Forleden

… tjekkede jeg de links, som jeg har i sidebaren her på siden.

Da jeg nåede til ‘Fotos jeg nyder’, dvælede jeg en stund ved Suste Bonnén’s smukke billeder.

Børn på Rigshospitalet
Fra Suste Bonnén’s bog ‘Portrætfortællinger fra Rigshospitalet’

Jeg elsker alt, hvad der kommer fra hendes hånd. Desværre har hun fjernet mange af de smukke portrætter, hun tidligere har haft liggende på sin hjemmeside.

Til gengæld har hun lagt nogle af de portrætter ind, som hun fotograferede i forbindelse med Rigshospitalets 250-års jubilæum i 2007 og som blev udgivet i bogform op til jubilæet.
Billederne er en samling portrætter i ord og billeder af patienter, pårørende, læger, sygeplejersker og mange flere fra Rigshospitalet, som hver eneste dag året rundt møder på arbejde for at gøre os andre raske.

Billedet er en af børnelægerne med sine små patienter.

Dette indlæg blev udgivet i Alt det andet og tagget . Bogmærk permalinket.

4 Responses to Forleden

  1. Sister Bonde skriver:

    Læste bogen for et par år siden, og den store tudeklud var fremme. Skrev til Suste, og fik nogle meget fine mails retur. Hun er et smukt menneske.

  2. Madame skriver:

    Sikke et dejligt billede du viser, Lone – ja Suste Bonnén har et ganske særligt blik for portrætter.

    Jeg så en udstilling med nogle af hendes portrætter for et cirka fem år siden i anledning af en bog, hun havde udgivet. Der så man blandt andet hendes kæreste nøgen – og der syntes jeg faktisk hun gik over stregen. Han er en meget kendt journalist ;O)

    Rigtig god lørdag til dig!

  3. henriette skriver:

    Jamen altså det billede er jo bare så varmt og fyldt med glæde at jeg får helt tårer i øjenene.
    Hun er jo fantastisk til at fange øjeblikke og tænk hvor svært det har været at få de små rollinger til at blive i billedet på een og samme tid.. 🙂

    Jeg sender ønsker om en dejlig weekend og knus rundt om hjørnet til dig

    :-))

  4. Lone skriver:

    Sister, Jeg har ikke læst set/læst bogen.
    Jeg kender Suste ret godt. Hun kom meget hos en tidligere chef, som også var kunstner, og vi fik mangen en snak 🙂

    Madame, Det har hun! Hun får noget helt unikt frem i de mennesker, hun fotograferer.
    Jeg tror også, jeg så den udstilling – hvis det var den, hun havde på ‘Diamanten’. Jeg husker dog ikke den nøgne kæreste. Hun plejer ellers at lave nøgenbilleder meget sobert 🙂

    Henriette, Ja, det må have taget timer at få foreviget et så dejligt billede.
    Håber, også du har haft en god weekend, Henriette. Knus til dig 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *