…til et vist punkt, kan jeg ikke blive mere brun. Det er ca. lys flødechoko-ladeagtigt.
Dertil nåede jeg i fredags. Så er det omsonst at bruge mere tid på at ligge og dase i solen.
Så jeg rejste mig fra liggestolen og begyndte at foretage mig noget.
Havearbejdet stod på et kvarters tid og resulterede i, at jeg fik et hul på skinnebenet, så blodet fossede ud. Endnu et par timer måtte spenderes i solen med benet højt hævet, før jeg atter kunne gå tur med plæneklipperen.
Den smukke rede lå under et træ med bunden i vejret. Den bærer ikke tegn på, at der har været unger i den. Jeg nænner ikke at kassere den, så den står ind-til videre og pynter på terrassen.
Ellers har jeg bare gået runderinger på grunden og fulgt udviklingen dag for dag. Ind imellem får jeg hevet ukrudt op dér, hvor stauderne er vokset det over hovedet.
På et havebord ligger Rufus’ kamme. Når han er i humør til det, bliver han redt og børstet. I går fik han klippet hårene mellem trædepuderne.
Når vi har villet opleve verdenen udenfor, er vi kørt til en nærliggende, nedlagt grusgrav, som nu er omdannet til smuk, vild natur med en kæmpe sø.
Eller vi er kørt lidt længere – til den nærliggende landsby og kigget på høns og gået rundt om gadekæret, hvorefter vi kører hjem og daser igen.
Vi har skam været vidt omkring 😉
Men så blev det fredag aften. Rufus havde travlt med at jage et egern op i et træ Med ét hørte han en velkendt lyd.
Fars bil!
Så kan egern være egern og katte være katte.
Han bliver totalt lykkelig, når farmand kommer. Ingen i en km omkreds kan være i tvivl om, at Rufus’ far er kommet hjem.
Selvom det er en være larm med hans glædeshyl og hvalpebjæffen, er det så rørende at høre hans glæde.
De to kan bruge lang tid på at nyde hinandens selskab igen.
I disse dage har vi har været ude fra 7 morgen til 21 aften. Når jeg kommer ind om aftenen, falder jeg om i en blød stol, mæt af dagens vidunderlige indtryk fra have og omegn.
Og dog… Man kan jo ikke få nok. Der bliver gået endnu et par runder i haven, inden mørket falder på.
Rigtig god søndag til jer 🙂
Lone, hvor er det dejligt med en situationsrapport fra det danske sommerland, tingene du beskriver, virker så hjemlige fra da jeg boede i Danmark ☺.
Hvor er det rørende at læse om Rufus reaktion når fars bil nærmer sig og godt at læse imellem linierne, at alt er vel med igen med Rufus.
Tak for smukke, smukke billeder, fortsat dejlige dage i sommerlandet og god bedring med skinnebenet.
Dejlig reportage fra sommerlandet, Lone! 🙂 Og hvor dejligt med gensynet mellem far og Rufus. Man får jo helt tårer i øjnene 😉
Smukke billeder og god stemning på en søndag. Håber det bliver en fin en af slagsne for dig og dine.
Klem fra Megan (Lene) og hundepigerne.
Årh nej! Så er jeg igen bagud…. det går nok som det plejer: når vi kommer til september er jeg sikkert lige så bleg som altid, haha! Hvordan søren kan du få sådan en kulør så hurtigt? Jeg ville ønske det var mig, for jeg har hverken lyst eller tålmodighed til at ligge og stege flere dage og uger i solen.
Hvor må det være dejligt at blive modtaget med så stor begejstring! Og hvor er det skønt at høre, at mand og hund er så glade for hinanden…
Det med sommerkuløren er det så som så med hos mig. Jeg fik en fin farve i Hollymount – ikke fordi jeg sad i solen, men bare fordi jeg var så meget ude i luften. Jeg dur slet ikke til at sidde i solen ret længe ad gangen – at dase i skyggen er mere mig… 😉
Det lyder som nogle skønne dage i har haft. Hvor er det dejligt at blive modtaget med sådan en glæde som din mand bliver det af Rufus 😉 Rigtig god søndag til jer.
Uhhh hvor lyder det skønt og hyggeligt deroppe ved fjorden Lone, og hvor har vejret været skønt de sidste dage.
Ha’ en vidunderlig aften… 🙂
Åh, sikke nogle skønne billeder, Lone – og det var rørende at læse om Rufus’ glæde over, at hans far kom op til jer på landet! Jeg ville ønske, jeg kunne få brune ben – det er simpelthen så flot – men jeg må ty til selvbruneren, hvis jeg ikke skal blænde andre med mine hvide ben.
Er I mon kørt hjem igen nu, hvor vejret er vendt om? Ha’ en dejlig mandag 🙂
Annette, Heldigvis har Rufus det godt nu, selvom han er vældig træt ovenpå vores tur til landet. Dér får han ikke sovet meget. Han holder vågent øje med alt, hvad der rører sig 🙂
Nu øsregner det, Annette. Men det har vist også været forbi jer i Holland.
Megan, Der sker ikke alverden, men det er det, jeg holder så meget af 🙂
Vi havde nogle vidunderlige dage deroppe.
Mange klem til jer piger fra os 🙂
Jens, Du bør få noget sol på kroppen. Det er gode vitaminer 🙂
Alt i alt har jeg kun ligget i solen i tre dage her i foråret. Det er skønt, når solen er varm, og luften er kold.
Resten af sommeren får jeg kun det sol, som det giver at gå rundt. Jeg kan bestemt heller ikke holde ud at ligge og stege 🙂
Mia, Jeg tror at en hund er den skabning, som kan vise størst glæde, når de møder nogen, de holder af 🙂
I juli søger jeg også skyggen i min hængekøje 🙂
Anette, Det var rigtig dejligt. Godt at det gode vejr holdt weekenden over til glæde for alle 🙂
Ja, det er den helt store gensynsglæde hos dem begge.
Inge, Det var rigtig skønt at få nogle dejlige sommerdage 🙂
Madame, Mine ben bliver aldrig rigtig brune. Derfor går jeg sjældent med bare ben, men har altid leggins på til kjoler og tunikaer.
Ja vi kørte hjem i går. Nu skal vi være hjemme hele ugen.
I må alle ha’ en dejlig mandag aften 🙂
Hei Lone.
Takk for hyggelig hilsen inne hos meg, men det var altså ikke min røykpakke. 😉
Alt godt fra Eirin
Hej Eirin – Det glæder mig at høre, at det ikke var dig, som har været afhængig 🙂