Invitation til globryllup

HåndklæderDet er, hvad vi har fået.
Brudeparret ønsker sig håndklæder…!

Vi har kendt bruden fra barnsben. Det er et vennepars datter. Pigen har vi kun set ved festlige lejligheder, siden hun flyttede hjemmefra.

Det er ok, at kun parrets venner og familie er inviteret til brylluppet. Det er forståeligt.
Jeg havde egentlig bare tænkt mig, at de skulle have et gavekort på et mindre beløb. Nu føler jeg, at vi er forpligtet til at købe håndklæder for flere hundrede kroner.

Jeg ved egentlig ikke, hvorfor det nager mig…

Billedet er fra justliving.dk

Dette indlæg blev udgivet i Alt det andet og tagget . Bogmærk permalinket.

8 Responses to Invitation til globryllup

  1. Helle K. skriver:

    Når de forventer en gave, selvom I kun er inviteret til globryllup, så kunne du måske forære dem et billede af nogle håndklæder 😉 Jeg synes det er frækt, at sende ønskeliste til dem som ikke er inviteret rigtigt – som globryllupsgæst, så giver man vel kun noget, hvis man har lyst – og også i det prisleje som passer sig til den lejlighed.

  2. MissMuffin skriver:

    Hmm..
    For det første troede jeg ikke man inviterede til globryllup andet en sån rent uformelt med en lille bemærkning og for det andet, så troede jeg da bestemt ikke at man så forventede at få noget..
    Jeg ville nok have sendt en blomst eller en lille ting hvis jeg var afsted til globryllup, men kun af lyst og ikke af pligt..

  3. henriette skriver:

    Øhhh har i fået en invitation til globryllup MED en ønskeseddel?? Det kan man da ikke!

    Hvis man ikke er inviteret som gæst, så er det da sådan at man som glo’er selvfølgelig dukker op med et eller andet til parret. VELATMÆRKE et eller andet man selv syntes er passende.

    Jeg syntes du skal være stærk og møde op for at kigge og så skal parret være glade for at forældrenes venner har lyst til at vise interesse. OG glad hvis der følger en lille opmærksomhed med.

    ALTSÅ jeg er sgu lidt forarget.

    Knus Henriette

  4. Annette skriver:

    Jeg er lige så forundret som de øvrige kommentatorer.
    Det kan man da ikke, kan man? Invitere til globryllup? Også med ønskeseddel! Det ville i hvert fald også nage mig meget og måske endda få mig til at blive væk og IKKE sende gave.

  5. Henny skriver:

    Det skurrer også noget mod mine (muligvis defekte) fornemmelser for takt og tone. Jeg synes faktisk, du skulle holde fast i den oprindelige plan, hvis du ellers ikke er blevet så irriteret, at du ikke gør noget i det hele taget.

  6. Anette skriver:

    Jamen jeg kan kun erklære mig enig. De få der kom til “globryllup” da vi blev gift havde da en lille ting med men det var jo på ingen måde noget vi havde forventet. Jeg synes også du skal holde fast i gavekort som var din første tanke. Godt globryllup

  7. Madame skriver:

    Uha, det er også en svær situation. Jeg har været til flere af mine veninders børns bryllupper – og jeg synes jo ikke, man giver gaver med mindre, man er inviteret med. Nogle bruger at holde en reception inden den inden egentlige bryllupsmiddag – en reception hvor de fjernere bekendte også er med.

    Jeg synes faktisk, at det er en lidt ubehagelig situation, du er havnet i …

  8. Lone skriver:

    Helle K, Ja, det kunne være, jeg skulle printe håndklæde-billedet ud fra Justliving.dk og lægge ved et gavekort 🙂
    Måske er det vores egen skyld, at vi fik ønskeliste, fordi vi (jeg) var så “dumme” at spørge forældrene, hvad de unge ønsker sig, sidst de var her…

    MissMuffin, Vi er inviteret mundtligt. – Dog ikke skriftligt 🙂
    Det er nok min egen skyld. Jeg skulle ikke have spurgt, hvad brudeparret ønsker sig, når vi ikke skal med til brylluppet. Det var af ren nysgerrighed 🙂 Alligevel vil vi meget gerne give hende og hendes tilkommende en opmærksomhed. Det ville egentlig have været en god idé at sende blomster. Det har jeg slet ikke tænkt over…

    Henriette, Både og… Vi spurgte bare, hvad de ønsker sig. Syntes bare, det er mærkeligt, at moren lige siger håndklæder. – Måske fordi, vi gav dem nogle sindsygt dyre nogle til deres sølvbryllup for få år siden. Den går altså ikke denne gang 🙂

    Annette, Nu er moren en meget bestemt dame – og god til at organisere. Hendes ord plejer at være lov – heldigvis på en humoristisk facon. Så vi stiller op til globryllup – med et gavekort 🙂

    Henny, Det gør det også hos mig, selvom jeg ikke lige kan pege på, hvorfor.
    Jeg tror også, jeg holder fast i vores første indskydelse. Det bliver et gavekort til Inspiartion 🙂
    Vi går med til globryllup. Bruden er min yndling blandt venners børn.

    Anette, Det var også sådan, jeg havde tænkt mig, det skulle være 🙂 At man ikke forventede noget. Vi vil jo meget gerne se hende og hendes tilkommende, som vi aldrig har mødt 🙂

    Madame, Nej jeg syntes egentlig heller ikke, man giver gaver med mindre, at man er inviteret. – Jo en lille gave, som man selv finder på. Men vi ved, at moren går meget op i, hvad hendes datter får af hvem. Men jeg kan tænke mig, at deres andre venner gør som os – kommer med et gavekort. Ingen af os ved, hvordan de unge bor 🙂

    Tak for råd og kommentarer til jer 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *