… oppe i sommerhuset? Det er jo hér på Peblingesøen, der er frost.
Endelig blev søen frigivet til skøjteløb i går, da isen blev målt til 18 cm tykkelse. Kommunen havde sendt et par fejemaskiner ud på isen, så den blev perfekt at løbe på.
Husbond og jeg har i tidligere isvintre løbet på skøjter her. Det er noget mere charmerende end at løbe på kunstige baner. Selvom Peblingesøen først blev frigivet i går, var isen velbesøgt af københavnerne i weekenden.
I går var der ikke så mange.
Rufus fik som sædvanlig (næsten) lov til at bestemme turen. Han vælger gerne turen langs Peblingesøen og neden om Blågårdsgade hjem igen.
Nu hvor temperaturen er faldet, og man er begyndt at holde lidt igen med saltning af fortovene, kan vi godt gå længere ture.
På Blågårds Plads gjorde vi som sædvanlig holdt ved dyrlægen. Vi står andæg-tigt uden for hans dør et minuts tid, før vi går videre. Jeg bildte Rufus ind, at det var weekend, så vi ikke kunne komme ind 🙂
Inden vi kommer til Blågårdsgade, går vi gennem en baggård, som er gigantisk. – En helt vidunderlig oase. Det er som at komme ind i en stor, gammel landbohave.
Det gule hus gør mig altid i godt humør. Køkkenvinduerne vender ud til gangstien. Jeg må indrømme, at jeg kaster et blik ind her og dér. Vinduer fortæller meget om de mennesker, som bor der.
I et af vores egne vinduer blomstrer amaryllissen endnu engang. Jeg tror, jeg vil prøve at gemme den denne gang. Bare for at se, om jeg kan.
Dejligt i kan komme ud på lidt længere gåture – det er træls med alt det salt. Får Rufus mange godbidder ved dyrlægen siden han stopper op og nærmest venter på at komme derind *GG*
Flot amarylis – jeg tror jeg skal have fat på en…. God dag til jer.
Nydelige bilder Lone:) Hvis kommunen mener isen er “safe” er det sikkert flott å gå på skøyter der. I nabobygda her er det 2 som har gått gjennom isen..
Jeg har mine gamle danseskøyter hengende…men vet ikke jeg kan kunsten lenger:)) Mange år siden de ble brukt.
Deilig at dere kan gå lengre turer, Major har det så travelt på tur at jeg henger som en idiot etter ham..vi må starte båndtrening igjen. Det ender snart med at vi må gå alene ja:))
Nyt dagen Lone, her skinner sola men det er iskald vind.
Klem fra meg:)
Måtte smile når jeg leste til slutt i innlegget ditt om amaryllis. Jeg har blitt frivillig amaryllisambasadør denne julen. Aldri har jeg hatt en vakrere og større amaryllis. DEn kom med tre blomster, på to stilker. Jeg har alltid kastet dem etter jul, men i år har jeg tenkt at det må da gå an å la dem leve for så å komme igjen… Jeg har sjekket det opp og du kan få “oppskriften” hvis du vil, bare si fra.
Eller lar jeg meg rive med av den danske livsstil når jeg leser det du gjør. Det høres så deilig ut å leve slik du forteller. Jeg får lyst til å bo et år i Danmark med mulighet til å reise både hit og dit. Og du vet, det koster ingenting å drømme. 😉
Så hyggelig at du likte bluesen min. Det er en tekst som jeg har jobbet med, ikke som innlegg som bare blir til underveis. Tekster blir ofte mer sårbare og jeg er nesten redd for å dele dem. Slik er det nok for alle som sysler med skriverier, tror du ikke?
Ha en fin dag Lone! (jeg hadde engang en dansk venninne som het Lone)
Hils til Rufus fra min Cora.
😉
Det der med skøjteri på Peblingesøen er ren nostalgi for mig – sidst jeg gjorde det, var som teenager i start-80’erne ;-). Vi kørte forbi Peblingesøen i lørdags, og allerede dér var der en del mennesker på isen. Ærgerligt, at jeres skøjter ikke er hjemme!
Skægt at din hund er så glad for dyrlægeklinikken – det må være en meget sød dyrlæge, som holder til dér ;-).
