Kakkelovnen

Kakkelovn… hjemme i køkkenet var ikke til meget hjælp i går, hvor varmen forsvandt ved 11-tiden og først kom tilbage kl. 19.

Den gamle kakkelovn er ikke tilsluttet. Vi har ingen skorstene i ejendommen, som fungerer længere. Hvor jeg dog havde lyst til at fyre op i den  – skorsten eller ej.

Udover vi ingen varme havde i går, for-svandt al strøm i ejendommen kl. 18. Det var elektrikeren, som fandt en fejl på installationerne.

Det var nu meget hyggeligt, at hele huset blev mørkelagt. Vi stod alle i køkkenerne, da lyset forsvandt kunne jeg se, fra mit vindue. Lidt efter lidt blev der sat levende lys ud i køkkener og badeværelser. Det gav en dejlig sammenhørighedsfølelse, at vi alle var i samme båd.

Husbond havde en travl aften med håndværkere og beboere, men alle havde taget oplevelsen med godt humør. Det er egentlig smadder hyggeligt, at vi har et fælles hus.

Haven i november

Men det er altså også enormt hyggeligt at komme på landet. Her er så vid-underligt stille. Solen tittede frem ved frokosttid ganske kort. Jeg var ved at rive blade sammen og måtte holde en kaffepause for at sidde og nyde det gyldne lys, jeg sad midt i. Det er en Guds gave at få lov til at opleve sådan en dag.

Blade i november

Alle haveejere kender sikkert til, at plænen er dækket med løvfald. Hér lå det i dynger, da jeg kom i formiddag. Jeg fik dog revet en del sammen, inden det mørknedes. De fleste lægges over stauderne. Resten sendes på genbrugs-pladsen.

Mine fugle har ikke opdaget, jeg er kommet og har fyldt deres caféer med mad. De spiller altid kostbare den første dag, jeg er her.
I mellemtiden lever de godt ovre hos en af naboerne. Det er manden i huset, som fodrer fuglene. Han har et kæmpe udvalg af forskellige fodre- og vandbeholdere.
Hvis man mangler idéer til indretning af fuglecaféer, skal man bare kigge ind til ham.

Nu sidder jeg og hygger mig med kaffe og varme i brændeovnen. Jeg er allerede søvnig efter timer udendørs. Men jeg skal holde mig vågen til den thriller, der kommer senere i aften. Inden da skal Rufus luftes.
Når man skal se thriller alene i et sommerhus, skal lås og slå smækkes i, og der bliver ikke lukket op før i morgen tidlig.

God aften til jer 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Natur og tagget . Bogmærk permalinket.

6 Responses to Kakkelovnen

  1. MajorogMeg skriver:

    For en stilig kakkelovn, direkte lekker:) Synd du ikke kan bruke den, disse varmer jo så godt også.
    Bra du fikk tilbake varmen, men sikkert stemning at alle brukte levende lys. Jeg skjønner du har hatt en herlig dag på landet, deilig å komme dit i skarp høstluft, være masse ute. Det er jo kjempegodt. Varmen har vel spredt seg i stua di nå tenker jeg:) Regner med Rufus stortrives på landet?
    Thriller når du er alene? Enda bra du har Rufus!!!! Da er du tøffere en meg iallefall:)
    Nyt kvelden på landet, senk skuldrene…klem fra meg:)

  2. Anette skriver:

    Godt du fik tændt op i brændeovnen – lyder som en god dag på landet 😉

  3. Madame skriver:

    Sikke nogle smukke billeder fra din have, Lone! Ja, det er tankevækkende at samhørigheden kan mele sig, når strømmen forsvinder. Måske lidt som under krigen?
    Jeg må se at komme i haven og få revet blade sammen – det er jo utroligt så mange, der falder ned fra træerne.

    Ha’ en rigtig god fredag!

  4. Jens skriver:

    Hvad pokker! Er vi naboer??? Her i huset forsvinder varmen omkring klokken 8 eller 9 om morgenen og så er der ingen varme før 5 eller 6. Jeg synes det er uforskammet. Jeg er glad for både tykke trøjer og tæpper, så jeg hører absolut ikke til dem der sviner med varmen. Men jeg vil dog godt selv have lov til at bestemme hvornår der er varme på og hvornår der ikke er.

    Derudover forsvandt vores varme også fuldstændig i går. For søren hvor blev det koldt i nat. Jeg måtte sove med sokker og tshirt under min pyjamas. Alligevel har jeg sovet så lidt, at jeg er fuldstændig smadret i dag. Nu har de ordnet problemet, men så kommer der jo ikke rigtig varme på før i aften – og det glæder jeg mig sandelig til.

    God weekend!

  5. Annette skriver:

    Lone, jeg håber at du og Rufus går og hygger jer på landet og har en god varme, når I foretrækker at komme indenfor.
    Det var dog irriterende med varme og elproblemerne hjemme, men som du skrev, så giver det en følelse af samvær når sådan noget sker og alle er i samme båd.
    En rigtig god weekend til dig og Rufus.

  6. Lone skriver:

    MajorogMeg, Kakkelovnen fandt jeg i kælderen for mange år siden. Da var den rød af rust. Men jeg fik den renset med knofedt.
    Rufus og jeg har nydt det på landet. Vi fik hurtigt varmen 🙂
    Klem og god weeken til dig 🙂

    Anette, Vi nød at komme derop. Selvom det ind imellem var lidt vådt, var vi ude det meste af torsdagen og fredagen 🙂

    Madame, Tak 🙂 Haven var helt gylden af alle de blade, som var faldet til jorden. Det var næsten synd at fjerne dem. Men der må noget luft til græsset 🙂
    Jeg tænkte også, at det må have været den følelse, man havde under krigen med mørkelægningen. Lykkeligt var det, at vi ikke hørte truende flyvere i luften 🙂
    God weekend til dig!

    Jens, Det kunne have været sjovt, hvis det viste sig, at vi boede i samme ejensom :O
    Det er dog uforskammet, at I mangler varme i timevis… Godt, at det langt om længe er ordnet, så I får varmen igen. Det er frygteligt, når det er så koldt indendøre. Man kan ikke koncentrere sig om noget som helst, når man fryser.
    God weekend til dig 🙂

    Annette, Vi havde rigtig meget varme. Så meget at to vinduer stod fuldt åbne hele aftenen 🙂
    Det værste var, da strømmen forsvandt, selvom det er hyggeligt med alle de levende lys, man får tændt. Men jeg manglede en kop varm kaffe 🙂
    God weekend til dig, Annette 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *