Bamserne er også klar til jul

Støvet er rystet af, og de har fået nyvasket tøj på.

Nu tror jeg, at det meste er på plads, hvad rengøring og pynt angår. Nu er det bare husbond, som skal i gang med at lave noget. Indtil nu har han kun skrevet dosmersedler. Men han har juleferie fra i dag, så sker der nok noget 🙂

Bamser i rent tøj

Vores dåbskrus hænger bagerst i vitrinen bag glassene. De skulle også pudses.
Hver gang jeg gør det, tænker jeg på svigermors fortælling fra husbonds dåbsdag.

Svigermor var et elskeligt menneske. Hun havde bestemt ikke til hensigt at såre nogen.
Hun fortalte mig, at hun aldrig har været så flov, som da en gæst til husbonds barnedåb afleverede gaven – et sølvkrus, og svigermor ubevidst vendte det om og kiggede i bunden, som for at se, om det var sølv eller sølvplet.

Sådan mente hun, giveren må have opfattet det, men det var ikke hendes hensigt at kontrollere og var ked af, at det måske blev misforstået. Historien har gjort stort indtryk på mig. Jeg tør slet ikke tænke på alle de dumme ting, jeg har bedrevet.

Dåbskopper

For et par måneder siden investerede jeg en hulens masse penge i et par vinterstøvler. Men nænner jeg at bruge dem, nu hvor vejret er til det?
Nej, det gør jeg ikke. De er alt for fine til det vejr, vi har i øjeblikket.

Til gengæld fandt jeg mine meget gamle kernelæderstøvler i skabet, som blev malet fornylig.
Jeg blev superglad, da jeg opdagede, at jeg har været så fornuftig at gemme dem. De er varme (modsat de nye), og de står godt fast på is.

Dem tager jeg på, hver gang jeg lufter Rufus. De bliver bare skyllet, når vi kommer hjem. Jeg har opgivet at fjerne saltkanter. Det må vente til frost og saltlage er af gårde.

Mine gamle støvler

Jeg tror, de er 30-40 år gamle…

Dette indlæg blev udgivet i Hverdag og tagget . Bogmærk permalinket.

5 Responses to Bamserne er også klar til jul

  1. Anette skriver:

    Hold da op du er god ved dine støvler når de kan holde så mange år 😛 Kender godt det med at passe på nye ting. Mine nye støvler er heller ikke kommet med ud i sne og sjap. det din svigermor gjorde med sølvkruset – det tror jeg også jeg kunne være kommet til (har ikke gjort det) men uden at have meget forstand på det, så kigger man mange gange under sølvtøj? God fredag.

  2. MajorogMeg skriver:

    Huff..stakkars svigermor:) Skjønner godt hun ble flau..men måtte smile litt av historien også. Jeg har også pusset Gubben og min sine sølvkopper, sølv er vakkert!!
    Dine gamle sko ser knallgod ut. Når man går med hund må man være fornuftig vet du:)
    Dosmersedler..hva er det?
    Søte bamser:)) Vi har slike vi å men kan ikke ha de fram…Major synes også det er gøy med bamser.
    Deilig at Husbond har fri nå da, så kan dere kose dere sammen. Tobias & co kommer hit imorgen, gleder meg enormt. De reiser hjem igjen på søndag men kommer utover igjen 1.juledag.
    Nå skal jeg nyte rødvin, ønsker deg en super kveld Lone:)

  3. Henny skriver:

    Ja, man kan komme til at såre så grueligt uden overhovedet at have onde hensigter…

    Jeg kender godt det med at have et par gamle støvler, der er favoritter. De laver ikke støvler som dem der mere, så fortsæt bare med at passe godt på dem!

  4. Lone skriver:

    Anette, De er hoppet ud af skabet efter alle de år. Jeg har ikke brugt dem i mange år. Når frosten er ovre, skal de forkæles med læderfedt.
    Neejj! Det ville være synd at tage dine flotte nye støvler på i det vejr.
    Vi køber nye vinterstøvler men nænner ikke at tage dem på, når vinteren er her :O
    Nogle gange når man ikke at tænke, selvom man har lært ikke at at vende sølvtøjet. Min svigermor var meget flov over episoden, siden hun tænkte over det i mange år.

    MajorogMeg, Hun var meget flov over episoden. Hun fortalte mig om det, da hun var i starten af 90’erne. Så det har naget hende i mange, mange år. Og du har også pudset sølvtøj, Guri? :)Vi har haft travlt med at pudse arvesølvet, inden familien kommer forbi i julen :O
    Mine støvler ligner et Van Gogh maleri. Men se hvad saltet gør ved dem. Jeg har opgivet at rense dem efter hver gåtur.
    Dosmersedler er huskesedler (noter til indkøb).
    Major er et stort legebarn :O Men han har lært at lade nissen sidde i fred foran pejsen. De hygger sig meget sammen i varmen, nissefar og Major 🙂
    Det bliver nogle barske dage, nu hvor husbond er hjemme i 14 dage. Han bestemmer suverænt over vore dage. Han er meget udfarende og vil ud og møde mennesker. Jeg bliver ikke mig selv før efter nytår :O
    Åh hvor dejligt, at du får besøg af dit dejlige barnebarn, Tobias og familie, Guri. Og han kommer igen 1. juledag? Det er en dejlig tid for jer med mange dage i godt samvær. Nyd dagene – klem til dig 🙂

    Henny, Ja, det kan man. Det værste er, at det ikke er til at rette op på, når man står i situationen. Min svigermor var så forfærdelig ked af det selv så mange år efter.
    De gamle støvler er blevet mit kæreste eje, Henny 🙂 De skal have en kærlig overhaling med læderfedt, når frost og salt er væk fra gaderne 🙂

    Rigtig god weekend til jer.

  5. Madame skriver:

    Uha, sikke en historie med sølvkruset! Du har ret i, at vi sikkert ubevidst kommer til at gøre andre mennesker fortræd ved mange lejligheder. Det var en historie at blive klog af!

    Sikke en god idé at du har gemt de game, varme støver! Jeg synes, det er svært at finde nogle, der både er varme, og som man står fast på sne og is i.

    Rigtig god weekend, kære Lone!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *