Lige om lidt

… kører jeg mellem gule rapsmarker.

Forude venter en herlig kop kaffe på terrassen med to stk af de gode tebirkes fra den lokale brugs. Dér vil jeg sidde og overveje, hvad der skal gøres i haven i dag.

I går aftes gik vi en lun aftenstur omkring Skt. Jørgens Sø.

Skt. Jørgens Sø

Der var trængsel på stierne. Alle var vi ude i det dejlige vejr. Jeg må indrømme, at storbyen også er dejlig på sådan en forårsdag.

Men jeg holder mest af landet.

Skt. Jørgens Sø

Rigtig dejlig onsdag til jer fra Rufus og mig 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Hverdag og tagget . Bogmærk permalinket.

8 Responses to Lige om lidt

  1. Madame skriver:

    Og rigtig god tur nordpå til dig og Rufus, Lone – vi skulle få det fineste vejr, så jeg tror, vi begge vil nyde vores haver ekstra meget i dag 🙂

    Sikke nogle dejlige billeder du har taget! Ja, byen er smuk om foråret.

  2. Mia Folkmann skriver:

    Skønne forårsbilleder! Ja, byen er ikke så tosset på en solskinsdag, men jeg foretrækker også landet. (Det gør Rufus sikkert også…).

    Ha’ det rigtigt dejligt og nyd din morgenkaffe på terrassen! 🙂

  3. Annette skriver:

    Rigtig god tur til sommer…. nåh, det er måske en anelse overdrevet…. men så i hvert fald forårslandet. Jeg håber, at du og Rufus får nogle dejlige dage deroppe i naturen.
    Jeg har lige smugkigget hos DMI og vejret ser lidt afvekslende ud, men bare der i det mindste kommer lidt sol ind i mellem.
    Jeg har vist skrevet det tidligere, men hver gang jeg ser dine dejlige billeder fra København, så får jeg en utrolig lyst til at hoppe på den første flyver og bare trave rundt i hovedstaden og nyde.
    Nå, men det bliver i hvert fald ikke i dag, der skal males…..
    En skøn dag til dig og Rufus ☺

  4. havehyrden skriver:

    Det lyder bare som om I får en dejlig dag, dig og Rufus. Man bliver helt misundelig over at I bare sådan kan nyde dagene. Gid det var mig!! Når man arbejder suser dagene forbi hinanden og man glæder sig vældig meget til weekenderne. Og tænk jeg elsker ellers mit arbejde!
    Fortsat god onsdag til jer begge 🙂

  5. MajorogMeg skriver:

    Ut i fra bildene var det en fin tur Lone:)
    Nå må du og Rufus kose dere…Major og jeg skal sette oss ut i sola. Endelig en dag med sol og varme.
    Ha herlige dager, klemmer fra meg:)

  6. Anette skriver:

    Rigtig god dag til jer også. Her er vejret skønt – håber i nyder det i haven.

  7. Lone skriver:

    Madame, Det blev en dejlig dag i haven 🙂 Men det var næsten for varmt til havearbejde :)) Fik du udrettet noget? Lidt skvalderkål fik jeg dog fjernet 🙂

    Mia, Jeg trives også bedst på landet. Jeg har lige gået tur en vidunderlig tur i din have 🙂

    Annette, Det var sommer i går. I nat har det regnet, men jeg tror, vi får endnu en sommerdag i dag 🙂
    Jeg må altså også snart igang med at male, men alt gror helt vildt i haven lige nu. Jeg må være på stikkerne for at holde det værste ukrudt fra døren.
    God arbejdslyst, Annette 🙂

    Havehyrde, Heldigvis ved man ikke, hvad man går glip af, når man arbejder.
    Ikke engang en lang sommerferie giver en idé om, hvor dejligt, det er at være arbejdsfri. Jeg elskede mit arbejde om nogen, men har alligevel altid skattet min fritid højere. Da jeg fik chancen til at stoppe, greb jeg den og har ikke fortrudt en eneste dag.
    Skulle savnet opstå, kan jeg altid starte på job igen. Jeg er ikke pensionist :))

    MajorogMeg, Vi hygger os vi to 🙂 Endnu har jeg ikke udført noget praktisk, selvom her er fyldt op med rent vasketøj, som skal monteres på sofa, senge og puder.
    Det blev en havedag på langs i sol og 22 gr. varme. Rufus var nede og bade i fjorden og mor gik med bare tæer på fjordstierne. Det var ren lykke :))

    Anette, Håber også, at I nød vejret i går. Det var jo helt vidunderligt. Sådan må det gerne blive i dag også 🙂

    Rigtig god torsdag til jer fra mig og Rufus her ved fjorden 🙂

  8. Inge skriver:

    Flotte billeder fra vores smukke hovedstad, og hvor lyder det skønt med nogle dejlige dage på landet. Håber I får en skøn pinse ved fjorden 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *