Brændeovnen er renset

… og brændekurven fyldt op, så vi er klar til at fyre op i weekenden.
Om lidt drager Rufus og jeg ad byen til. Rufus er ved at gå til af savn over sin far. På fredag vender vi alle tilbage, hvis vejret er til det.

Jeg forstår ikke, at husbond keder sig på landet. Der sker noget hele tiden.
På de få dage, vi har været hjemme i byen er et sommerhus nedbrændt. En ældre mand er fundet død i sit hus. Han blev fundet af en nabo, som så til ham dagligt. Og kattemor- og -far har, ved andres hjælp, fået neutraliseret deres katte. Nogle er givet til gode hjem gennem dyreinternater. 12 stk. har de beholdt selv.

Så her sker noget. Jeg har nok endda ikke hørt det hele endnu. De damer, der ved alt, har jeg endnu ikke talt med 🙂

Tulipaner

Hjemme i byen skal jeg ud at købe garn til et babytæppe, til den lille nye verdensborger, vi venter i familien i juni måned.

Det er så forfærdelig lang tid siden, vi har haft babyer i familien, så jeg er helt uvant med, hvad man køber til sådan en størrelse.
Tæppet har jeg tænkt mig den lille skal have, når vi ser ham/hende første gang på fødegangen.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdag og tagget . Bogmærk permalinket.

8 Responses to Brændeovnen er renset

  1. MajorogMeg skriver:

    Det hørtes jo dramatisk ut med den eldre mannen! Huff….

    Jeg har aldri kjedet meg på hytta…så det skjønner ikke jeg heller Lone:) Bra du og Rufus drar alene noen ganger:) Er det langt å kjøre?
    Vi skal også på hytta til helga, værmeldingene er gode, utrolig:))
    Ja, det finnes alltid damer som vet alt:))
    God tur hjem, klem fra meg:)

  2. MissMuffin skriver:

    Jeg elsker landet og de mange historier- men ikke sladderen!
    Sikke en masse der er sket på jeres besøg denne gang, både af det triste og det gode..

  3. Madame skriver:

    Pyha, det var vel nok godt, at de mange katte er blevet neutraliseret! Men tænk at beholde 12 katte selv …
    Ja, jeg forstår jo heller ikke, at din mand ikke elsker at være på landet, Lone – men det er da skrækkeligt, at en ældre mand er indebrændt! Har han mon røget i sengen? Nå, det får du nok at vide af damerne, der ved alt.

    God hjemtur og ha’ en rigtig god aften!

  4. Inge skriver:

    Hehe.. der er altid nogen der ved alt, og det er skønt at få en snak med dem, og blive opdateret ind i mellem. Skønt at du og Rufus kører derop og nyder livet på landet, så må husbond passe by og job 🙂
    Ha’ en god aften i byen

  5. Annette skriver:

    Utroligt, at der kan nå og ske så meget bare i løbet af få dage.
    Stakkels mand, jeg håber at han sov ind i døden. At kattemor og -far er kommet af med nogle af deres katte er godt for jer alle, også for kattene, 12 stk. må da også være rigeligt for en familie.
    Jeg mindes den ro, der var oppe ved Jammerbugten i hverdagen og forestiller mig, at det må være det samme når du og Rufus er på landstedet. Det ændrede sig altid når vi nåede fredag eftermiddag og stedet blev mere befolket.
    Sjovt nok, min ex-mand døjede også utrolig meget med at få tiden til at gå i sommerhuset. Hvis der ikke var nogle praktiske opgaver der skulle løses, længes han også hjem til de vanlige omgivelser.
    Det bliver spændende med en baby i nærheden, var der ikke noget med at du/I af og lov skulle være babysittere. God fornøjelse med strikketøjet.

  6. Lone skriver:

    MajorogMeg, Manden døde en naturlig død.
    Huset, der brændte er en anden sag 🙂
    Det er helt fint, at jeg kan blive underrettet om, hvad der sker deroppe af de damer, som bor der fast om sommeren :))
    Vi har en times kørsel til landstedet. Så vi er hurtigt fremme.
    Jeg kan tænke mig, at I har fået vores gode vejr? Det fortjener I. Nu har vi til gengæld kulde og regn.
    Nyd weekenden. Mange weekendhilsener og klem fra mig 🙂

    MissMuffin, Sladder er vel først, når man taler nedsættende om nogen.
    Det gør vi skam ikke. Det er ren interesse for folks velbefindende :))
    De to hændelser er så også det mest dramatiske, der er sket på 30 år. Gud ske lov da.

    Madame, Det viste sig, at de havde 37 KATTE!! Internatsfolk, dyrlæger mv. tog hånd om situationen og tilbød at hjælpe det ældre ægtepar med gratis formidling og neutralisering. Historien var i Lokalavisen.
    Det er et ældre skolelærer-ægtepar, som åbenbart har viet deres liv til at redde katte 🙂
    Den ældre mand, der døde, indebrændte ikke. Han døde naturligt og blev fundet kort tid efter.
    Huset, som brændte, var en anden sag. Men det var heller ikke til at se ud fra det, jeg skrev 🙂

    Inge, Ja, det er meget sjovt at blive orienteret af dem, som ved alt. Ellers var det umuligt at følge med, og det vil jeg jo gerne :))
    Det er en rigtig god løsning, at husbond tjener penge, og jeg finder på noget at bruge dem til 🙂

    Annette, Ja, det er utroligt. Ellers sker der aldrig noget… :))
    Manden døde en naturlig død og blev fundet hurtigt derefter.
    12 katte må være alt rigeligt. De holder sig hjemme nu. Der var ikke en eneste forbi haven, imens jeg var deroppe.
    Det var ren fryd søndag aften, da folk begyndte at køre hjem, og der blev ro i området igen. Jeg føler, folk trænger sig ind på mine enemærker, når de myldrer ind fredag aften.
    På den anden side savner jeg børnenes glade stemmer. Dem tager de jo med hjem :))
    Så din mand blev også rastløs, hvis han ikke havde noget praktisk at tage sig til? :))
    Det værste er, når det regner, så bliver husbond (og Rufus) modløse. De har det bedst, når de kan udfolde sig i det fri 🙂

    I ønskes alle en rigtig god weekend 🙂

  7. MajorogMeg skriver:

    Takk for koselig hilsen hos meg Lone:) Jeg sitter ute og nyter sola…så deilig, så nå er jeg litt solbrent. Vi reiser på hytta i dag, hjem igjen på søndag.
    Skal hilse til Gubben om det du skrev, hehe:)
    Riktig god helg Lone, kos dere:)

  8. Pingback: Arbejdsweekend | Himmel og fjord

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *