Så lykkedes det

… alligevel. Jeg har hen ad vejen forhørt mig om grønne tomater hos tre forskellige grønthandlere. To af dem solgte dem ikke, den tredje kunne skaffe dem hjem fra grøntorvet.
Jeg bestilte dem ingen.

Forleden var vi så på genbrugspladsen med haveaffald og så hørte jeg husbond råbe “hér er der grønne tomater”! Og ganske rigtigt… Dér, mellem alle borgernes haveaffald, lå der de fineste tomatplanter med grønne og enkelte røde tomater på. Så er det, det er godt, at man har en hundepose i lommen.

Syltede tomaterJeg fik hurtigt fyldt posen, og toma-terne er nu endt op som syltede grønne (og få røde) tomater med hel kanel, ingefær og alt, hvad der hører sig til.
Glasset blev skoldet og skyllet med Atamon. Camilla Plum fortalte i en udsendelse, at hvis man lægger peberrod i glasset, er Atamon ikke nødvendig. Begge dele kom i for en sikkerheds skyld.

Tags:

  1. Annette’s avatar

    Du gør mig utrolig lækkersulten. Det er bare så lang tid siden jeg har lavet syltede grønner tomater, næste år…… helt sikkert. Jeg kan næsten smage dem….. ☺

  2. Lone’s avatar

    Jeg fik et glas syltede tomater forærende i marts måned. De var så lækre, at jeg måtte prøve at lave dem selv.
    Skriv en husker i din kalender i efteråret 2010, Annette. Vi har det med at glemme, når vores alder er ‘lige der omkring’ :-)

  3. Madame’s avatar

    Uhm, hvor lyder det lækkert! Ja, det er da helt utroligt, hvad man kan finde på genbrugspladsen :-)

    Morale: Ha’ altid en stak høm-høm-poser i lommen ;O)