Så var jeg nede at kysse asfalten

… igen.

Husbond forstår at få mig nedlagt, omend ikke i særlig flatterende stil.

Husbond cykler som om hele København er hans legeplads og tager ikke hensyn til nogen eller noget overhovedet.
Det går over stok og sten, hen over pladser og fortove, på kryds og tværs og ud og ind.

På Axeltorv kørte han i søndags lige ind foran mig og snittede mit forhjul, så jeg mistede balancen og fløj hen ad torvet med alt indholdet fra cykelkurven spredt ud over pladsen. Lige foran alle cafégæsterne, som sad og indtog deres brunch…

Fald på cykel

Behjertede mennesker kom ilende for at samle mig op. Andre løb rundt på pladsen og samlede vandflaske, cykelpumpe, vinterluffer, kamera og taske op.

Dér stod jeg og hang med armene om halsen på fremmede mennesker, imens jeg forsøgte at få øje på husbond. Jeg var stiktosset.

Jeg fik først fat i ham, da jeg var kommet på cyklen igen. Jeg fandt ham ovre ved Palladium biografen, hvor han havde opdaget, at jeg ikke var med længere.

Hvor f….. bliver du af? spurgte han.
Hvor f….. tror du?, replicerede jeg med skinger stemme.

Han påstod, at han ikke anede, at jeg var væltet. Han havde ikke mærket noget.

Det tror jeg ikke på. Han lod bare andre om at samle en falden kvinde op.
Det var alligevel enormt komisk bagefter. Jeg kunne ikke lade være med at grine resten af vejen.

Men nu vil jeg have en cykelhjelm. Jeg tør ikke at cykle med husbond igen, før jeg har anskaffet en.

Dette indlæg blev udgivet i Weekend og tagget . Bogmærk permalinket.

14 Responses to Så var jeg nede at kysse asfalten

  1. MissMuffin skriver:

    Godt du ikke slog dig for alvor Lone!!
    Jeg tror heller ikke på ham, han ville bar i beskyldes for at have væltet dig i fuld offentlighed, så han flygtede til en sikker afstand..
    han sku skamme sig sku han:)

  2. Åh nej, godt at du ikke var mere skadet, end du var i stand til at grine af oplevelsen. Din beskrivelse af din husbonds bevægelser rundt i trafikken fik mig til at tænke på, om der måske er lidt hollandsk et eller andet sted i hans aner ☺. Hans cykelstil virker meget hollandsk! De er utrolige i trafikken, holder ikke tilbage for ret meget, ignorerer rødt lys og lever i det hele taget livet meget farligt i trafikken. Jeg er altid mange meter bagude når vi cykler, for jeg er ikke så modig i trafikken som min husbond ☺.
    Efter den oplevelse forstår jeg godt, at du er nødt til at investere i en cykelhjelm.
    Hvor er det en skøn facade med vin formet som Europa, bare det at få ideén.
    Sidst, men ikke mindst tak for herlige billeder både fra landstedet og fra city. Jeg giver dig fuldstændig ret i din overskrift “Jeg elsker mit land”, selv om jeg føler, at min kærlighed med årene bliver mere splittet mellem 2 lande ☺. Hav det nu rigtig godt, Lone.

  3. Mia Folkmann skriver:

    Det var da godt, at det ikke var værre – trods alt! Men det var da ikke nogen rar husbond, at ha’… 😉

    Nå, men der er vel ikke bytteret længere, så det med hjelmen er nok en god idé…..

  4. Anette skriver:

    Jeg kan godt forstå du vil have fat på en cykelhjelm. Godt der ikke skete noget alvorligt Lone.Jeg skal også have fat på en cykelhjelm – vi er begyndt at cykle med Kenzo (har ikke cyklet i flere år) så udstyret skal være i orden 😛 God aften til jer 🙂

  5. tovepia skriver:

    Sannelig godt det gikk så bra. Jeg sykler aldri uten hjelm, så det må du sannelig anskaffe deg!!! Hodet har en tendens til å treffe asfalten fort hvis man faller forkjært.
    Ha en fin aften uten de store fall; klem fra meg;)

  6. Madame skriver:

    Pyha, godt at det ikke gik værre end det gjorde, Lone! Men sikke en forskrækkelse det må have været for dig. Skete der noget med dit kamera?

  7. Hammy skriver:

    Åh nej dog. Et eller andet sted, så er det altså sjovt, at Husbond vælter dig uden, at opdage det og køre videre, og at fremmede skal hjælpe dig. Rart at de gjorde det.

    Jeg er dog glad for, at du ikke kom til skade – hvis du var kommet til skade havde det ikke været sjovt.

    Jeg medgiver dig, at en cykelhjelm er en god ide. Jeg overvejer også kraftigt, at jeg bør mande mig op, og bruge cykelhjelm når jeg cykler gennem byen. Jeg bruger den jo altid på landevejen, så det er vel bare en gang fejlplaceret forfængelighed der går, at jeg ikke bruge den i byen.

    God tur på cyklerne!

