Hvis du i eftermiddag

… har set en kvinde i lang sort frakke, pagehår og postkasserød læbestift stå i Forum og gramse på en bjørn, så var det mig.

Jeg kunne slet ikke styre mig… Tre gange var jeg henne på den grønlandske stand, hvor isbjørnen stod oprejst.
Det var en anelse pinligt, at jeg ikke kunne dy mig anden og tredie gang. Første gang grams burde have været nok.

Standbestyreren, som var en ung, smuk grønlandsk fyr med stram pisk i nakken, tilbød at fotografere mig sammen med bjørnen. Det afslog jeg venligt
– men jeg ville da gerne… Blev bare lidt genert ved at skulle posere foran det kære menneske.

Bogforum 2009

Jeg gik til bogmesse i Forum efter Rufus og min frokostluftetur. Jeg fik hørt lidt foredrag her og der og bladret i nogle bøger. Tog lidt gratis posters men gad ikke have nogle kuglepenne. Fik gratis spillekort og en notesblok.

Undervejs hørte jeg en velkendt stemme. Det var Johannes Møllehave, der holdt foredrag. Som han dog kan fyre vittigheder af 🙂 Jeg blev stående i rum tid og skraldgrinede af hans historier.
I forbindelse med en af historierne om en bogholder, sagde Møllehave, at han foretrak at være brystholder frem for bogholder.
En ellers plat ting at sige, men ikke når det kom fra hans mund. Vi grinede stort hele flokken.

Jeg kom hjem med ‘Blæksprutten’ bare for sjov. Den og ‘Svikmøllen’ havde vi hvert år til jul i barndomshjemmet.
Den skal ikke være mandelgave.

Bogforum 2009

Bøger købte jeg ikke – lod mig bare orientere.

Jeg har flere igangværende liggende. Når de er læst, skal jeg igang med ‘Din næstes hus’ af Jette A. Kaarsbøl. Jeg elskede hendes ‘Den lukkede bog’.

Dette indlæg blev udgivet i Alt det andet og tagget . Bogmærk permalinket.

7 Responses to Hvis du i eftermiddag

  1. Madame skriver:

    Det lyder som nogle dejlige oplevelser med isbjørnen og Johannes Møllehave! Jeg har en svaghed for den mand og hans oratoriske begavelse. Men han har har jo også viet mig og husbond 🙂

    Ha’ en dejlig fredag aften, Lone!

  2. fivetosix skriver:

    Blæksprutten og Svikmøllen er obligatorisk i vort julehjem ;-D

  3. Anette skriver:

    Smuk isbjørn! Jeg er vild med isbjørne og når vi er i Zoo skal jeg hen til dem 3-4 gange 😛 Der er noget helt fantastisk over dem 😛 Skønt at være til bogmesse – det må være spændende 🙂 God fredag.

  4. MajorogMeg skriver:

    “ler” klart du måtte ta på den flotte isbjørnen. Vakker:) Hadde helt sikkert gjort det jeg også…
    Høres ut som du har hatt en fin dag på messe. Jeg er en av og på-leser når det gjelder bøker. Har perioder hvor nesa er nede i en bok fra morgen til kveld…så kan det måneder til neste gang.
    HA en flott fredagskveld Lone. Her er det kuling og 1,5 kuldegrad. Major hadde frakk på seg på kveldsturen:)
    Klem fra meg:)

  5. Annette skriver:

    Hvilken skøn eftermiddag, bare at få lov til at gå rundt og opleve.
    Jeg kunne også let have fundet på, at gå hen og røre ved isbjørnen 3 – 4 gange, uden så meget som at skamme med.
    En rigtig dejlig weekend til dig.

  6. Annette skriver:

    Øhhhh, en lille rettelse til mit indlæg ☺
    Der skulle have stået, at jeg også let kunne have fundet på, at gå hen og røre ved isbjørnen 3 – 4 gange, uden så meget som at skamme mig.
    Men du ønskes stadig en rigtig god weekend ☺

  7. Lone skriver:

    Madame, Den var så dejlig at røre ved. Tænk, hvis man kunne få lov at kæle med en levende? 🙂
    Og I er blevet viet af Johannes Møllehave?? Det må have været en ekstra stor oplevelse 🙂

    Fivetosix, Også i vores 🙂

    Anette, Jeg kan heller ikke få nok af at se på dem 🙂 De er et utroligt fascinerende. Kan du huske den lille unge, Knut, fra Berlin Zoo?
    Bogmessen var meget interessant 🙂

    MajorogMeg, Jeg har det ligesom dig, hvor jeg læser en masser bøger i en periode. Derefter kan der gå måneder, inden jeg får begyndt igen 🙂 Det er det samme med musik.
    Jeg håber, at vi også snart får en smule frost. Nu har vi snart haft regnvejr i 14 dage. Godt, at I har pejsen at hygge jer ved 🙂
    Og Major påskønner sin nye frakke, nu hvor det er frost. Han ser så fin ud med den på 🙂 Klem til dig 🙂

    Annette, Ja, det var dejligt bare at gå rundt i et par timer og nyde det 🙂
    Det glæder mig at høre, at du også kunne finde på at ae sådan en bjørn. Jeg så ingen andre gå hen til den. Den var ellers helt uimodståelig 🙂

    Rigtig god weekend til jer 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *