Forleden modtog jeg en pakke med breve fra min søster i Australien.
Brevene er 40 år gamle og sendt til hende og min svoger, efter de emigrerede i 1968.
Der blev korresponderet meget pr. luftpost, og der blev sendt mange billeder fra hér og dér.
Min søster syntes, jeg skulle have hendes breve, da ingen af hendes efterkommere kan læse dansk og ikke kender afsenderne.
Jeg har til gengæld haft stor glæde af at læse dem. Det er breve fra for længst afdøde familiemedlemmer, som skriver om deres hverdag, naboer og politik.
Det er som at vende tilbage til fortiden for en stund.
Det må være spændende, Lone, for en stund at være midt i fortiden. Men det er virkelig synd, at din søsters børn ikke kan forstå dansk …
De kan godt forstå/tale dansk, men ikke læse 🙂