  8. Inge skriver:

    Nej for pokker da, godt det ikke gik værre… jeg kan altså ikke lade være at sidde og klukke over at din søde mand bare fortsatte og lod dig ligge der… der er basis for lidt snak om cykel kultur hjemme hos jer.. :-))
    Og hjelm… ja for pokker der trykker du lige på min dårlige samvittighed, jeg suser også rundt i Kbh. på cykel uden hjelm, mens jeg tænker på at bruge en… der hænger endda en her i kælderen.. Måske skulle jeg alligevel tage mig sammen og stoppe snakken og sætte en hjelm på hovedet.. jeg tror jeg tar’ den med i morgen.
    Ha’ en rigtig god dag i morgen.
    kh Inge

  9. Lone skriver:

    MissMuffin, Jeg slog mig slet ikke, fordi jeg nåede at humpe på et ben nogle gange, inden jeg faldt 🙂
    Jeg tror heller ikke på ham. Han cyklede bare væk fra problemerne. Cyklen larmede, som om 50 grydelåg faldt på jorden.
    Ja, han skulle skamme sig :))

    Annette, Det lyder som om, han har noget hollandsk i sine aner. Han kører nøjagtigt som din husbond 🙂
    Sjovt nok er han kun sådan, når han cykler. Som bilist er han meget hensynsfuld. Nogle gange til det irriterende.
    Det er smart fundet på med den facade. Sikke et arbejde, der må ligge bag…
    Heldigvis kan man føle kærlighed for mere end ét land, Annette. Du elsker også Holland. Det er lige før, jeg også holder meget af det land gennem din blog :))

    Mia, Nej, han er ikke rar 🙂 Jeg tror, jeg bliver nødt til at finde mig i ham og hans unoder. Det er vist for sent at få byttet ham ud :))

    Anette, Vi må ud og se på en hjelm. Det kan være livsfarligt at cykle med mænd og hunde 😉
    Det bliver spændende for Kenzo at komme ud at cykle 🙂

    Tove, Jeg skal have en hjelm. Det er tåbeligt andet…
    Nu kan man også få nogle, som ser helt hæderlige ud 🙂

    Madame, Mit kamera var min første tanke i faldet 🙂
    Der skete heldigvis ikke noget med det.
    Husbonds bemærkning nummer to var, om jeg havde set efter, at mine hjælpere ikke havde stjålet noget fra mig!…

    Hammy, Bagefter kunne jeg godt se det komiske i det.
    Midt i hurlumhejet råbte jeg oven i købet efter ham. Men han cyklede videre og lod som om, han ikke hørte noget, selvom cyklen larmede, og jeg lå med alle fire i vejret 🙂
    Det er omend endnu vigtigere at bruge cykelhjelm i byen, tror jeg. Folk cykler som gale (jeg har én af dem tæt på). Men fodgængere, hunde og bildøre er ofte forhindringer på cykelstierne.

    Inge, Den snak har vi haft oppe flere gange 🙂
    Det glæder mig, at du begynder at bruge cykelhjelm, du som cykler så meget i indre by. Nu håber jeg, at den passer til dig. Det er meget vigtigt 🙂
    Du har garanteret følt dig snusfornuftig i dag 🙂 – Og med god grund. Kh Lone

    Rigtig dejlig onsdag aften til jer.

    Tænk, at man kan sidde udendørs med et ganske almindeligt stearinlys tændt. Flammen bevæger sig slet ikke 🙂

  10. Jens skriver:

    Det må ikke være sjovt at vælte på den måde; udover at det er lidt pinligt, så kan det jo også gå rigtig galt. Hvis det var mig, så havde din husbond også fået en ordentlig skideballe for manglende opmærksomhed….. og jeg kan ikke lade være med at overveje om den der cykelhjelm er tænkt som en form for hævn, haha…..

    Jeg har selv en cykelhjelm, men jeg er desværre ikke så god til at bruge den. Jeg tror det er en vanesag og derfor er det sådan lidt i perioder.

  11. Lone skriver:

    Jens, Det er så pinligt at falde – og så lige foran en masse mennekser…
    Men jeg var taknemmelig over, at der ikke skete noget alvorligt.
    Han fik en ordentlig skideballe. Det var meningen, jeg ville være sur resten af dagen, men kunne ikke lade være med at grine, da jeg fandt ud af, jeg var hel endnu.
    Cykelhjelmen er sikkert en form for hævn :))

    Det er nok bedst, man tager hjelmen på hver gang, man kører ud i den tætte trafik. Når jeg anskaffer mig en, vil jeg have den på hver gang.
    Du har heller ikke en frisure, du kan ødelægge. Så der er ingen undskyldning :))

  12. Anita skriver:

    Gi’ ham lige et smæk over skinnebenet fra mig 😉

    Jeg var altså SÅ tæt på at sige dit navn igår, da jeg sad ved storkespringvandet og så en kvinde, som grangiveligt lignede dig med hår og briller, men tvivlen fik mig alligevel til at lade være. Nu håber jeg ikke, det VAR dig. Så ville jeg være gået glip af noget godt, nemlig 🙂

  13. Lone skriver:

    Anita, Det var (desværre) ikke mig, du har set ved storkespringvandet. Jeg har været på landet det meste af ugen.
    Det kunne ellers have været sjovt, hvis vi havde mødt hinanden 🙂
    Tak i lige måde 🙂

  14. MajorogMeg skriver:

    Hjelp….dette kunne gått galt Lone!!! Du bare MÅ kjøpe deg hjelm!! Men skjønner du syntes dette var flaut ja…..foran alle menneskene….enda bra du ikke ble skadet!!
    Å sykle kan være risikosport, iallefall sammen med Husbond:))Du får hilse og si at han må ta det med ro i trafikken!!
    Knus:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *