Åh, den lyd… Et blødt bump mod et vindue…
Jeg iler hen for at se, om fuglen er fløjet, sidder og sunder sig eller, som i dette tilfælde, er død.
Hver gang lover jeg mig selv, at det er sidste gang, jeg pudser vinduer.
Jeg havde endda åbnet alle vinduer lidt på klem, så de små ikke kunne kigge direkte gennem huset. Men det er jo alligevel tydeligt, at det ligner en skov forude med den genspejling.
Hvor er det synd.
En lille spurveunge, som for et øjeblik siden syntes livet var herligt.
Den har endnu ikke haft fornøjelsen af redebygning, kærlighed og æglægning.
Nu hviler den i det høje græs ude på friarealerne.
Fred være med dig lille du.
Du har været en fornøjelse at have på besøg i min have.
Jeg beklager min rengøringsiver.
Åhhh det er så træls når det sker, vi oplever det også af og til i Sverige..
Ha’ en god weekend Lone.
Åh, jeg hader også, når det sker her, Lone – men med mine vinduer er der vist ingen fare lige i øjeblikket 🙂
Nåååå det var synd, det er jo desværre det der sker ind imellem…rigtigt trist….
Livet er hårdt, selv for sådan en lille unge der det ene øjeblik flyver glad afsted og det næste ligger død…….
Knus til dig deroppe på landstedet.
Inge, Det er så trist. Jeg bliver så ked af det, når det sker.
Rigtig god weekend til dig, Inge.
Madame, Rør dem endelig ikke! 🙂
Rejen, Ja, det er trist. Bare man kunne sætte et indflyvning forbudt skilt op 🙂
Annette, Havde det så bare været en ældre fugl. Det er trist, når det er unger, som ikke har fået lov at være her så længe.
Man er blevet lidt sentimental på det sidste… 🙂
Knus tilbage til dig dernede i Holland 🙂
Årh nej, hvor er det synd. Det er vist svært at undgå, men forhåbentlig er det ikke noget der sker særlig tit.
Jens, Det sker heldigvis meget sjældent, at de dør. Oftest falder de til jorden og sidder og er groggy et langt stykke tid, hvorefter de kan flyve igen. Jeg sidder imens og er vågekone, hvis en kat skulle komme forbi 🙂
Tekst fra ‘Smartlog’ kommer ind som spam og ser ud som nedenstående.
Ja, død er den; men jeg det er ikke en spurv.
Det er en ungfugl af en af sangerne. Gransanger eller løvsanger er mit bedste bud. De er svære at skelne fra hinanden. Det er noget med farve på løb (ben) og +/- øjestriber.
-Og i døden er den jo en andens brød.
Prøv at lægge den et sted, hvor du ikke lige kommer til at træde i den, og se de mylder af liv en sådan lille død fugl kan skabe. Det er ikke blot fluelarver, men en sand verden af insektliv.
Nogen finder det ulækkert; men det er rent faktisk blot naturens orden, endda i smukkeste stil. Nogle af ådselsbillerne er ret farverige.
Farmer, Nej, det vil jeg ikke kunne holde ud at studere :))
Jeg lagde den ud i højt græs i håb om, at en kat eller ræv kom forbi og tog den. Det er mere “appetitligt”.
Det er jo finurligt, som døden er andres brød. Naturen er god til at rydde op efter sig selv, men jeg ville ikke kunne spise i flere dage, hvis jeg studerede sådan noget.