… Vi skal hjem til byen i påsken, hvor alle tager på landet 🙂
Der var stort rykind heroppe i går aftes. Mange har åbnet deres sommerhus for første gang i år og har været ude at inspicere området for at se, om der er sket nyt siden efteråret.
Vi har haft nogle vidunderlige dage heroppe. Der er beskåret træer, revet endnu flere blade sammen, og der er kørt grenaffald til genbrugspladsen. Nu kan vi slappe af til græsset begynder at vokse.
Efter påske rykker håndværkerne ind. Taget skal renoveres. Nye vindskeder og nye tagrender skal opsættes. Når det er gjort, skal jeg male huset sort. Vi får stort gæstebud i midten af maj heroppe. Jeg håber, vi når at blive færdige og her ikke ligner en byggeplads 🙂
Min første gin&tonic i haven i år blev nydt en forårseftermiddag i begyndelsen af ugen.
Jeg plejer ikke at gøre så meget ud af påskepynteri. Alligevel fristede decem-bers troldegren, som var helt bar. Den fik alt, hvad en kunne bære bære af det, der lå i skuffen. Det, selvom vi ikke er her i påsken men selv skal ud.
En af dagene skal vi til påskefrokost på Røsnæs i Kalundborg. Vi bliver 18 personer i et lille hus. Heldigvis tegner vejret godt, så vi kan gå nogle dejlige ture i det kuperede terræn ved Kalundborg Fjord.
Det er ikke en Bloody Mary, men en stor kande pressede blodappelsiner 🙂
Nu vil vi vende næsen hjemad. Byen er sikkert tom for mennesker, som er flygtet ud til skov og strand.
Og dog, der er påskeloppemarked i Forum. Så der er sikkert livlig trafik omkring vores hjem 🙂
Jeg ønsker jer alle en rigtig god påske 🙂
Og rigtig god påske til Jer også 🙂
Hvor lyder det dejligt med jeres sommerhus. Jeg savner lidt vores, og jeg kan godt huske, hvordan aktivitetsniveauet altid steg her ved påsketid. (Altså andres; ikke vores… 🙂 )
Vi foretrak sommerhuset på tidspunkter, hvor der var fred og ro – så vi gjorde lidt det samme, som I nu gør – tog ind til byen… 🙂
Det lyder som nogle skønne dage i har haft i sommerhuset. Håber håndværkerne når det inden i skal have gæster dér.
God langfredag til jer 🙂
Det lyder fornuftigt, at I forlader sommerhusområdet, når alle andre rykker ind der, og tager hjem til byen, hvor der er til at være, fordi de andre er i sommerhus. Jeg vil lige sige, at det altid er sådan nogle dejlige, appetitlige billeder, du har her på bloggen, Lone. God påske til dig også!
Det lyder som nogle dejlige dage I har haft! Og sikke flittige I har været – det har ellers været nogle kolde dage. Vejret har ikke kunnet lokke mig til havearbejde siden sidste fredag, hvor det var 15 grader.
Ha’ en rigtig god påske, Lone!
Hej Lone
Byen er også dejlig i påsken og det er da dejligt, at I kan tage turen den anden vej og undgå al den menneskemyldren, der altid er i sommerhusområder i højtider og ferier.
Jeg elsker allermest de stille tider i sommerhuset, dér hvor andre arbejder og er andetsteds :0)
Jeg er lige kommet tilbage fra en lang gåtur med hundene. Nu skal der forberedes mad, gæsterne kommer senere. Surprise! Der er lammekølle på menuen!
Klem fra Megan og hundetøserne
I har da også været voldsomt flittige Lone, men det er så skønt når man får ryddet vintertæppet lidt væk og kan se de grønne skud der myldrer frem i øjeblikket.
Årets første G&T i haven.. eller Kim&Conni som vi kalder gudedrikken.. det er SÅ skønt og bringer tanker og sind i sommerstemning :-))
I må ha’ en dejlig påske i byen.
