… regnede det som bekendt fra morgenstunden, men der var blevet lovet bedring hen på eftermiddagen.
Og det skete præcis kl. 15:00, da vi ankom til slotskoncert.
At ligge i en bilkø på 6,5 km med 10 km/t gennem en allé betyder ikke noget, når naturen er helt bedårende. Og det var den omkring Ledreborg.
Alle mange tusinde publikummer havde åbenbart valgt at ankomme ved koncertstart, selvom parken var åben kl. 11:00. Det gav nogle trafikpropper.
Det var første gang, vi deltog. Det var mig, som insisterede på at ville høre Robin Gibb, et af medlemmerne fra Bee Gees, synge deres greatest hits.
Men han var en skuffelse. Han jappede numrene af uden engagement.
Vi fik ellers en rigtig fin plads oppe på en skråning med et brombærbed i nakken. De var store og velsmagende, så jeg forlystede mig ivrigt i buskadset.
Lige nedenfor hvor vi sad, var stien til øldepotet. Der var livlig trafik med afhentning af store kander øl, nogle flasker vin og få kander kaffe/the. Husbond mente, at politiet kunne hente nogle kroner ind til statskassen udenfor Ledreborg ved koncertens slutning. Vi smuttede en time før.
Åh, det var synd, Lone, at koncerten var en skuffelse – men var det ikke spændende at se slotshaven? Det ser ud som om, I sad som sild i en tønde 🙂
Ja, det var lidt ærgerligt, Madame. Slothaven kunne vi ikke se for mennesker og trucks omkring scenen. Men Ledreborg er bestemt et besøg værd en anden god gang – i brombærsæsonen med en bærepose i lommen :O
Lykke var, at vi ikke sad dér nede. Vi fandt et skønt sted oppe på en skråning.