Så er det da med at komme op i sommerhuset og hente skøjterne?
Og hvor er jeg imponeret af at Rufus er så vild med sin dyrelæge. Vores 3 katte skaber sig helt vildt når vi nærmer os klinikken. Ja faktisk allerede når vi skal afsted. Men flot at du fik bildt Rufus ind at der var lukket. De er nu kloge de dyr, altså at de sådan forstår os mennesker.
Den baggård du går igennem, er det den hvor der er nogle kontorer eller andet? Jeg syntes jeg kan huske at havde været i en baggård hvor Nørrebros bryghus startede op, ikke langt fra Blågårdsplads.
Hav en fortsat god onsdag!
Sikke en dejlig tur med dig gennem byen, Lone! Og det er jo et kvarter, jeg kender ud og ind. Hvor er det sødt, at Rufus gerne vil ind til dyrlægen 🙂
Jeg ærgrer mig over, at jeg for flere år siden kasserede mine hvide kunstløberskøjter …
Ha’ en dejlig aften!
Anette, Det var så dejligt. Især, at det ikke var så koldt igen, så man kunne stoppe op og nyde omgivelserne 🙂
Rufus får også godbidder, men det mest interessante er duften af mad (tørfoder/ben) og især – hvis han er heldig, at der er hundepiger mellem klientellet 🙂
MajorogMeg, Kommunen har sagt ok og har fejet isen. Skrækkeligt, at nogle er gået gennem isen i nabobyen. Overlevede de? Her begynder folk også at gå ud på isen med smmå børn og barnevogne, på cykler og med løse hunde, før der er sagt god for det. Det er tåbeligt.
Har du ikke mulighed for at bruge skøjterne nu, hvor du bor lige ud til vandet?
Åh, jeg husker godt, hvordan det var, da Rufus trak i snoren 🙂 Man føler sig nemlig som en idiot, når man kommer flagrende 1 1/2 m efter hunden :O Du må til at give Major undervisningstimer. Han er klog, så det skal snart komme 🙂 Klem til dig.
Eirin, Jeg er også så imponeret over min og den frodighed som udsprang. Til nu har den leveret seks blomster 🙂 Ellers tak for opskrift, jeg ved godt, hvordan man opbevarer dem 🙂
Norge er et smukt land. Du er heldig at bo, hvor du gør. “Græsset er altid grønnere på den anden side af åen” siger man.
Det var en meget fin tekst, din blues. Nogle tekster kan måske være for følsomme at dele med andre. Men heldigvis er der nogle, som udgiver deres digte 🙂 Hilsen retur til Cora fra Rufus.
Bente, Ja, det må være nostalgi for dig 🙂
Vi så også, at der var en del ude på Peblingesøen i weekenden. Isen var da også 13 cm tyk på det tidspunkt, hvilket betyder ok for resten af landet men ikke for københavnerne. Jeg har hørt noget om, at kommunen kræver de yderligere 5 cm her pga., at Rigshospitalet udleder varmt vand i søerne.
Hunden er henrykt for dyrlægen, men jeg tror mest, det pga. al det foder, han har stående 🙂
Havehyrde, Jeg hører, der kommer mere frost i næste uge. Så vil jeg tage derop og stå på skøjter på fjorden. Den har tidligere været spejlblank og perfekt at løbe på.
Kattene ved sikkert med det samme, de kommer i transportkasserne, hvad der venter forude :O Vores Miss vidste det ikke, fordi hun var vant til at køre frem og tilbage til sommerhuset.
Baggården ligger mellem Wesselgade og Blågårdsgade i hele Wesselgades længde. Der ligger også en stor flot gård bag boligkomplekset Fælledvej, Nørrebrogade og Elmegade. Måske er det den du tænker på? Der ud til arbejdede jeg på et arkitektkontor i 5 år og nød ofte at tage sol i frokosten derude.
Han er tosset, ham Rufus, at stå der og ville ind til dyrelægen! Emma dør af skræk så snart hun fornemmer hvad hun nærmer sig…
Dejligt at i kan gå nogle ordenlige ture igen…
Mine skøyter står ute på trappa ennå som “pynt”;) Mange år siden de var i bruk;)
Vil Rufus inn til dyrlegen? Da jeg hadde hund, steilet hun foran ytterdøra…men hun hadde en operasjon som jeg tror skremte henne.
