Da Rufus og jeg kørte hjem

… i fredags, gjorde vi holdt i en lille landsby.

Vi gik tur mellem smukke, renoverede bondehuse med hvide plankeværker. Vi gik rundt om gadekæret med en robåd liggende ved bredden og passerede kirken med den smukkeste kirkemur, jeg har endnu har set.

En sensommerdag

Midt i idyllen kom vi forbi et lille forfaldent hus med en tilgroet have, hvor der lå et gammelt køleskab, som så ud til at være kasseret for mange år siden.

Tagrenderne hængte skævt i tyngden af det nedfaldne løv, som havde samlet sig i dem gennem mange år. Græs og ukrudt stod højt i renderne. Gardinerne var trukket for undtagen i to vinduer. Det så trøstesløst ud.

Jeg fik taget et par billeder. Da jeg var ved at lægge kameraet i tasken, op-dagede jeg pludselig, at ejeren stod udenfor og luftede sin hund.
En rund mand med en cigar i hånden og et stort hår sat op til en knold i nak-ken. Hunden, en sort labrador, var smuk og velplejet.

Mandens øjne var smilende og fulde af liv. Han så rar ud.

Jeg undrede mig over, hvordan de begge kunne se så velplejede ud, når man betragtede det hus, de netop var kommet ud fra.

Vi fik en lang snak om hunde, som han vidste meget om. Han fortalte om landsbyen, hvor han var stærkt engageret i bylauget.
Rufus begyndte at hive i linen. Han ville videre. Jeg blev nødt til at afbryde, selvom jeg meget gerne ville have hørt, hvad han havde bedrevet tidligere, før end hus og hjem gik i forfald.
Dér må jeg stoppe op en anden gang og få historien.

En sensommerdag

Dugene til havebordene er vasket og lagt på plads. Jeg tror ikke, vi får brug for dem mere i år.

I den forløbne uge har jeg fået læst tre krimier – Skrig under vand, Hypnotisøren og Postkortmorderne. Nu vil jeg begynde på Herbjørg Wassmo’s Hundrede år.

I dag har jeg planer om at tage indenom Statens Museum for Kunst og se Bob Dylan’s malerier The Brazil Series eller gå i bio og se ‘Hævnen’.

Favela Villa Broncos
Favela Villa Broncos, Bob Dylan

En sensommerdag

Og så må jeg forbi Landbohøjskolen og se, hvad dette var for en plante. Sådan en kunne jeg godt tænke mig.

Men først skal jeg støvsuge.

Rigtig dejlig dag til jer 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Hverdag og tagget . Bogmærk permalinket.

11 Responses to Da Rufus og jeg kørte hjem

  1. Havfruen skriver:

    Herlige bilder Lone….men det var en merkelig historie, du må stoppe der siden en gang også. Så får du vite mere..Det finnes plasser her også hvor man ikke kan tro det bor mennesker på grunn av forfall men joda, det bor folk der. Ubegripelig…
    Høres ut som du har en deilig dag foran deg:) Hos meg skinner sola og jeg er igang med å trene Major ti lå løpe ved siden av sykkel igjen. I går var han så flink:)
    Nyt dagen din, klemmer fra meg:)

  2. Vicki skriver:

    Det lyder til at du haft det skønt!
    De bedste historier er netop dem, vi får leveret fra uventet kilde. De betager os på en helt anden måde, netop fordi det er en uventet perle at finde.
    Jeg kan godt forsstå at du gerne vil høre mere. 🙂
    Hav en god dag.

  3. Jens skriver:

    Jeg har gået og ventet på at vi skulle få et par ugers eftersommer. Vi kan selvfølgelig nå det endnu, men jeg tror vist ikke på det længere. Jeg tror også det er tid til at pakke sommerudstyret bort og forberede os på efterår og vinter – men jeg kan jo godt lide begge dele! 😀

  4. Inge skriver:

    Dejlige billeder Lone, det kunne altså godt ligne Sønderby kirke, men det siger Hasse det ikke er.. 🙂
    Sjovt som facaden ofte snyder.. altså husets tilstand vs hans egne fremtoning, og inden for kan der være super dejligt.. :-))
    Ha’ en dejlig aften Lone.

  5. Megan skriver:

    Hej Lone
    Jeg blev grebet af historien om manden med hunden. Det faldefærdige hus og alligevel velplejet hund og herre. Hviken hemmelighed gemmer de mon på? Du må ud igen, Miss Marple! 😉 Glæder os til at høre mere.

    Fine billeder!

