Som at have fået en baby

Vaskemaskinen gjorde sit indtog tirsdag morgen og siden da, har den vasket fire gange.

Den vasker så stille, at jeg må kigge til den med jævne mellemrum for at se, om der er liv i den. Det er som at have fået en baby, man jævnligt holder øje med for at konstatere, at alt er ok.

Ny samarbejdspartner

Selv centrifugeringen på 1600 o/sec. sker så stille, at man kun kan høre det meget tæt på.

Lydløse var vaske- og opvaskemaskiner ikke i begyndelsen af 70’erne, hvor min daværende kæreste og jeg flyttede i rækkehus i Albertslund. Alle husene var udstyret med de to maskiner og de blev brugt flittigt. Især om natten. Maskinerne vaskede i ca. tre timer.
Det var betonbyggeri, så man kunne tydeligt høre dem gennem murene og kendte efterhånden intervallerne for vask og centrifugering hos alle naboerne.

Godt, at man havde et godt sovehjerte 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Hverdag og tagget . Bogmærk permalinket.

12 Responses to Som at have fået en baby

  1. tovepia skriver:

    God morgen Lone! Så godt at maskinen fungerer som den skal, og jeg tenker du er fornøyd;)
    Her er det 0 gr og rim på marken, så det er ikke mye som minner om vår.
    Ha en riktig god dag og god vask:)
    Klem fra meg;)

  2. MissMuffin skriver:

    Hvor er det dejligt for jer, at I har fået sån en lydløs baby, så I ikke skal slæbe på vaskeri længere:)

  3. Mia Folkmann skriver:

    Til lykke med din nye vaskemaskine! Jeg kender godt det dér med at gå at kigge. Jeg fik en ny vaskemaskine i England, og den siger heller ikke en lyd. Den hedder MOON og er så enkel, så det er til at græde over. Der er én knap – den kan drejes til 40 grader og 60 grader – og det er det. Når man lejer huset ud, er det nok rigtig smart, at den ikke er så avanceret… 😉

  4. Therese skriver:

    Tillykke med den ! Jeg har den samme model kan jeg se, samt tørretumbleren, som også er ret stille. De er skønne begge to.
    Kan godt forstå du er glad for den 🙂

  5. Madame skriver:

    Tillykke med babyen, Lone – den lyder vel nok dejlig. Jeg husker også de skrækkelige skrumler i fordums tid, hvor man helst ikke skulle være i nærheden, når maskinen centrifugerede.

    Ha’ en dejlig torsdag!

  6. MajorogMeg skriver:

    Det må da være deilig å få denne i drift Lone. Slippe å gå flere etasjer ned for å vaske klær:) Ja, jeg skjønner at dette nesten blir som en baby,hehe.
    Håper du har vår…her skinner solen men det er kaldt.
    Ha en flott dag, klemmer fra meg:)

  7. havehyrden skriver:

    Tillykke med vindunderet. Da vi flyttede i hus var det første gang vi havde egen vaskemaskine. Den larmede en del, men hvor var det dejligt ikke at skulle ned på gaden med store sække vasketøj.
    Sjovt at du har boet i Albertslund i rækkehus. Der boede vi, nogle af de først år i mit liv. Det var nok også i 70erne. Dog et lejet rækkehus, hus havde min mor og far ikke råd til den gang.
    Hav en fortsat god torsdag 🙂

  8. Jens skriver:

    Jeg indrømmer straks, at jeg er helt vildt misundelig. Hvis der er noget som jeg virkelig ønsker mig, så er det en vaskemaskine……..efter endnu en tur på badeværelset, må jeg konstatere, at jeg har jo rigeligt med plads. Jeg kan bare ikke se, hvordan jeg beskytter den mod vandet fra bruseren. Men før eller senere skal jeg nok finde en smart løsning og så vil jeg også…….

    Jeg er sikker på, at du bliver rigtig glad for den! 😀

  9. Inge skriver:

    Hvor dejligt Lone, tillykke med babyen. Den er jeg sikker på du bliver rigtig glad for, jeg kan slet ikke forestille mig ikke at ha’ vaskemaskine og tørretumbler i huset.
    Rigitg god aften til dig

  10. Megan skriver:

    Hej Lone
    Åh, det er dejligt med sådan en ny og ganske uundværlig maskine! :0)
    For nylig fik vi ny opvaskemaskine og jeg har det på samme måde: Jeg må lige sikre mig om den nu også kører, for den er så stille og rolig i forhold til den gamle! Men det gør den sørme og den vasker dejligt rent!

    Håber du og dine får en dejlig aften. Møffer til Rufus.

    Klem fra Megan

  11. Lone skriver:

    Hej Tovepia, Du kan tro, jeg er fornøjet 🙂
    Her er der stadig frost om natten og 5 gr om dagen. Vi er lovet bedre vejr i weekenden. Jeg håber, I snart får forår i Norge. Mange klem 🙂

    MissMuffin, Jeg må indrømme, at det er en stor lettelse i hverdagen.
    Det er ikke til at forstå, at jeg har været så stor en modstander af at få sådan en. Det næste bliver vel en opvaskemaskine 🙂

    Mia, Tak 🙂
    Jamen, det er da smart med kun to valgmuligheder 🙂
    Mere har man jo ikke brug for. Jeg kan vælge mellem flere forskellige programmer, som kun forvirrer. Jeg tror ikke, jeg kommer til at bruge andet end 40 og 60 gr programmerne.

    Therese, Tak 🙂
    Det er nogle gode maskiner, Therese 🙂 Jeg er så imponeret over, hvor lydløs den er, og hvor flot den vasker. Den har også fået et par smask-kys :))

    Madame, Tak 🙂
    De var frygtelig støjende i “gamle” dage, og det tog timer, inden de var færdige. Vi skulle nærmest lede efter vores nede i kælderen, efter den havde centrifugeret 🙂

    MajorogMeg, Gennem årene har jeg båret tonsvis af tøj op og ned af trapperne. Det har aldrig generet mig hidtil, men på det seneste er et par led begyndt at sige fra, så der måtte handles.
    Helt fri for at bære er vi ikke. Der skal stadig bringes føde til huse 🙂
    Klem til dig, Guri 🙂

    Havehyrde, Tak 🙂
    Jo, det var meget rart at have vaskemaskine, bortset fra al vores hvidvask blev lysegrå. Det gjaldt alle husrækkerne. Men det har sikkert været vandet, det har været galt med 🙂
    Vi boede i Godthåbsparken. Var det dér, du boede?

    Jens, En fjerdedel af vores maskine står også inde i bruseområdet. Det klarer vi foreløbig ved at have en rulle klar plast liggende, hvor et nyt stykke bliver rullet ned over fronten under badning. Der imellem er der også badeforhænget. Der kommer ikke en dråbe på maskinen.
    Du skulle se at anskaffe dig en, Jens. Det er fryd 🙂

    Inge, Tak 🙂
    Selv om den nu har bevist, at den kører upåklageligt, går jeg jævnligt ud og nyder, at den står dér og vasker. Jeg er meget glad for den 🙂

    Hej Megan 🙂 Tillykke med din nye opvaskemaskine!
    Det er slet ikke til at forstå, at de kan arbejde så lydløst 🙂
    Og ja, det bliver så rent. Opvaskemaskine har jeg ikke ønsket mig hidtil. Men nu ved jeg snart ikke… 🙂
    Møffer til pigerne fra Rufus :))

  12. havehyrden skriver:

    Det var ikke godthåbsparken, men egelundsparken. Den ligger ikke så langt derfra!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *