Endnu en suppedag

Lige for tiden består min aftensmad i supper. Madlavning har aldrig haft min store interesse. Det er derimod husbonds.

Men supper er jeg god til. Eller er blevet det. I går gjorde jeg forarbejdet til dagens porresuppe, som også indeholdt kartofler og gulerødder.

I dag blev suppen blendet og fik et let touch af piskefløde (1 1/2 dl). Husbond spiser ikke mad, jeg har lavet, fordi jeg én gang for nogle år siden gjorde en fatal fejl i en ret.

Men suppen smagte himmelsk, og det kommenterede jeg da også for hver mundfuld. Tilbehøret var et rustikt rugbrød fra bageren. Jeg skulle tvinge mig selv til at tænke på noget andet end de tæger, jeg hiver ud af hunden om sommeren, når jeg så på det. Men brødet var rigtig godt.

Fra mesterbageren

Så var forårs/sommerkataloget fra H&M kommet i dag. Jeg havde hørt, at sommerens farver ville blive sort, hvidt og gråt. Men i dette katalog var det gult, rødt og blåt, som var favoritter. Det blev hurtigt skimmet igennem.  Jeg er jo ikke teenager mere, må jeg erkende…

HM

Endnu et billede fra min søndagshave. Her er det vidst nok krokus. Der var rigtig mange – også hvide. De gule tror jeg muldvarperne  har spist.

I haven lige nu

 

Dette indlæg blev udgivet i Hverdag, Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *