Træk i grisen

Der har været den lifligste duft i vores køkken siden kl. 05:00 i morges, hvor husbond satte nakkestegen i ovnen.
Den blev krydret i går aftes og har ligget i køleskab i nat.

Pulled pork
Billedet er lånt fra DR’s hjemmeside

12-14 timer ved 110 grader skal den have. Når den er færdig engang i aften sætter vi tænderne i Brødrene Prices ret ‘Pulled pork‘, som de lavede i programmet Are You Hungry Tonight.

Price-brødrene tilberedte deres i en smoker, men det skulle sagtens kunne lade sig gøre i en ovn. Vi må så undvære røgsmagen i aften. Hvis retten falder heldigt ud, skal den afprøves i grillen på landet ved en senere lejlighed.

Vi har været på en dyr indkøbstur i dag. Jem & Fix havde Gori 88 på tilbud, så vi var på pletten og fik købt flere liter sort maling til sommerhuset. Nu har jeg kun vejret som undskyldning for, at arbejdet ikke er startet.

Derudover skulle vi have nye topmadrasser til vores seng. De var sindsygt dyre!… Jeg tror, de kostede mere, end hvad vi gav for sengen i sin tid. De blev endda købt hos Jysk, som vel er de billigste på markedet med den slags.

I nat ligger vi 5 cm højere, end vi plejer 🙂

Flade sko
Billedet er fra foetex.dk

Sidst, men ikke mindst, var vi i Føtex for at handle ind.
Da husbond sad og kiggede på den alenlange bon en ekstra gang ved hjem-komsten, faldt hans blik selvfølgelig på en af mine poster, som var landet i indkøbsvognen.
– Har du nu købt sko igen!? Yes, to par flade sko á kr. 40. Det skulle selvfølge-lig lige være dem, som væltede budgettet 😉

Dette indlæg blev udgivet i Weekend og tagget . Bogmærk permalinket.

12 Responses to Træk i grisen

  1. tovepia skriver:

    Ja, det koster å ligge som en prinsesse;)
    Det duftet godt her inne, så din husbond steker nok god mat. Her er det også svin på menyen;)
    Sko må man bare ha, man kan jo ikke gå barbent gjennom livet:O)
    Kos deg en masse i helga, nyt måltidet og klem fra meg;)

  2. Anette skriver:

    det lyder lækkert med den nakkesteg. Uh ja – sikke nogle dyre sko du investerede i :W Det kan nu godt betale sig at købe en god madras – det er trods alt en del timer man ligger der hver nat. Men ja gode madrasser er dyre 😉 Håber i bliver glade for dem. Og velbekom – håber maden smager godt 🙂

  3. Mia Folkmann skriver:

    Åh, det skulle jeg lige læse, mens min mave knurrede af sult. Jeg må vist ud i køkkenet… 😉

  4. MissMuffin skriver:

    Uhm, den nakkesteg lyder altså ikke tosset!
    Jeg elsker langtidsstegt kød, det får simpelthen den lækreste smag…
    Det er ikke nemt med de mænd, underligt at de ikke snart lærer at vi virkeligt har BRUG for mange sko:)

  5. Lone skriver:

    Jeg må sige, at Elvis Presley havde en god smag! Aldrig har jeg smagt så lækker nakkekam. Jeg kan ikke forestille mig, at det skulle kunne blive bedre tilberedt i en smoker/grill. Men det skal alligevel prøves i løbet af sommeren.
    Jeg kan på det varmeste anbefale ‘Pulled pork’ 🙂

    Tovepia, Ja, det koster at lege prinsesse :))
    Livet kan være en dans på roser. Alligevel må vi have sko på. Man kunne komme til at træde på en torn 🙂
    Håber I nød middagen, Tove. Mange klem til dig 🙂

    Anette, Prisen på skoene sprang da også lige i øjnene på husbond :))
    Jeg burde nok ikke blive så chokeret over, hvad en topmadras koster. Alligevel tog det pusten fra mig. Men de var pengene værd 🙂

    Mia, Jeg håber, at du fandt noget lækkert til at stille sulten :))

    MissMuffin, Det er fantastisk, at kødet er så saftigt efter mange, mange timer i ovnen. De stærke krydderier, som blev brugt til denne ret, dæmpedes og gav en vidunderlig “rund” smag til retten.
    Ja, det er underligt, at mænd ikke forstår vores behov for mange sko :))

    Rigtig god weekend til jer 🙂

  6. Inge skriver:

    Uhhhhmmmmm vi sad også og savlede over Brdr. Prices Pulled Pork, det må simpelthen prøves.
    ..og nye topmadrasser er så skønt, vi trænger også :-)) men de er så hundedyre :-)) – Imponerende at du turde sprænge budgettet på den måde Lone 😀
    Ha’ en dejlig søndag.

  7. Madame skriver:

    Jeres ‘Pulled pork‘ lyder himmelsk lækker, Lone! Og sikke nogle dejlige køb, du og I har gjort – vi burde nok have styrtet til Jem & Fx, men det er gået hen over hovedet på mig, at de havde tilbud på Gori 88. Dine sko ser meget lækre ud – dem ville jeg også have købt 🙂

    Ha’ en rigtig dejlig søndag!

  8. havehyrden skriver:

    Uhn jeg bliver helt lækker sulten og gris er ellers ikke lige min livret.
    Det er da nogle dejlig sko og endnu dejligere til den pris.
    Topmadrasser er dyre. Den fra jysk er de billige af slagsen. Jeg har en topmadras af mærket Tempur, det er en speciel topmadras til folk med dårlige rygge. Jeg vil undlade at fortælle hvad den koster så du ikke får noget galt i halsen 🙂

  9. MajorogMeg skriver:

    Åh….dette hørtes utrolig godt ut:))
    Ja, nå har dere malingen på plass, da håper jeg dere får fint arbeidsvær. Vi skal male hele huset hjemme, utvendig i sommer…regner med å bruke minimum 40 liter maling….puh…
    Sko til 40,- var vel ikke å forakte Lone:)) Sko er et must i forskjellige farger og fasonger:)
    Ha en flotters søndagskveld, klemmer fra meg:)

  10. Lone skriver:

    Inge, Det var bare for lækkert :O
    Topmadrasser er hundedyre. Vi har også trængt i nogen tid, men har glemt at købe gang på gang 🙂
    Jeg er modig, når husbond er med i byen ;))

    Madame, Jeg siger dig, det var lækkert 🙂 Det var måske ikke så charmerende at spise burgerboller med gris en lørdag aften. Men det var et super måltid 🙂
    Det betyder ikke noget, at du har overset tilbudet på Gori. Byggemarkederne har det jævnligt.

    Havehyrde, De flade sko er gode at smutte i, når vi skal ud på luftetur, og så er de jo ikke dyrere, end de kan udskiftes nogle gange i løbet af sæsonen 🙂
    Jeg tror, jeg har læst om Tempur topmadrasser – og at prisen er vanvittig høj. Men hjælper de på en dårlig ryg, er det ok 🙂 Det er sikkert sådan nogle, vi skal investere i næste gang.

    MajorogMeg, Det skal være varmere, før jeg går igang med at male.
    40 liter maling er godt nok meget, da…! Jeres hus må være stort 🙂
    Vi plejer at bruge 8-9 liter. Det er rigtig hyggeligt at male udvendigt. Det værste er alle de edderkopper og spindelvæv, som skal fjernes først.
    Til den pris kan man få sko i forskellige farver og faconer. Det må gerne være lidt fjollet, når det er til lufteture med Rufus. Klem til dig 🙂

    Rigtig god mandag!

  11. Du godeste for et ekstravagant indkøb du har været ude i Lone, 2 par sko til 40 kr. ☺ ☺ og de ser tilmed utroligt dejlige ud.
    Her er der også afsindig koldt, efter at have frosset med anstand hele dagen, tænkte jeg ved 3-tiden, at nu skal det være løgn og tændte for varmen – utroligt i Maj måned.
    Jeg fornemmer, at absolut er intet ud over det rædselsfulde vejr vi har for øjeblikket, der kan holde dig tilbage, inden du starter på malerprojektet. Jeg håber du får et pragtfuldt vejr, hvor du kan gå og hygge dig med at male. Jeg venter lige en uges tid inden jeg begynder på følgende omgang, den indebærer også ændring af 2 rums funktioner, lidt hyggeligt.
    Hav det nu rigtig godt her i vort herlige forårsklima ☺

  12. Lone skriver:

    Annette, Jeg har virkelig slået mig løs :))

    Jeg troede, at I havde sommervejr hos jer. I har måske også kun 5-7 gr varme? Vi har ikke på noget tidspunkt haft lukket for varmen.

    Vejrforholdene skal være i top, inden jeg går igang med malerarbejdet. Det må ikke blæse og ikke være for koldt.
    Du får udrettet meget, Annette, og har fået idéer til nyindretning af to rum :))
    Det er lang tid siden, jeg har flyttet rundt på inventar i hjemmet. Førhen vidste husbond aldrig, hvordan inventaret stod fra uge til uge 🙂

    God arbejdslyst og mange klem til dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *