På tastaturet

… leger birketræernes rakleskæl og forsøger at finde en plads mellem tasterne. De kom flyvende i går aftes, da jeg sad hér på verandaen. Det stormede en halv pelikan, men det gjorde ikke spor, for jeg sad i læ.

Nu sidder jeg igen på verandaen og har nydt morgenstunden. To rådyr har luntet henover græsplænen med en halv times mellemrum. Gad vide om de stopper op og spiser af fuglefoderet, når jeg ikke er her?

MedhjælpDer er ikke mange heroppe midt i ugen. Jeg nyder stilheden, som kun
bliver afbrudt af vores egen græs-slåmaskine og Rufus’ og de andre hundes glammen, når nogen går forbi.

Nogle gange kan jeg tage mig selv i at tænke, om jeg er anderledes end normalen, når jeg nyder at være alene. Jeg har ikke behov for at invitere nogen herop, som skal “serviceres”. Det hører hjemmelivet til. Hér skal der være tid til fordybelse. Den snak jeg får, med mennesker jeg møder her, er mig alt rigeligt i to-tre dage.

I dag har vi været her i tre dage og tager hjem til byen og husbond igen. Han fortalte i morges, at han kom senere hjem, da han skal til frisøren. Jeg gruer for hans frisørbesøg. Jeg er bange for at få en glatnakke hjem. Hidtil har han dog lignet sig selv nogenlunde efter besøgene. Jeg håber, at når han engang holder op med at arbejde, kan overtales til at gå med en lille stram pisk. Men det bliver en svær opgave…

KartoffelblomstJeg når ikke at lave mad til mig selv heroppe, men Rufus fik kogte kartofler og gulerødder plus en kogt kotelet til aftensmad. Jeg tog også selv et par kartofler og gulerødder, nu de var lavet. Jeg går løbende og spiser af mine 12 muffins, som jeg bagte derhjemme. Nu er der 4 1/2 to go.
Der er masser af kanel og gulerødder i dem. Og det er godt for helbredet.

Hjemmedyrkede radiser til rygeosten får vi ikke mange af i år. Jeg skulle have gjort mig hård og tyndet ud i dem. Men når man nu er så stolt over, at så mange vil leve, er det svært at vælge ud, hvilke som ikke skal.

Miniradise

Til gengæld har vi fået noget ukrudt i græsset, som jeg gerne vil have fjernet.

Ukrudt

Det breder sig værre end mos og er forbundet med lange stængler. Hiver man en op følger 5-6 stykker med. Der er store områder, hvor de har bredt sig – og så tæt at ikke engang græs kan finde vej til lyset.

Ukrudt

Jeg ved ikke, hvad det er for én. Når jeg tager på planteskolen næste gang, tager jeg et billede med. Måske har de et middel, som kan fjerne det. Ellers må jeg gå til yderligheder og bruge Roundup, selvom det er mig imod.

Persillen gror rigtig godt. Den blev sået i foråret, og jeg havde ikke forventet, at der blev noget udkomme før til næste år. Jeg skal have en god posefuld med hjem i dag.

Persille

Dette indlæg blev udgivet i Hverdag og tagget . Bogmærk permalinket.

6 Responses to På tastaturet

  1. Madame skriver:

    Det er dejligt at få et kig ind i din smukke have, Lone.

    Hvad med at bruge en mælkebøtteoptager til de genstridige planter, der breder sig i din plæne? Du ved sådan en lang én, der ender i en gaffel …

    Det med den glatte nakke hader jeg selv, når jeg får husbond hjem. Han og jeg er ikke enige om hans hårlængde, desværre ;O)

    Rigtig god weekend til dig!

  2. Annette skriver:

    Kære Lone,
    Jeg har det på samme måde som du, jeg befinder mig også fint i mit eget selskab, nyder stilhed, fred og ro (uden larmende radioer), så jeg forstår dig så godt.
    Det er dejligt at kigge med i din have, tak for det.
    Rigtig god weekend.

  3. Lone skriver:

    Madame, Denne slags ukrudt har ikke pælerod men rødder som stritter til alle sider. Så jeg kan ikke bruge mælkebøtteoptageren.
    Jeg syntes mændenes hår er pænest på det tidspunkt, de begynder at tale om at skulle til frisøren :O

    Så er vi to, Annette :O Måske er det noget, som kommer til os med alderen? 🙂

    Rigtig god weekend til jer begge.

  4. Anette skriver:

    Jeg kan nu godt forstå du nyder stilheden – der er så fantastisk i jeres skønne have. Ukrudtet kan jeg ikke hjælpe med – men håber du får styr på det. Rigtig god week-end 🙂

  5. Lone skriver:

    Rigtig god weekend til dig Anette 🙂

  6. henriette skriver:

    Tjaaa Lone, jeg har det jo ligesom dig, så her er fuld forståelse for at du ikke gider besøg.
    Hvis ikke sommerhuset skulle være et fristed, hvad skulle så??

    Ukrudtet ved jeg søreme ikke lige hvad du gør ved, men jeg kender det fra det sommerhus vi benytter. Der er simpelthen så meget at det nærmest ikke kan kaldes en græsplæne. Det kræver måske i sidste ende at man går helt til yderligheder og laver en ny plæne. Hmm

    Radiser er skønne, persille ligeså og ‘sillen er der vist nok af til at fryse ned til resten af vinteren hva 😉

    Knus Henriette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *