På tastaturet

… leger birketræernes rakleskæl og forsøger at finde en plads mellem tasterne. De kom flyvende i går aftes, da jeg sad hér på verandaen. Det stormede en halv pelikan, men det gjorde ikke spor, for jeg sad i læ.

Nu sidder jeg igen på verandaen og har nydt morgenstunden. To rådyr har luntet henover græsplænen med en halv times mellemrum. Gad vide om de stopper op og spiser af fuglefoderet, når jeg ikke er her?

Der er ikke mange heroppe midt i ugen. Jeg nyder stilheden, som kun
bliver afbrudt af vores egen græs-slåmaskine og Rufus’ og de andre hundes glammen, når nogen går forbi.

Nogle gange kan jeg tage mig selv i at tænke, om jeg er anderledes end normalen, når jeg nyder at være alene. Jeg har ikke behov for at invitere nogen herop, som skal “serviceres”. Det hører hjemmelivet til. Hér skal der være tid til fordybelse. Den snak jeg får, med mennesker jeg møder her, er mig alt rigeligt i to-tre dage.

I dag har vi været her i tre dage og tager hjem til byen og husbond igen. Han fortalte i morges, at han kom senere hjem, da han skal til frisøren. Jeg gruer for hans frisørbesøg. Jeg er bange for at få en glatnakke hjem. Hidtil har han dog lignet sig selv nogenlunde efter besøgene. Jeg håber, at når han engang holder op med at arbejde, kan overtales til at gå med en lille stram pisk. Men det bliver en svær opgave…

Jeg når ikke at lave mad til mig selv heroppe, men Rufus fik kogte kartofler og gulerødder plus en kogt kotelet til aftensmad. Jeg tog også selv et par kartofler og gulerødder, nu de var lavet. Jeg går løbende og spiser af mine 12 muffins, som jeg bagte derhjemme. Nu er der 4 1/2 to go.
Der er masser af kanel og gulerødder i dem. Og det er godt for helbredet.

Hjemmedyrkede radiser til rygeosten får vi ikke mange af i år. Jeg skulle have gjort mig hård og tyndet ud i dem. Men når man nu er så stolt over, at så mange vil leve, er det svært at vælge ud, hvilke som ikke skal.

Til gengæld har vi fået noget ukrudt i græsset, som jeg gerne vil have fjernet.

Det breder sig værre end mos og er forbundet med lange stængler. Hiver man en op følger 5-6 stykker med. Der er store områder, hvor de har bredt sig – og så tæt at ikke engang græs kan finde vej til lyset.

Jeg ved ikke, hvad det er for én. Når jeg tager på planteskolen næste gang, tager jeg et billede med. Måske har de et middel, som kan fjerne det. Ellers må jeg gå til yderligheder og bruge Roundup, selvom det er mig imod.

Persillen gror rigtig godt. Den blev sået i foråret, og jeg havde ikke forventet, at der blev noget udkomme før til næste år. Jeg skal have en god posefuld med hjem i dag.