagning og fodring på søndag.
Bigården har ind imellem besøg af skole- og børnehaveklasser. Desuden kommer der gæster fra udlandet. En af gæsterne malede denne søde akvarel, imens hun var på besøg i sommer. Den hang på opslagstavlen.
Så fik jeg endelig fat i et (to) lykkearmbånd. Jeg fandt dem i en af tingel-tangel boderne på Gammeltorv. De var billige i forvejen, men jeg fik ekstra rabat, fordi jeg smilede af en af sælgerens vittigheder.
Gad vide om et smil nedsætter prisen hos tømreren oppe på landet…
Hvor er det dejligt, at du er i gang med dine bier igen, Lone!
Og så er det imponerende, at du har fået rabat på to lykkearmbånd – de er bare så smukke!!!
Ja, vi må da bestemt prøve at smile os til en god pris hos tømreren 🙂
Det var rigtig dejligt at besøge bierne igen, Madame. Desværre en af de sidste gange inden vinteren.
Armbåndene funkler, så det er en lyst. Men det er også “de fineste ædelstene”, som sidder mellem dyrene :O