… af vinduerne i lang tid. Bogen, jeg lånte i går, optog mig fuldstændigt.
Da jeg rejste mig og kiggede ud , opdagede jeg, at der var helt diset udenfor. Det er kommet inden for de sidste par timer. Vejret var klart, da Rufus og jeg gik vores middagstur.
Gik og gik er så meget sagt. Vi luntede afsted. – Rufus luntede, og jeg måtte lægge bånd på mig selv for at holde hans tempo.
Jeg har lovet mig selv, at uanset hvad, så skal han have den tid, han behøver til at nusse sig færdig på vores ture. Det gælder også at få tid til at læse “hundeaviser”.
På middagsturen sad han mest. Gjorde hurtigt, hvad han skulle – og satte sig. Nægtede simpelthen at gå videre.
Er det nu? er altid min første tanke. Han er 11 år og en stor hund. Bøgerne siger, at det er deromkring, hvor man kan forvente miste ham. Tanken er ikke til at bære.
Vi kender hinanden så godt lige nu. Har vore daglige rutiner og lidt udenom.
I formiddag blev han redt og børstet, fik efterset poter og ører. Det sker næsten hver dag. Bagdelen bliver også undersøgt. Han er langhåret og kan have svært ved at nå om, efter han er blevet ældre, selvom han gør sit bedste.
Jeg elsker at rede hans pels. Jeg kender hver en hvirvel i den. Vi hygger os under seancen med kys, leg og hans lettere knurren, hvis jeg mig nærmer mig steder, som han nok selv skal passe.
Mange år før Rufus’ tid, havde jeg en airedaleterrier, hvis pels og skæg, jeg også hyggede mig med at pleje. Det er en stor fornøjelse for både hunden og mig, når det er gjort.
Jeg har altid holdt af de stunder sammen med de to hver især.
I dag rumlede Rufus’ mave ildevarslende. Han fik et par tykke skiver rød roastbeef i går. Det er sikkert det, der giver ubehag i dag. Vi skal vist holde os til den kost, dyrlægen anbefaler til ældre hunde, selvom vi i misforstået godhed, syntes han skal have råt kød ind imellem.
Jeg fik heldigvis lokket ham med hjem. Nu ligger han og sover på ryggen med alle ben hvilende op af altandørene.
Er det diset derude? Eller trænger vinduerne til at blive pudset?
Hej Lone
Jeg får næsten tårer i øjnene over din skildring af kærligheden til Rufus, jeres indforståethed og de tanker, der nødvendigvis må komme, når man har en ældre hund.
Jeg har selv Josie på 10 år og jeg er også begyndt at tænke nogle tanker, selvom hun er frisk som en havørn og jeg ikke mærker, at hun er senior.
Måske havde han bare lyst til at sidde der og se på livet. Betragte.
Dejligt at du giver Rufus den tid, han har brug for. Hygger og nyder hvert sekund. Nuet er det eneste vi har!
Åh, er der noget så dejligt som en hundeven?
God aften til dig
KH Megan (og hils endelig Lis igen, hvis du ser hende!)
Uff uff….tårene kommer hos meg…Rufus ER gammel men la oss håpe han er sprek nok til et par år til. Du får følge med og se hvilke tegn han gir Lone. Men en gammel mann vil vel gjerne sitte og observere også? Etter å ha lest avisen og gjort sitt?
Roastbeef? 🙂
Det er helt sikkert disig utenfor hos deg:)) Kan ikke skjønne annet. Vet at her er det sjøsprøyt….må bare vente til det blir mildvær.
Nyt nuet…
Stor klem fra meg:)
Læse hundeavis… :-)) godt udtryk Lone, det er jo lige det de gør.
11 år er en pæn alder for en hund i den størrelse, og det lyder som om det har været og stadig er et fantastisk godt liv Rufus har hos jer. Håber I får mange gode timer sammen endnu.
Min schæfer tæve blev 12, og det sidste lille årstid var hun ikke særlig frisk. Jeg kan godt huske alle de tanker der tumlede rundt i hovedet når hun ikke var helt som hun plejede…, som allerede skrevet kan jeg kun byde ind med at det er vigtigt at være i nuet og nyde det.
Kh Inge
Skjønner godt du er litt bekymret for Rufus for han er jo en voksen hund. Min egen Retriever ble ca 11 år, og det er jo så usigelig trist når de forlater oss. Men Rufus har det godt hos deg, og jeg håper han holder ennå noen år. Du ser nok når hans liv ikke lenger er et godt hundeliv….
Huff….tror det er litt disig hos deg..
Masse klemmer fra meg;)
Åh, den lille Rufus…
Mon ikke bar det var en lille mavepine kombineret med det kolde vejr der gav lidt ubehag?
Jeg er stor fan af Zolac eller Prokolin når Emmas mave er i uorden. Det kan næsten altid rette op på det..
Hvor skønt i nusser og børster hver dag. Rufus er meget heldig:)
Jeg håber, det går bedre med Rufus, og at det ikke er nu, han skal herfra. Samtidig mærker jeg, at du er begyndt at forberede dig på den dag, da du skal tage afsked med ham. Det er hårdt, men det hører jo med.
Uhhhha Lone – det lyder godt nok ikke godt – stakkels dig og Rufus. Sikke en forskrækkelse, først husbond og så Rufus. Nu ikke mere – vel?
Ønsker jer alle 3 en skøn weekend, mon ikke husbond kan lokkes til at køre i sommerhuset, så I kan se, hvor meget det pibler op af jorden.
Hej Megan, Ind imellem er Rufus glad og hvalpepjattet for en kort stund. Pludselig er han meget gammel og træt. Så må vi bare stoppe op og tage den tid, det nu skal tage. Han sidder meget og betragter livet omkring sig. Nogle gange er han så heldig, at en ung hundepige kommer forbi og møfler snude med ham. Det giver fornyet energi 🙂
Jeg kan slet ikke komme i tanke om noget bedre end en hundeven.
Jeg skal nok hilse Lis, men har ikke mødt hende i lang tid. Husbond så hende forleden morgen. Så de har det godt hende og Freja 🙂
Lis har forøvrigt givet mig telefonnummeret til en mobil dyrlæge, som rykker ud med det samme. Hun var meget taknemmelig over, hvor sød og hensynsfuld han var, da hende og Katja måtte tage afsked.
God fredag og kram til dig, Megan. Kh Lone.
MajorogMeg, Han er gammel, ja. Jeg syntes bare, at jeg lige har ligget på gulvet med en sprællende legesyg hvalp på maven 🙂 Selvom jeg hele tiden har vidst, at jeg ikke har ham resten af livet, er tiden alligevel gået alt for hurtigt.
Jeg følger meget med i de tegn, han sender. Det er meget vigtigt, at der bliver fulgt op på eventuelle skavanker, der kan dukke op.
Det er rigtigt, at gamle mænd kan lide at sidde og observere og fundere over livet :))
Det må have været dis 🙂 Jeg venter også på mildere vejr, inden jeg pudser vinduer.
Håber, det går godt med Major og glæder mig til, at I er på banen igen.
God weekend og klem til jer 🙂
Inge, At hunde læser aviser, har jeg lært af Lise Nørgaard. Hun har sagt og skrevet mange kloge ord om hunde 🙂
11 år er en pæn alder for en stor hund. Men han er også træt nu. Det har jeg lagt mærke til i løbet af vinteren. Jeg håber, det bedres til foråret, hvor vi kommer op i haven igen. Alt er jo gråt og trist i hundehøjde herinde i byen.
Det lyder som om din schæfer også begyndte at blive træt i 11 års alderen… Du har sikkert haft de samme anelser, som jeg har nu, Inge.
Jeg plejer aldrig at gå med min mobiltlf. på vores lufteture. Den har jeg med hver gang nu, så jeg kan tilkalde husbond eller en mobildyrlæge, jeg har nummeret på. Jeg er nervøs hver gang, vi går på gaden.
God weekend, Inge. Kh. Lone
Tovepia, Det er en retriever, du har haft, Tove 🙂 De 11 år spøger i min hjerne… Jeg holder godt øje med eventuelle tegn på, at Rufus ikke trives. Han skal ikke på nogen måde lide for vores skyld.
Mange klem til dig – og god weekend 🙂
MissMuffin, Jo, jeg tror, han havde lidt mavepine i går. Den rumlede voldsomt. Han kan ikke tåle så kraftig kost mere. Alligevel er han træt på de fleste af lufteturene. Men vi har afkortet dem drastisk på det seneste. Snemasserne har også gjort sit til, at det går lidt trægt. Han er jo ikke sådan lige til at løfte 🙂
Jeg tror, jeg må have fat i Zolac. Det har jeg før læst om skulle være godt mod løs mave. Tak for tippet 🙂
God weekend til dig!
Henny, Tak, det går bedre i dag. Men pauser skal han have – dog ikke så ofte, som i går, hvor han på et tidspunkt totalt nægtede at gå videre. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker, at vi måske ikke har ham så længe mere. Man prøver at forberede sig, men skubber det alligevel i baggrunden hele tiden. Vi måtte tage afsked med vores 18 år gamle Miss sidste år. Det er det samme mønster, som nu gentager sig. Det er det, der gør mig ked af det.
Men du har helt ret. Det hører med, når man anskaffer sig kæledyr.
God weekend, Henny.
Sister, Denne gang blev jeg meget forskrækket, fordi han var så stædig og ikke ville rejse sig. Han sendte mig de der bestemte øjne, som fortæller, at han gerne ville have lov at sidde i fred. Så det fik han lov til i lang tid, hvorefter han dog gerne ville hjem 🙂
Det var nemmere med husbond. Han kan i det mindste fortælle, hvad der er galt :O
Uha – jeg håber ikke, der er mere, der venter.
Han er ikke til at lokke, Sister. Jeg tager selv derop en tur i næste uge med den firbenede 🙂
Rigtig god weekend til jer!
Åh, hvor er det smukt at læse, Lone! Og jeg kender kun alt for godt dine tanker fra min fars Simba, der blev 12 år, viste det sig, da min far var død, og jeg fandt Simbas papirer. Jeg synes, det er dejligt, at du lader Rufus læse hundeavisen hver dag og giver dig god tid på lufteturene.
Og jeg håber, at du og Rufus har meget tid til gode sammen.
Rigtig god weekend til dig og din dejlige hundeven!
Madame, Simba blev 12 år? Når jeg hører det, tænker jeg, at det er en høj alder for en så stor hund, og at den må have været mæt af dage. Alligevel kan jeg ikke forlige mig med, at min hund har nået den alder. Men sådan er det jo… Jeg håber, at vi får lov at beholde ham sommeren over.
Rigtig god weekend til dig og dine dejlige mislinger 🙂
Hvor jeg kender dine tanker. Jeg har jo også den slags tanker dagligt mht. Capriccio, som nu er 16½ år gammel.
Og du har helt ret, tanken er slet ikke til at bære.
Jeg håber du/I får lov at beholde Rufus i hvert fald sommeren over.
Mange tanker
Gode, gamle Rufus!
Min far elskede at drille bogholderens kone, som havde en gammel hund, en airedaleterrier ved navn Bobby:
“Han fiser!” sagde min far.
Hvortil hun svarede: “Bobby fiser ikke! Han har stamtavle!”
🙂
Esther, Ja, så kender du det også med Cappriccio’s høje alder. Man kan ikke få det ud af hovedet og lægger hele tiden mærke til deres adfærd.
Vi må håbe, vi får lov at beholde dem i lang tid endnu 🙂
Lupo, Hvad tænkte din far da på! :))
Selvfølgelig fiser man ikke, når man har stamtavle 🙂