Anita, Tak 🙂
Mia, Ja, det er de andres aktivitetsniveau, som stiger 😉
Her er fred og ro herinde i byen, nu hvor folk er taget på landet. Det er ikke ledige P-pladser, det skorter på 🙂
Anette, Det er spændende, om de når det. Men vi har brugt det tømrerfirma før. Det er heldigvis nogle, man kan regne med 🙂
Henny, Det er en dejlig fornemmelse at drage hjemad, når der er ved at blive overbefolket på landet. Vi havde nogle fredelige dage, som vi nød. Specielt mig. Husbond kan godt lide, at der sker noget deroppe 🙂
Tak for ros til billederne, Henny. Jeg syntes ellers mine er kedelige, når man ellers ser, hvad andre frembringer. Men jeg blev glad, for at læse det, Henny 🙂
Madame, Det lyder af meget, når man remser gøremålene op. De har spredt sig over en uge, så det var ikke meget, der blev ydet pr. dag 😉
Jeg syntes vejret har været perfekt til havearbejde. Man får varmen, når man river blade sammen 🙂
Megan, Jeg nød Rufus’ og min morgentur. Byen er stille endnu. Vi mødte kun et par andre hunde med deres mennesker og en enkelt, som hentede morgenbrød 🙂
Jeg holder også mest af at være i sommerhuset om hverdagen. Det er ok at se folk ankomme fredage, men det er bestemt også helt ok, når de kører hjem om søndagen, og man igen har det for sig selv 🙂
Lammekølle er lækkert – specielt fyldt med persille. Jeg elsker hvidløg, undtagen til lam.
Rigtig god påske til jer alle 🙂
Det ser ud til at have været vidunderlige dage med afslapning og arbejde ind i mellem. Jeg havde det på samme måde som du, jeg ville også helst være i sommerhuset på hverdage, når man havde området lidt mere for sig selv.
Jeg håber, at der bliver et skønt forår i Danmark, når du skal i gang med malerpenselen, skal du også være klar med det til midt i Maj?
Jeg skal selv i gang med at svinge penselen i den kommende uge, jeg har trukket det lidt, det var egentlig meningen at jeg ville have startet først i det nye år, men det kneb lidt med lysten.
En fortsat rigtig dejlig påske til dig, Lone.
Også en god påske til dig, Lone. Håber I nyder de sidste dage af den. Med det vejr, vi har i dag, kan det jo nærmest være ligegyldigt at være ‘på landet’ ;-).
Inge, Vi fik også lavet en del, ja 🙂 Der er blevet frisket lidt op, så det grønnes. Det var herligt at kunne sidde i haven sidst på eftermiddagen og fremkalde sommerstemning i april 🙂
Endnu mere god påske til dig.
Annette, Jeg tror ikke, jeg når at få malet huset inden midt maj, desværrre. Men nu får vi se, hvor hurtige håndværkerne er 🙂 Det tager 3-4 dage at male hus.
Skal du male ud- eller indvendigt?
Fortsat god påske til dig, Annette 🙂
Bente, Ja, i det her vejr er det fint at være hjemme. Vi tog hjem i fredags, så vi har været heldige at have været deroppe i før-påskedagene 🙂
Lone, jeg har lige opdaget din kommentar under mit indlæg med buketten og jeg har grinet, meget endda. Jeg var nødt til at forklare for min mand (som godt kunne finde på noget lignende), hvad jeg grinede af.
Jeg håber, at du har fået nydt lidt mere af flasken end det ene glas ovenfor ☺
Det er indvendigt jeg skal male, stue loft og vægge. I næsten alle hollandske hjem findes der noget besynderligt på loft og vægge, det er en eller andet slags ru gips, der fra begyndelsen bliver sprøjtet på. Det er et langsommeligt arbejde at male ovenpå, men pyt jeg har jo tiden til det ☺.
Hav det nu rigtig godt.
Annette, Det var lidt sjovt, at se folks ansigter, da husbond fyrede den replik af, imens jeg stod med ginflasken i hånden :))
Det blev kun til ét glas den weekend 🙂
Det er et stort malerprojekt, der venter dig, Annette. Jeg gjorde det sidste forår, men har næsten lyst til at gå igang igen. Det er så hyggeligt at gå og male og høre radio 🙂
Jeg kan dog godt tænke mig, at det er langsommeligt at male på gips. Godt, at vi har tiden til det, ja :))
Klem til dig.