Vintergækkerne er på vej

Ca. tre cm stikker de op af jorden på skrænterne ved vores søbred (Skt. Jør-gens Sø).

I vindueskarmen står der tulipaner, og potteplanterne danner nye spirer. Jeg har købt Substral og er så småt begyndt at gøde.

Planteskilte

Planlægning for, hvad der skal sås i haven i år, er også startet. Majs dropper jeg. Det var en fiasko sidste sommer. Solsikkerne blev heller ikke som for-ventet, men de får en chance igen i år. Persille, dild og ærter gav masser af udbyttte. Det skal vi også have i år.

Amplerne, som hang fra taget var også flotte og skal op igen i år, selvom de kræver meget vanding.
– Jo, forberedelserne er i gang.

Forleden da vi gik på Danasvej, så jeg i et vindue i en stueetage, en masse forskellige kaktus. Det var en spændende samling. Da jeg kiggede nærmere efter var de alle hæklede…

Hæklet kaktus


Hæklet kaktus
De så meget livagtige ud. Der var man-ge forskellige arter – høje som lave, med og uden arme.

Jeg har set, at det er populært at hækle kager, men potteplanter har jeg ikke set før.

Jeg vil ikke selv begynde at hækle planter, men jeg søgte alligevel på nettet for at se, hvor mange opskrifter der var på den slags. Jeg fandt kun nogle få – mest af den type på billederne.

Idéen er rigtig sød. Dem jeg så, stod i små rødlerspotter.

I dag er det Rufus’ 11 års fødselsdag 🙂 Så er det ca. 5 år siden, jeg begyndte at blogge.

Mit første indlæg handlede om hans hofteledsdysplasi, som netop var blevet konstateret. Dyrlægen havde anbefalet, at han fik lagt guld ind i hver hofte.
Jeg oprettede en blog i håb om, at komme i kontakt med andre, som havde erfaringer med den type operationer og kunne anbefale, at vi kastede os ud i det. Fire kommenterede. Èn havde gode erfaringer med sin hund, som var blevet fit for fight efter operationen.

Det blev Rufus også, og der har 7-9-13 ikke været nogen halten af betydning siden.
11 år er en høj alder for en hund af hans størrelse, men han trives tilsyne-ladende godt. Det håber vi inderligt fortsætter.

Rufuspote
Klippet og vokset trædepude

Dette indlæg blev udgivet i Alt det andet og tagget . Bogmærk permalinket.

12 Responses to Vintergækkerne er på vej

  1. Annette skriver:

    Hjertelig tillykke med Rufus, jeg håber at han får en del gode år endnu uden helbredsmæssige problemer. Jeg vidste ikke, at han var 11 år, men var godt klar over at han er oppe i årene.
    Ideen med de hæklede kaktus er meget sød.
    En rigtig dejlig dag til dig og fødselsdags”barnet”.

  2. Madame skriver:

    Tillykke, kære Rufus, jeg håber, du får en hyggelig dag med ‘mor’ 🙂

    Hvor er det dejligt, Lone, at det hjalp på hans hofteledsdysplasi at få lagt guld ind i begge hofte. Kan det mon hjælpe på os, hvis man har ondt i hofterne, fordi alderen gnaver lidt?

    Ha’ en dejlig solskinsdag!

  3. MajorogMeg skriver:

    Stor klem til Rufus på fødselsdagen:) Ja, 11 år er en voksen alder! Så bra han ikke er plaget av HD.
    Frø ja…har planlagt å så frø jeg også. Håper det ikke blir bare med tanken:)
    De heklede plantene så jo kjempefine ut, riktig kule.

    Major er dårlig i magen for tiden. Kastet opp natt til i går. Jeg vasket og sto ute i kuling og regn midt på natten. Han er bedre men ikke helt frisk. Spørs om jeg må ringe veterinæren…for det er ikke lenge siden han hadde en slik runde.
    Ha en flott dag Lone, kos deg med Rufus. Klem fra meg:)

  4. tovepia skriver:

    Gratulerer til Rufus! Han får tydeligvis noen gode år til;)
    Sannelig er du tidlig ute i hage -og frøplanlegging. Tror ikke jeg kan starte før i mars, men jeg skal ikke ha mye. Kun margeritter, for de bugnet ifjor og pyntet så fint;)
    Ha en fin dag og klem til Rufus og deg;)

  5. Anette skriver:

    Kære Rufus, Kenzo og jeg sender dig et kæmpe stort tillykke med din fødselsdag i dag. Vi håber din mor forkæler dig – det fortjener du helt sikkert 🙂
    Hvor er det godt, at guldet kunne hjælpe på hans hofteledsdysplasi.
    Skønt at bruge vinteren til at planlægge hvad der skal være i haven til sommer. Rigtig god dag til jer – og endnu et tillykke med Rufus

  6. Torilpia skriver:

    Tiden flyr ja .. 🙂 Jeg har ikke fulgt dere så lenge – men har inntrykk av at Rufus har det veldig godt hos dere. Gratulerer til ham :o)

    Heklede kaktuser ja .. det hadde vært noe for meg. Som klarer å ta livet av alle planter nesten før de kommer i hus. Er faktisk flinkere til å ta vare på de som er ute .. :o) Ikke at det er så veldig mye men .. Tror nok det er på tide å omprioritere litt – bruke tid på det som gir en noe tilbake. Blogging er noe jeg prioriterer. Men kanskje skulle jeg prioritert litt blomster og planter også ??? :o)

    Ha en super tirsdag – klemmer!

