Jeg ville gerne i cirkus i går

Især fordi vi kunne møde op en time før start og få lov til at gå rundt og hilse på dyrene.
Husbond havde fået tilbudt billetter af en entreprenør og havde egentlig ikke lyst til det cirkus, men jeg insisterede.

Vovsen tilhørte cirkus, men skulle ikke optræde. Den løb rundt blandt publikum i marken og styrede direkte mod små børn med en is eller pølse i hånden.

Når den fandt et offer, sad den pænt og ventede og ventede, til der faldt en bid af. Ind i mellem kunne man nå en lur.

Kameler eller dromedarer… De havde den blødeste pels og muler.

Hesten havde en balletdanser på ryggen under showet.

En snor markerede, hvor tæt vi måtte komme elefanterne.

Bag om cirkus

Måske løb jeg på Benny Berdino, cirkusdirektøren. Han var min legekammerat uden for sæson, da vi var meget små.
Hans far, som dengang ejede et meget lille Cirkus Arena, opmagasinerede det på en gård om vinteren, i min barndomsby.
Sjovt at se, at den lille, frække unge har så stort et cirkus i dag. Jeg så ham kun on stage 🙂

Det var et meget flot show, men vi gik altså i pausen. Da havde vi fået nok af høj cirkusmusik, og det var blevet på de tider, hvor Rufus skulle luftes.

Det blev han i Frederiksberg Have, hvor der var så  hornmusik på kanalerne.

Jeg syntes hornmusik er så forfærdelig deprimerende at lytte til. Men de var hurtigt væk.