… er vandrefalken, som kan styrtdykke med en fart på 560 km/t.
Sådan én så vi også i aktion hos falkoner, Edith Wenzel, da vi besøgte Fredensborg Falkonergård i går.
Opvisningen på Falkonergården startede først kl. 17.
Vi var i god tid og benyttede anledningen (jeg insisterede) til at besøge Ninas Naturcafe. Husbond kunne tænke sig en lille frokostanretning, men frokost-køkkenet var lukket, så han måtte tage til takke med kager.
Jeg bestilte varm chokolade, som jeg elsker. Ninas var dog en total skuffelse. Den blev serveret som et krus varm lunken mælk, hvor en vedlagt chokolade-pind skulle opløses i. Jeg blev nødt til at bede hende om at sætte den i mikro-ovnen for at få opløst chokoladen. Alligevel smagte det kun af varm mælk.
Det var en skuffelse – men naturen omkring var skøn. Til september er der opvisning med bordercollier, som skal samle fåreflokke. Det kunne jeg godt tænke mig at se, men husbond får jeg ikke med igen.
Vi nåede også lige et smut om Fredensborg Slot, før vi nåede frem til Falkonergården.
I udstillingslokalet sad vi bænket langs siderne og Edith Wenzel (EW) fortalte om rovfuglenes flyve- og jagtteknik.
I lokalet blev forevist et par ørnefugle, som fik lov at flyve frem og tilbage i lokalet skiftende mellem at hente sit bytte i EW’s hånd og ned til en platform på endevæggen, hvor den fortærede det rå kyllingekød.
Efter det indendørs foredrag, hvor hver enkelt havde fået lov at se fuglene tæt på, gik vi alle udendørs og blev bænket i det smukke naturområde, Falkonergården ligger i.
Det var en fantastisk oplevelse at se de smukke fugle på tæt hold. Desværre kunne man ikke få lov at holde en.
Opvisningen blev afsluttet med den fantastiske steppeørn, Shiba, som har et vingefang på 2 meter. Jamen – den var smuk.
Den fik jeg ikke taget billeder af, fordi jeg var helt opslugt af at de den i aktion.
EW stod bag publikum med byttet, så Shiba kunne flyve ind over vore hoveder, når hun landede. Det var imponerende at mærke suset af en af verdens farligste rovfugle.
Prøv lige at se den unge svenskers fotoudstyr!
Da gik jeg ligesom i stå med mit lille lommekamera… Han var ikke helt tilfreds med optagelserne, fordi han var uheldig at sidde for langt ude på bænke-rækkerne, så han kun fik fuglene i sideflugt.
Steppeørnen, Shiba
Wauw, det gad jeg godt over og opleve. Sådan nogle store fugle er altså bare imponerende. 🙂
Ærgerligt at en kop chokolade ikke laves rigtigt når nu de har har en yderst lækkert kagebord.
Problemet med “pindechokoladerne” er at mælken skal være rigtig varm. Ellers vil chokoladen ikke opløses. De burde de nok vide på Ninas. Vi var på besøg sidste år og det var en succes. Vi fik netop frokosttallerken som smagte supert.
Lyder spændende med rovfuglene. Vi har været til noget lignende i nordjylland, imponerende at se dem så tæt på.
Åh, det var synd, at Ninas Naturcafé var en skuffelse, Lone – det har jeg aldrig været ude for, men jeg har heller ikke fået varm chokolade. Jeg har prøvet Ninas frokostanretninger, kagebord og brunch.
Falkonergården oplevede vi for et par år siden, og vi var præcis lige så betaget som dig 🙂
Ha’ en god søndag aften!
Catarina, Man bliver helt bjegtaget af de fantastiske ørne og falke. Der er en enorm styrke i de fugle – og i deres blik.
Det må være vidunderligt at eje en, men de er ikke sociale og slet ikke egnet som “kæledyr”.
Du kunne tage nogle fantastiske billeder deroppe, Catarina 🙂
Havehyrde, Vi fik så ikke nået frokosten hos Nina. Dejligt at høre, I var tilfredse 🙂
Skulle jeg leve mit liv om, ville jeg være falkoner 🙂
Madame, Varm chokolade forstår kun Claus Meyer (og mig) sig på at lave :))
Ja, det var desværre en skuffelse. Men Nina var sød. Jeg fik talt lidt hunde og får med hende, så jeg alene vender nok tilbage til september, når der er opvisning. Så skal jeg bar ha’ sort kaffe 🙂
Nej, hvor sjovt, at I også har besøgt Falkonergården.
Er hun ikke bare skøn, Edith Wenzel? Sikke en kærlighed hun udviser sine ørne – og islandske heste 🙂
Rigtig god søndag aften til jer 🙂