  7. havehyrden skriver:

    Dejligt at guldindlæggene hjalp Rufus og tillykke med fødselsdagen både til Rufus og din blog. Jamen jeg kan da slet ikke følge med, planlægger du allerede hvad du skal så til sommer. Ja det er jo ellers en dejlig fornøjelse. Så godt at isabellasmith.com allerede havde meget smukke frø. Men jeg tror nu jeg venter til efter vinterferien med at købe. Planlægge kan man jo altid
    Hav en fortsat dejlig uge.

  8. Esther skriver:

    Stort tillykke med Rufus :o)

    Jeg kender godt til det med at have et gammelt kæledyr. Min elskede Capriccio er nu 16½ og det er temmelig gammel for en racekat at være (De bliver oftest 10-11 år).

    Hvor er de sjove de der plantepinde 😉

    Forøvrigt tak fordi du lige mindede mig om, at jeg jo ville en tur udenfor og se om jeg ikke kan finde et par blomsterløg til at tage med indenfor.
    Det må jeg hellere få gjort inden det bliver mørkt.

  9. Lone skriver:

    Tak til jer alle for jeres søde fødselsdagshilsener til Rufus :O Dem blev jeg meget rørt over. Nu ligger han på ryggen og slapper af med benene oppe af altandørene. Det er hans yndlingsstilling 🙂

    Annette, De så meget søde ud i lerpotter i den vindueskarm, hvor jeg så dem.

    Madame, Det er utroligt, som sådanne små bitte guldklumper kan helbrede. Dyrlægerne kan ikke forklare hvorfor. Jeg er faktisk begyndt at få ondt i den ene hofte, så det varer måske ikke længe, før jeg får behov for en lignende behandling 🙂
    Jeg håber også, du nød denne dejlige dag 🙂

    MajorogMeg, Det er synd for Major, at han har dårlig mave for tiden. Han går vel ikke og spiser sne? Det kan også være, at han får kulde, han har jo ikke så tyk en pels. Nej, det er ikke længe siden, han havde det skidt. Hans kurv skal rykkes hen til pejsen 🙂
    Rigtig god bedring til kære Major og god aften. Klem til jer.

    Tovepia, Ja, jeg er tidlig ude i haveplanlægningen, men jeg har ikke købt frø endnu 🙂 Jeg starter også først i marts med at forspire i vindueskarmene. Jeg overvejer kun, hvad jeg kan tænke mig i år.
    Margueritter er også en vidunderlig blomst 🙂 Klem og god aften til dig 🙂

    Anette og Kenzo, Tak for hilsener siger Rufus 🙂
    Det er fantastisk, at guldet har hjulpet. Og det kan jo ikke have noget at gøre med at “troen kan flytte bjerge”. Virkningen er god nok 🙂
    Jeg bladrer meget i planteskolens hæfte og sætter krydser ved alt, hvad jeg kan tænke mig, som jeg plejer hvert år i januar/februar. Det ender alligevel op i, at der kun bliver købt et par småting. Det koster intet at drømme 🙂 God aften til jer!

    Torilpia, Så må hæklede kaktusser lige være noget for dig, Toril :O
    Jeg syntes også de udendørs planter er nemmest at holde. Dem kommer man aldrig til at overvande.
    At blogge er rigtig hyggeligt, men det bliver aldrig 1. prioritet for mig. Du må igang med at omprioritere til foråret 🙂 God tirsdag aften til dig. Klem fra mig.

    Havehyrden, Ja – jeg er godt i gang med at planlægge, hvad jeg skal forspire i vindueskarmen. Jeg krydser også af i planteskolens katalog, hvad vi kunne tænke os af eventuelle nye buske 🙂
    Jeg har aldrig købt noget hos Isabella Smith. Er det dér, du køber frø?
    Også dejlig uge til dig, Havehyrde 🙂

    Esther, Jeg anede slet ikke, at der er forskel på en racekats og en huskats alder (som også er en race, hvis navn er Tabby). Det er meget flot, at din Capiriccio er 16 1/2. Håber, den får mange gode år endnu 🙂
    Jeg er sikker på, at du kan finde nogle vintergækkeløg, Esther 🙂

  10. Henny skriver:

    Tillykke til Rufus. Jeg kan godt lide de små markører til haven, eller rettere jeg synes om teksterne på dem. Jeg har lidt svært ved at forstå den mani med at hækle ubrugelige objekter, men det er selvfølgelig meget sjovt. Og kaktusser, svampe eller kager er vel heller ikke mere ubrugelige end diverse løbere og lyseduge, som man hæklede i gamle dage.

  11. havehyrden skriver:

    Hej igen.
    Jeg køber frø mangesteder. f.eks http://www.zimtrade.dk/ men også http://www.isabellasmith.com/
    og http://www.thompson-morgan.com/.
    De har alle nogle meget specielle frø man ikke kan købe allevegne, specielt den sidste som er et engelsk firma har mange anderledes planter, urter mv.

  12. Lone skriver:

    Henny, De er meget sjove, de små makører. De gør haven mere levende på en måde 🙂
    Jeg forstår heller ikke rigtig den mani med at hækle alle de små dingenoter :))
    Det er meget sjovt at se, at man kan lave dem, men jeg ville ikke selv ane, hvad jeg skulle bruge dem til.
    Jeg holder til gengæld rigtig meget af gamle, håndsyede, hvide flakoner og duge. De pifter gevaldigt op i hjemmet – især hvis man har et par mørke møbler 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *