Står jeg midt i en konflikt?

… ifølge denne artikel, gør jeg.

Hvis du har en ambition om, at dit hjem skal være ryddeligt, men ikke har evnerne til at holde orden, er der en stor konflikt. Her kan du føle dig presset fra samfundets side, af dine egne ambitioner – og af din indre trang til bare at rode

siger psykolog, Mette Holm.

Jeg syntes, det er pinligt, hvis huset roder, når svigerfamilien eller naboen kommer på uventet besøg. Men hellere det, end bo med hvide stuer, kliniske køkkener og strømlinede badeværelser. Jeg er et rodehoved, men føler dog ikke, jeg er i konflikt med mit rod vs. det strømlinede.

Strømlinede hjem er heller ikke Mette Holms kop te.

Når jeg kommer ind i sådan et hjem, kan jeg ikke lade være med at spørge mig selv om, hvor de har deres ting. Hvor de gør af deres liv.
For det fylder jo, når man lever sit liv.
Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget energi de her i huset bruger på at få al ting gemt væk – eller hvor meget besvær de har med at hente håndklæderne nede i kælderen, fordi badeværelset er så strømlinet, at der ikke plads til ekstra håndklæder nogen steder

Eva Steensig

Måske er det et spørgsmål om tid, før det ikke længere er moderne med et klinisk og udrenset hjem

udtaler fremtidsforskeren, Eva Steensig.

Som jeg ser det, er boligtendensen en del af selvudviklingsbølgen, som også handler om for eksempel coaching og detox-kure. En rækken ud over det materielle, som kom i forbindelse med den voldsomme vækst, vi har haft fra 2004 til for nylig. En slags reaktion på en form for materiel kvalme, hvor vi snart ikke kunne slæbe flere fladskærme ind i boligen, og derfor begyndte man at søge ud over det materielle. Når man havde detoxet sin krop, skulle man også detoxe sit liv – herunder sin bolig.

Og selv om det kun er de færreste, der hopper med på bølgen i rendyrket form, påvirker tendensen mange mennesker. Den er med til at sætte en stemning i samfundet og efterlade alle os andre med dårlig samvittighed. Alle vi, der spiser røde pølser og kulhydrater og ikke får ryddet ud i kælderlokalerne, fortæller hun.

Eva Steensig’s råd om, hvordan vi kan få orden i kaos.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdag. Bogmærk permalinket.

2 Responses to Står jeg midt i en konflikt?

  1. Deborah skriver:

    Jeg er bestemt heller ikke til det strømlinede – slet ikke, og forstår intet af, hvordan folk kan hygge sig i sådan nogen kliniske hjem. Ikke at her er beskidt eller roder specielt, men her er farver, masser af planter, og Gud forbyde det mørkt træ også… det eneste hvide her er en knage, en lille hylde og væggene, hvilket jeg også regner med at lave om på et tidspunkt. Men man er bestemt ikke i tvivl om, at det ikke er “en udstilling”.

  2. Lone skriver:

    Hér er der heller ikke noget hvidt andet end baggrunden (vægge/lofter). Er mere til det gyldne og mahogni.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *