… ville de være ivrige efter at give en hånd med.
Jeg tænker på min mor og svigermor, som begge var mestre i at behandle strygetøj og få lagt det i de rette folder, da jeg baksede med svigermors 12 personers dug for at at lægge den sammen.
Det var ikke sådan ligetil… Men det lykkedes. Sikkert ikke til de to damers tilfredshed 🙂
Dugen var speciel for svigermor, selvom hun har broderet rigtig mange.
Ved netop denne dug og 12 mundservietter havde hun gemt kvittering på stof og garn. Hun har noteret, hvornår hun påbegyndte arbejdet og hvornår hun sluttede.
Desuden har hun skrevet, hvor mange timer, hun har siddet med håndarbejdet. Hun havde den liggende i kommodeskuffen pakket ind i lærred mellem sine andre smukke duge.
Den skulle hendes søn (og jeg) have, dengang vi flyttede sammen for mange år siden. Den gulnede kvittering fra 1950’erne fulgte med.
Vi har brugt den mange gange gennem årene. Det er altid en fryd at dække bord med den. Dugen er stadig helt speciel og af godt stof. Det har ikke kunnet undgås, at den har fået pletter efter en festlig aften, men iblødsætning før vask har altid kunnet fjerne dem. Nu ligger den klar til næste festmiddag.
Det gør flødebollerne også.
Bollerne er piskefløde i isterningeposer. Vi husbond bruger en del smør og piskefløde i madlavningen.
Den indkøbte liter var dog lige i overkanten af, hvad han fik brug for. Udover det, som skulle bruges i maden, var vi kun to, som kunne tænke os en Irish Coffee forleden, så der blev en del fløde til overs, som jeg ikke syntes skulle kasseres.
Det blev hældt i isterningeposer og lagt i fryseren, ‘så har man altid fløde ved hånden til sovsen’, som de praktiske siger. Men vi glemmer det sikkert, som vi oftest gør med vores frysevarer.
Det er en god ide med fløden i pose, der.
Her i garagen har vi været igennem det samme som hos dig: Vinduesvask, stuvning af egne ting, dejligt gæstebud, masser af mad (og rester) og efterfølgende oprydning. Strygning af duge må vente. Jobbet kalder.
Det har været smadderhyggeligt 🙂
Sikke en smuk dug, Lone! Og en dejlig historie om dens tilblivelse. Min mor gjorde noget lignende – jeg har lige overtaget en af hendes dagbøger, hvor hun gør minutiøst rede for hver en udgift på en rejse til sin søster i USA. Det lå nok i tiden.
Jeg synes, det er genialt, at du gemmer fløde på den måde og lægger i fryseren!
Ha’ en dejlig dag 🙂
Lupo, Idéen er fin nok – hvis man husker at gøre brug af dem 🙂
Jeg skal love for, at du også har haft gæstebud! Sikke en masse retter, du skulle producere 🙂 Flot at du nåede al det, når du også er udearbejdende.
Det er smadderhyggeligt at have gæstebud – og dejligt med et rent hus ugen derefter 🙂
Madame, Ja, den er smuk, og så ser man ikke engang det flotte midterbroderi.
Det må være spændende at have sin mors dagbøger med fortegnelser over udgifterne til USA 🙂 Det har sikkert ligget i tiden.
Lever din moster endnu?
Sikke en smuk dug!
Jeg elsker altså gamle ting med en historie, det er ikke til at stå for:)
Hvor er det en smuk dug, for mig betyder det meget mere at have ting med historie end at gå ud og købe noget nyt. Din (jeres) dug bliver jo ekstra interessant af, at din svigermor har gemt alle oplysningerne omkring den.
Jeg har tidligere brugt samme ide mht. fløden som du, men det gik mig som regel på samme måde som jer, jeg glemte at jeg havde det i fryseren.
Hav en rigtig god dag.
For en vakker duk, den skjønner jeg godt du er glad i:) Tenk hvor mange timers arbeid som ligger bak. Har en duk i Hardangersøm som min farmor har brodert, bare det å få noe slikt er stort. Herlig å ta fram slikt og pynte et bord.
Så smart å tømme fløten i isterningposer! Men en fordel om man husker de da:)) Det eneste som ligger i vår fryser er brød…
Ha en flott dag Lone….her er det sterk kuling i dag. Major trivdes ikke på tur. Klem fra Guri
MissMuffin, Tak, jeg er også meget glad for den 🙂 Jeg elsker også ting med en historie fremfor, at alt er nyt.
Annette, Jeg holder også meget af ting med en historie på bagen. Jeg tror også, det var derfor, at min svigermor turde overgive den til os, fordi hun vidste den blev værdsat.
Mht. fløden tror jeg også den bliver glemt, fordi man glemmer, hvad der ligger i fryseren, når man er ude at handle. Måske dropper jeg en terning i kakao hen på vinteren 🙂
Rigtig god dag til dig, Annette.
MajorogMeg, Jeg er meget glad for dugen, Guri 🙂
Din farmors dug i Hardangersyning må også være smuk. Det er sandt, at det har været et kæmpearbejde for dem at brodere så store ting, når man tænker på, at de ikke havde alle de maskiner til hjælp i hverdagen, som vi har i dag.
Jeg skal huske fløden. Jeg kan ikke lide at smide madvarer ud. Jeg må lave nogle krus kakao 🙂
Her i DK stormer det også stærkt fra øst. Jeg kan tænke mig, at det er meget slemt hos jer, som bor lige ud til havet. Jeg forstår godt stakkels Major hellere vil være indendøre. Har han ikke vænnet sig til sin nye jakke endnu?
Klem til dig fra mig 🙂
Min mormor lavede også duge i venetiansk broderi. Hun var enormt dygtig til alle former for håndarbejde incl. knipling, selv om hendes hænder var helt deforme på grund af leddegigt. Jeg har desværre ikke meget af hendes håndarbejde. Hun var nemlig så dygtig til at brodere, at hun solgte mange af de ting hun lavede og supplerede en meget beskeden pension på den måde.
Så utrolig smart med de isposene og fløten!!
Det må være trivelig å eie en slik flott duk når man vet hvem som har laget den og kjenner arbeidet som ligger bak.
Ha en flott dag, Lone og klem fra meg;)
Henny, Det var tappert af din mormor, at hun fortsatte med at brodere smukke duge, selv med svær leddegigt i sine hænder. Jeg håber, hun alligevel havde fornøjelse af at fortsætte, og at det ikke kun var af nødvendighed for at supplere pensionen. Det lyder som om, at du alligevel har glæden ved, at have nogle af hendes ting?
God aften til dig, Henny (siger jeg, selvom jeg ved, at du er modstander af alle de hilsener 🙂 )
Tovepia, Ja, det er smart nok. Nu skal jeg bare huske, hvor forudseende, jeg har været.
Det er med stor glæde, at jeg lægger dugen på bordet, – specielt fordi jeg kender baggrundshistorien.
Rigtig god dag til dig, Tove og klem 🙂
Utroligt smuk dug – og dejligt den bliver brugt. Ofte – eller det tror jeg – ligger der tonsvis af gode gamle duge (håndbroderede) rundt omkring i skabe og skuffer, som aldrig bliver brugt.
Jens faster (som snart bliver 80) broderede en dug på sine nattevagter som ung sygeplejerske, til Jens mor og fars bryllup. Inkl. dækservietter.
Vi bruger den hvert år og glædes ved den.
Sister, Jeg tror også, der ligger mange rundt omkring i kommodeskufferne. De ældre holder ikke de store selskaber længere. Når de ikke er her mere, tror jeg desværre, at mange bliver smidt ud – eller forhåbentlig ender på et loppemarked. En kusine har købt nogle smukke duge på markeder på Langeland.
Dejligt at høre, at I også har en smuk håndbroderet dug. Måske får vi den at se en dag – altså sådan billedeligt talt 🙂