Ha ei fortsatt fin uke og klem fra meg;)
Jeg har ikke gått på skøyter siden jeg var liten pike .. begynner å bli noen år siden det :o) Men det er nok av plass å boltre seg på hvis man vil gå på skøyter der ser jeg.
Så bra at saltingen har avtatt litt og at dere nå kan gå lengre turer.
Koselige/fine bilder :o)
Ha en flott onsdagskveld – klem!
Tak for en hyggelig tur rundt i en del af dejlige København.
Det er så skønt når du skriver at Rufus gerne vil ind til dyrlægen og helt uforståeligt for mig, da vi altid havde en frygtelig kamp med vores hund når vi skulle til dyrlæge.
Jeg kan heller ikke lade være med at se på vinduerne når jeg er ude og gå og jeg er ret heldig hernede, idet næsten alle huse har meget store vinduer og sjældent gardinerne trukket for, så jeg kan få min nysgerrighed styret, ikke langt fra hvor vi bor er der sat et lille skilt i vinduet hvorpå der står “Pas på, vi kigger tilbage” ☺. Men jeg tror ikke at det er sat op med henblik på mig ☺ ☺
Madame, Ærgerligt, at du har kasseret dine skøjter. Mine bliver også kun brugt hver 10. år. Selvom de fylder op i mellemtiden, er jeg alligevel glad for, at jeg har beholdt dem.
MissMuffin, Det må han være 🙂 Han har ellers haft mindre sjove oplevelser hos dyrlægen, men godbider sletter fuldstændig den del af hukommelsen. Klem til Emmapigen 🙂
Tovepia, De var også smukke dér på trappen. Jeg husker billedet 🙂
Hvis jeg ikke boede på 4. sal, hvor de ikke ville se lige så dekorativt ud som dine på hovedtrappen, ville jeg overveje at stille mine til pynt også :O
Jeg har på fornemmelsen, at det kun er min hund, som elsker at komme til dyrlægen. Men han er også helt speciel, siger moren 😉
Torilpia, Jeg havde heller ikke stået på skøjter i mange år. Men det er ligesom at lære at cykle. Har man først lært det, husker man det altid – altså efter at have faldet et par gange 😉
Annette, Jeg tror også Rufus er en ener vedrørende dyrlægebesøg. Han har altid trukket i snoren for at komme derhen hurtigst muligt. Tidligere benyttede vi en dyrlæge på Frederiksberg Allé. Når han bliver luftet i Frbg. Have, og vi er omkring hovedindgangen, som ligger ud til Frederiksberg Allé, husker han sin gamle dyrlæge og trækker vildt i snoren for at komme derhen.
Det glæder mig, at det ikke kun er mig, som interesserer mig for hurtige indkig gennem vinduerne, Annette :O Du er heldig, at hollænderne har store vinduer, så man får det hele med 🙂
Det er en herlig familie, som har sat et skilt op i vinduet. De er ikke uden humor 🙂
God dag til jer alle fra mig 🙂
Åh hvor kan man bilde børn og hunde en masse røverhistorier ind! Men hvor er det sjovt at han bare ved at det er det han skal stoppe. De er ikke så dumme endda de små vuffer.
Du er forøvrigt ikke alene om at lynkigge ind gennem de vinduer der kan kigges indad. Jeg gør det selv, og jeg gør det fordi jeg syntes det er skægt at se, hvor forskellige vi er i forhold til indretning og smag. Jeg kan altså ikke lade være!
…og så er det vist bare om at tage i sommerhus for at hente de skøjter. Man ved aldrig hvornår søen igen kan færdes på, så det er nu det skal udnyttes og nydes… god fornøjelse 🙂
Heidi, Jeg har også svært ved det vindueskiggeri 🙂 Man bliver jo også draget af lyset 🙂
Det er med at benytte sig af chancen, så snart der er is på søer og fjorde. Jeg tager på landet i næste uge for at se, om isen på fjorden kan bære. Hvis ikke må jeg hjem på Peblingesøen 🙂