    Klem og god aften til dig og dine

  6. Mia Folkmann skriver:

    Måske er manden bare livsnyder i den grad! Han gider ikke rigtigt det med at luge, for nu visner ukrudtet jo alligevel snart. Han vil hellere stå og hygge sig med sin cigar og snakke med søde damer, der kommer forbi… 😉

  7. Madame skriver:

    Sikke en spændende historie om, at vores fordomme ikke altid lever op til virkeligheden. Den runde mand lyder som om, han er fyldt med gode historier! Hvad synes du om bøgerne, Lone – er det nogle, du vil anbefale? Og god fornøjelse med ‘Hævnen’, vi så den for kort tid siden og var begejstrede, selv om det er en barsk film.
    Ha’ en rigtig god dag!

  8. Lone skriver:

    Havfruen, Jeg vil meget gerne møde ham en anden gang. Jeg tror, han var fuld af gode historier 🙂 Det er ikke til at forstå, at nogen kan leve i huse, som er i stor forfald. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan der så ud derinde.
    Det var spænende at se Bob Dylan’s malerier 🙂
    Flot at Major er blevet dygtig til at cykle. Bruger I stadig den cykelanordning, som holder ham lidt på afstand af cyklen?
    Mange klem til jer, Guri 🙂

    Vicki, Det er sandt, at de bedste historier ofte kommer fra uventet kilde. Jeg blev meget overrasket over, at han var så veltalende og interessant at lytte til. Min første tanke var ellers, hvordan jeg slap uden om ham så hurtigt som muligt. Men hundene har ingen fordomme, så vi måtte stimle sammen, og det var jeg meget glad for bagefter 🙂

    Jens, Jeg tror heller ikke på det længere. Det kunne ellers være rart at med endnu et par rigtig lune dage.
    Men min fornemmelse siger mig, at det er slut for i år. Men jeg kan også lide efterår og vinter 🙂

    Inge, Jeg tror ikke, der er nogen kirke i Sønderby. Det er heller ikke Selsø kirke. Denne kirke ligger nogle km nordpå 🙂
    Det var overraskende at en så nydelig og livsklog person boede i sådan et trist hus. Jeg fatter ikke, hvad der er gået galt. Jeg tror ikke, der er så dejligt indendøre 🙂

    Megan, Både han og hunden var velplejede og glade 🙂
    Jeg gad også kende deres hemmelighed og ærgrer mig stadig over, at jeg ikke blev lidt længere. Jeg kan ikke glemme de smilende, spillevende øjne og hans smukke sprog. Om jeg kan forstå, at han bor, som han gør.
    Ja, jeg er vist en lille Miss Marple :))
    Klem til dig, Megan.

    Mia, Du har ret, han var vist en livsnyder 🙂 Det kan godt være, han har set mig stå og tage billeder af hans hus, hvorefter han kom ud for at få sig en snak 🙂

    Madame, Fordomme forhindrer os sikkert i mange oplevelser. I dette tilfælde forsøgte jeg at undgå ham ved få Rufus med over på den modsatte side af vejen, men hundene ville noget andet 🙂
    Bøgerne var spændende hver især. Hvis jeg skal anbefale en af dem, må det blive Hypnotisøren.
    Jeg valgte at gå ind og se Bob Dylan’s malerier. Jeg må ind og se Hævnen i næste uge. Den har kun fået gode anmeldelser 🙂

    Rigtig god weekend til jer alle 🙂

  9. havehyrden skriver:

    Dejlige billeder og beskrivelse af din tur, ærgelig at du ikke fik hele historien om byen. Men når Rufus vil videre, ja så vil han vel videre. Det kan man jo ikke fortænke ham i. Hav en fortsat god søndag.

  10. Anette skriver:

    Håber du får mulighed for at sludre med ham en anden dag. Jeg har lånt “skrig under vand” af min mor. Jeg havde den med på ferie men det blev ikke til meget læsning så jeg har den stadig til gode – men har hørt den er rigtig god. Rigtig god søndag til jer

  11. Himmel og Fjord skriver:

    Farmer, Tak for oplysningen om, at planten, jeg har fotograferet, er en rød amarent. Jeg vil spørge efter den på planteskolen.
    Det er sandt. På landet har man lov at have sine særheder i fred uden indblanding fra beboerforeninger og snærende regelsæt. Alligevel undrer det mig, at han ikke bare gør lidt ud af at passe hus og have, når han sidder i bylauget, hvor man diskuterer nogle tiltag, som gør byen “indtagende”. Men det er dejligt, at der er rum til originaler 🙂
    Ja, der er historier, man gerne ville fortælle om de, som bor i sognet, men som du siger, man skal bo her i morgen også, så vi må desværre tie 🙂

    Havehyrde, Byen fortalte han en del om. Men hans historie ville jeg gerne have hørt.
    Jeg hænger jo i den anden ende af snoren, så jeg må følge med, når hunden vil afsted 🙂

    Anette, Jeg håber også at møde ham igen.
    Jeg kan heller ikke forestille mig, at man får læst meget, når man er udenlands. Da er der andre oplevelser, som venter 🙂 Velkommen hjem, Anette!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *