Og alligevel… Den larmer som HjemIs bilerne, så andre cyklister stivner af skræk, når jeg bruger den.
Den var standardudstyr på min nye cykel, som jeg købte sidste forår.
Det er måske tåbeligt at udskifte en ringeklokke, som er forholdsvis ny, men jeg har de sidste tre år været forelsket i en, som jeg har set hér i Sankt Peder Stræde. I går købte jeg den.
Den er så smuk i al sin enkelhed.
Umiddelbart ligner den en blank CD. Nedenunder sidder en lille fjeder, som med et lille touch vipper op på skiven, som så udsender den blideste klokkelyd. Det lyder som, når man knipser til et krystalglas.
Egentlig kunne den med lidt tilpasning også blive en flot ring.
Nu skal jeg have husbond til at montere den. Jeg bibeholder den gamle ringeklokke, som kan få selv de sløveste på cykelstien til at manøvrere til siden.
Den nye skal kun bruges til glæde for mig og de andre cyklister.
Jeg har ikke kunne glemme dette lille vidunder, siden jeg samme sted købte mine bukseklemmer. De er jo omtrent smykker. Det er fantastisk design, han laver, ham Sören Sögreni. Og nu har han kastet sig over badeværelsesudstyr…
I går fik jeg afprøvet Camilla Plums æblekage efter Havehyrdens forskrifter.
Jeg har altid lavet æblekage på gammeldags facon. Det er første gang, jeg har prøvet at bage æblekage.
Det blev en glædelig overraskelse. Den var let og luftig – ikke bastant, som de nogle gange serveres.
Jeg kunne ikke se i opskriften, hvornår mandlerne skulle tilsættes. Jeg dryssede derfor de hakkede mandler på til sidst. De forsvinder ned i dejen, når den hæver i ovnen.
Hvor er den skøn din nye ringeklokke, den har jeg aldrig set før.
Men du har sikkert ret i, at det er klogt at bibeholde den gamle, man ved jo aldrig om den søde “musik” der kommer fra den nye bare får folk til at stoppe op og nyde i stedet for at flytte sig ☺
Det er nemlig sød musik, der lyder, Annette 🙂
Jeg kan frygte, at folk ikke flytter sig pga. af den smukke klang, som lyder som grene på en dag med isslag.
Jeg beholder den gamle, til de dage, hvor jeg er i grumt humør 🙂