Alt er ved

… at være ved det gamle igen. Hjemmet ligner sig selv, efter lørdagens gæster. Tidlig søndag formiddag var opvasken klaret inkl. rengøring af ovne, brade-pander mv.

Det, der tager længst tid, dagene derefter, er at finde vores ting frem igen, som er stuvet af vejen, inden gæsterne kom.
– Læsebriller, remotere, puder og plaider, Rufus dyner og vores overtøj, som er hængt ind i diverse skabe for at gøre plads til gæsternes. Meget kommer ind under sengen. Bøger, som vi er ved at læse, stables ind i natborde osv. I sådanne tilfælde kunne det være rart med en kælder eller en 1. sal, hvor man kan gemme tingene af vejen.

Efterår

Men nu er alt vores rod ved at være på plads. Det så ellers pænt ud, da der var ryddet op 🙂

Jeg havde ellers tænkt mig, at Rufus og jeg skulle på landet i dag. Jeg skulle op og rive blade sammen. Det må få vente, nu hvor det regner – og der sågar er lovet slud i morgen. Ærgerligt, nu hvor jeg har sådan en lyst.

Når vi kommer hjem fra vores regnvåde lufteture, kaster jeg frakke, vanter, hue og gummestøvler i gangen i en lang række på vej ud til badeværelset med Rufus i snor. Han skal frotteres med det samme, inden han ryster et par liter vand op ad væggene.

Jeg har fået nye vanter, som jeg er spændt på at prøve i frostvejr. Jeg har købt dem af Tove, som er nordmand og derfor må være ekspert i at lave vanter, som kan holde hænderne varme. De er så smukt forarbejdet (filtet) og har en fin pasform. Nu må Hr. Frost gerne komme på besøg et par dage. Jeg skal også have prøvet de støvler, jeg købte for nogen tid siden.

Nu sidder jeg så hér og tænker over, hvad jeg skal finde på. Jeg skulle måske gå igang med at rense de forbistrede nøglehuller. Det er det mest kedelige ved at male. Det er al det rensearbejde, som følger. Det bliver heller ikke bedre af, at jeg venter så længe. Nu sidder malingen for alvor fast…

Jeg tror hellere, jeg vil køre en tur i Ikea og se mig omkring 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Hverdag og tagget . Bogmærk permalinket.

7 Responses to Alt er ved

  1. MajorogMeg skriver:

    Deilig å få hjemmet sitt slik man er vant til å ha det:) Men koslig med gjester. Hørte det ordnet seg med votter fra Tove ja:) Lover deg de er varme. Knallstilig med røde da..til de lekre støvlene!!

    Så Rufus rister seg og sender vann og søle oppover veggene? hehe…det gjør Major også. Sammen med sekkel og “slingser”. Men vi elsker dem allikavel. Hva om Gubbene gjorde det?? Vi hadde nok ikke godtatt det Lone:) Synd du fikk regn og ikke kom deg på landet. Vi har vind vi da…sterk vind.
    Forarbeid og etterarbeid ved maling er det værste….skulle malt jeg også. Så langt ser jeg bare på det…
    Ha en flott tirsdag, hils Rufus og klem fra meg:)

  2. tovepia skriver:

    Hei Lone, så godt å se at vottene er i hus;) Man blir jo litt spent om de plutselig tar veien andre steder:D
    Ha en flott tirsdag og klem fdra meg;)

  3. Annette skriver:

    Hej Lone,
    Godt at læse at både du og hjemmet er tilbage til normal tilstand igen.
    Jeg kender det så godt og ønsker mig også en kælder eller et par ekstra rum når vi har gæster, så der er plads til at stuve alt det der “forstyrrer” indtrykket af vejen, men på den anden side, det går jo nok alligevel.
    God Ikea tur.

  4. Anette skriver:

    Dejligt at have gæster men også dejligt at ens hjem ligner sig selv igen – det er vel sådan man trives… Her bliver Kenzo også tørret inden han bliver lukket ind i køkkenet og stuen. Der kan være meget vand i sådan en pels og vores er endda korthåret 😛 Håber du havde en god ikea-tur 😛

  5. Henny skriver:

    Ja, Lone, så tror jeg ærlig talt også hellere, jeg ville en tur i Ikea. Ville det ikke have været nemmere at tage de fine messingting af, mens i malede, og så skrue dem på igen bagefter? Ja, jeg kan godt se, at det er lidt sent at komme med den idé nu. 🙂

  6. Lone skriver:

    MajorogMeg, Jeg er så glad, så glad for Toves smukke vanter 🙂 Jeg tror også, at de kan holde selv den værste kulde ude. Farven er så flot dyb rød, at jeg ofte bare sidder med dem mellem hænderne og nyder dem 🙂
    Ja,vi elsker vore hunde, selvom de tager gadesnavs med ind. Det bliver bestemt ikke godtaget, når det er vores mænd. Så bliver der talt med store ord :O
    Du må ha’ en dejlig tirsdag aften, Guri. Klem til dig 🙂

    Tovepia, Jeg fik vanterne i går, tak! 🙂 Jeg er meget glad for dem, og de passer perfekt. (De lilla frister mig også…).
    Rigtig god tirsdag aften – og klem til dig 🙂

    Annette, Ja… Det er sandt, at der er “forstyrrende” ting, man skal have stuvet af vejen. Nogle gange kan jeg ikke huske, hvor jeg har gemt det :O
    Jeg kom ikke i Ikea alligevel. Jeg nøjedes med at kigge på deres hjemmeside 🙂

    Anette, Det er nu rart nok at finde de vante genstande frem igen. Nu ligner sofabordet sig selv igen med bøger, aviser, magter, briller osv. :O
    Ja en korthårspels kan sikkert også holde på en del vand 🙂
    Jeg skimmede Ikeas hjemmeside istedet for at tage derud og kunne ikke finde, hvad jeg søgte. Godt jeg ikke brugte et par timer på den tur 🙂

  7. Lone skriver:

    Henny, Jeg tror, de er groet fast. Da vi overtog lejligheden var alle nøglehuller og dimserne, hvor håndtagene sidder malet over. Jeg fjernede al malingen dengang, dog ikke inde i skruerevnerne. Så det er umuligt at få en skruetrækker ind.
    Denne gang startede jeg med at tape messingen på de første døre. Men “glemte” det på de resterende. At smøre dem ind i vaseline, skulle også være en løsning. Jeg er desværre ikke så god til alt det forarbejde, så hellere bruge dage på at rette op på det 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *