Tæt på himmel og fjord

Helt uventet landede Rufus og jeg mellem himmel og fjord omkring midnat lørdag nat. Vi var på landstedet.

Stjernehimlen funklede, og Rufus var henrykt.

Jeg, derimod, fumlede med lommelygten denne kulsorte, stormfulde nat og lå på knæ med hovedet nede i den udendørs vanddims for at åbne for vandet. En time senere fungerede vand, el og brændeovn. Stearin- og fyrfadlys blev tændt og hyggen favnede os.

I dag, søndag, stod vi op til den dejligste morgen med den skønneste himmelblå som spejlede sig i fjorden.

Solen kastede et vidunderligt blegt lys ind i stuen, så jeg havde svært ved at beslutte mig for, om jeg skulle opholde mig i haven for at nyde forårsblomsterne eller inden døre og hygge mig med min bog.

Et glemt hvidløg, fra vi sidst boede i huset i efteråret, var begyndt at spire.

Haven bugnede af forårsblomster – også erantis, som jeg ikke kunne finde spor af i begyndelsen af februar. Meget af tiden denne søndag gik med at fotografere og fjerne nogle nedfaldne grene efter vinterstormene.

Inde i et værelse lå mine bøllehatte og venter på sol og sommer. Jeg blev helt vemodig ved at se dem ligge dér i et køligt værelse. Det mindede mig om varme, glade sommerdage. Men pyt! Nu er det marts. Inden længe….