Høj blå himmel

… og graner så langt øjet rækker, fik energibarometeret til at stige voldsomt og vores aktivitetsniveau til at nå uanede højder.

Julestart

Forrige lørdag var en vidunderlig solskinsdag som den i dag. Da lå jeg desværre underdrejet og så nærmest ikke dagens lys. Men der blev taget revanche i dag.

Julestart

Traditionen tro kørte vi ud i skoven og købte vores juletræ til altanen og pyntegran til familiegravstedet.

Åh hvor var der mange smukke juletræer. Bare vi skulle have holdt juleaften og kunne vælge et af de smukke nordmanngraner på 2,5 m. Men vi skulle bare have et lille rødgran.

Nu kunne jeg jo godt gå og dvæle i timevis, omkring sådan en julestue, som vi besøgte i dag. Men husbond er planlægger om en hals, og alle vore gøremål var planlagt fra morgenstunden. Der var ikke plads til hyggetid.

Der var lige et splitsekund, hvor der blev taget et billede af mig, fordi jeg bad om det, og så står jeg og ligner en mumie…

Julestart

Den grønne krans hang i skoven. Mere enkelt og smukt kan det ikke være. Det ville have været alt rigeligt at hænge sådan en op på vores hoveddør. Men jeg samlede jo kastanjer og -skaller til en krans, da tid var. Husbond havde boret huller i dem for længe siden, så jeg bare kunne sætte dem på snor. Så det blev gjort i dag.

Husbond fik hængt istappeguirlander op, sat lysguirlander på juletræet, sat lysguirlander op på altanen til gården og et par stykker ekstra op i stuerne. Så vi må siges at være oplyste nu.

Julestart

Troldegrenen er fastgjort i gardinstangen. Den skal dekoreres med guldet fra Georg Jensen.

Forberedelserne er i gang.

Dette indlæg blev udgivet i Weekend og tagget . Bogmærk permalinket.

7 Responses to Høj blå himmel

  1. MissMuffin skriver:

    Åh, sikke travlt i har haft med alle juleforberedelserne!
    Jeg har fået lov at få et lille juletræ herhjemme, bar sån et i potte på 1 meter eller sådan noget, men jeg glæder mig:)

  2. MajorogMeg skriver:

    Flotte bilder Lone:) Synes IKKE du lignet en mumie:) Fin var du:) Nydelig krans du har laget og de greinene var knalltøffe!! Blir sikkert kjempefin med pynt på:) Gleder meg til å se…
    Vi har vært på julemesse i helga, utrolig mye flott håndarbeid å få kjøpt. Så nå er alle julegaver i boks:)
    Skal ut og kjøpe juletre vi også….bare jeg finner ut hvor treet skal stå…nytt hus..nye muligheter.
    Ja, nå er forberedelsene i gang hos oss også. Noe pynt er kommet fram, duker er skiftet til lilla…ute daler snøen ned..skikkelig julestemning:)
    Kos deg, klem fra meg:)
    ps. fikk du mailen fra meg på oppskrift av hundekjeks?

  3. Anette skriver:

    God idé med en troldegren ved vinduet. Jeg har også mange georg Jensen ornamenter men de hænger på en stålvwire i stuen. Troldegren har vi haft tidligere. Rigtig god 1. søndag i advent.

  4. Annette skriver:

    Hvor er den kastanjekrans skøn med små rosenknopper, lige min stil.
    Selv om jeg stred imod med hænder og fødder igennem en del år, så endte jeg med at kapitulere forrige år og vi har nu – som hovedparten af den hollandske befolkning – kunstjuletræ!
    Jeg satte dog grænsen ved et grønt træ, som er flot når det er pyntet, man kan også få dem i hvid, pink, rød og sort, men det blev mig en tand for broget, det var galt nok med det grønne.
    Skønt, at du er nået så langt med juleforberedelserne.

  5. Lone skriver:

    MissMuffin, Siden i lørdags er aktiviteten dalet drastisk. Så det var godt, at vi fik taget os sammen den dag 🙂
    Et juletræ på en meter er en god start. Det skal nok blive større med årene 🙂 Jeg håber, vi får det at se – med pynt.

    MajorogMeg, I har allerede købt alle julegaver? Jeg bliver helt stresset, når jeg hører om, hvor meget andre har nået med at pynte, købe gaver og skrive julekort.
    Jeg er misundelig over, at I har sne. Det er den, der skal komme med julestemningen 🙂
    Jeg så først din mail i dag, Guri. Den var desværre hoppet over i spamfeltet. Det var godt, du gjorde mig opmærksom på den.
    Jeg har sendt en retur til dig. TAK for opskriften 🙂 Klem fra mig.

    Anette, Nu skulle det være med sådan en troldegren. Har tænkt på at købe en i flere år, men de har været for spinkle. Denne er god kraftig i den første del.
    Jeg troede, jeg havde mange ornamenter, men jeg har kun tre. Men så er der plads til noget andet glimmer 🙂

    Annette dog…! Skal du have et plastik-juletræ? – I det mindste har du valgt et grønt. De andre farver er helt ude i overdrevet :O
    Vi får slet ikke juletræ indendørs – kun på altanen. Vi skal først have gæster 2. juledag, og da er julen ligesom ved at være overstået.

  6. heidi skriver:

    Ja jeg skulle også have juledekoreret – men det blev der ikke lige tid til i den forgangne weekend. Så det må blive på fredag i stedet…. eller så er du velkommen forbi aalborg og snuppe min lejlighed også 😉

  7. Lone skriver:

    Heidi, Vi har heller ikke pyntet indendørs. Endnu er kun troldegrenen hængt op og venter på sin pynt.
    Jeg kan desværre ikke love dig at komme forbi Aalborg, Heidi. Gassen er gået af ballonen :O

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *