… sagde husbond, da han gennemlæste alle reklamebladene, som var dumpet ind af brevsprækken.
“Se selv! Det er da en god cykel”
Cyklen så da meget godt ud. Pludselig blev jeg i tvivl. Men nej, jeg stod fast. Jeg havde besluttet mig.
Der er forskel på kvaliteten.
Husbond mangler også forståelse for, hvorfor jeg ikke kan strikke med det garn, som Netto tilbyder.
“Du kan få garn til en hel trøje for de penge, du giver for ét nøgle i din garnbutik”
Jeg har for længst opgivet at belære ham om, at der er en forskel.
Bortset fra det, er det mange år siden, jeg har strikket noget af betydning.
Jeg er ved at male herhjemme, og skabe tømmes og flyttes. Forleden dukkede nogle hjemmestrikkede sweatre op, som nu er vasket. De skal sør’me bruges.
Jeg husker ikke, jeg har gået med dem. Grunden til de ikke har været brugt er måske den, at de når mig til knæene og mine hænder forsvinder op i ærmerne.
Men nu skal de tages i brug.
Jeg glæder mig til at gemme mig i dem på lufteturene.
Dine bluser er utroligt smukke, Lone! Jeg har haft en, der ligner din beigefarvede, den var i ren bomuld – men den var så tung, at jeg ikke kunne holde det ud. Mange gange skal tøj bare lægges væk et par år for at blive vækket op til et helt nyt liv.