Så er det nu, Rufus!

… råbte jeg til ham.

Han lå ude på altanen til gaden. Jeg stod i køkkenet og så truende skyer vælte ind over vores gård. Det gjaldt bare om at komme ud på luftetur, inden der kom skybrud.

Rufus kom luntende ind helt konfus og så uforstående på mig. Det var jo en time før tid…

Det så truende ud

Ud kom vi – i strålende solskin. Hvor var lige de skyer blevet af?
De går og kommer, som vinden blæser. I går morges nåede vi lige at få num-serne inden døre, før himlen flækkede.

Rufus

Turen gik forbi Forum. På gavlen er der annonceret aktiviteter hver weekend frem til jul.
Så ved vi, hvad vi har i vente, når vi får gæster i den kommende tid. Det bliver umuligt at få P-plads her i nærheden, når vi kommer hjem med indkøbsvarer.

Aktiviteter i Forum

Aktiviteter i Forum

LaksemadI går købte jeg et par laksestykker til mig selv. Husbond bryder sig ikke om
det. Så jeg har lige dem spist til fro-kost.

Da er det smart at have en mikroovn. De blev pyntet med smørklatter, løgskiver, ingefær og chili. 4 min. i ovnen og jeg havde en skøn ret.

Jeg tænkte, det kunne blive en fin forret til gæster (med lidt tunsauce måske), men ved også, at det er husbond ikke enig i.

De skulle bare vide, hvad de går glip af. Jeg har skjulte evner 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Alt det andet og tagget . Bogmærk permalinket.

11 Responses to Så er det nu, Rufus!

  1. Vicki skriver:

    Jeg ved heller ikke lige hvad det er vejrguderne har gang i, herover pøser det også ned for et godt ord, i intervaller af 45 min til halvanden time. *SÅK*
    Og så må jeg altså ige sige at din lakseret, ser utrolig lækker ud. men jeg er også forbandet med en mand der ikke bryder sig om havets skatte, så jeg må snige mig til fisk når han en sjælden gang ikke er hjem 😀
    Hav en fantastisk dag Lone.

  2. tovepia skriver:

    Ikke godt å forstå seg på været bestandig, men her lengter jeg etter sola igjen, for vi har ca 10 grader og regn.
    Ser du lurte på om jeg jobbet;) Ja, jeg gjør det, men bare 50 %, så det er nok derfor jeg får tid til blogging, ikke minst;)
    Laks er såå godt, så din husbond vet ikke hva han går glipp av,nei;)
    Ha ei riktig god helg, Lone, og klem fra meg;)

  3. Inge skriver:

    Ja det er om at komme ud mellem bygerne, vi er i Sverige, og her veksler det også mellem sol, vind, skyer og byger…
    Der sker da mange spændende ting i Forum, men det må godt nok være træls ikke at kunne finde p-pladser. Har I privat p-plads, eller skal I kæmpe med alle andre..??
    Ha’ en dejlig weekend Lone, og varme knus til dig

  4. Mia Folkmann skriver:

    Jeg elsker fisk, og heldigvis er jeg ved at overbevise min rare mand om, at det faktisk smager GODT! Jeg har ingen mikroovn, men laksestykker bagt i ovn er superlækkert. Jeg bruger bare lidt smør, ligesom du, og så laurbærblade i bunden og citronskiver ovenpå. Det er fastfood, når det er bedst… 😉

  5. Anette skriver:

    Det er svært at blive klog på vejret – så regner det – så skinner solen – så blæster det helt vildt og så regner det igen 😛 Godt i nåede ud imellem bygerne 😛 GOd weekend

  6. Rejen skriver:

    Nåeh det er synd for Rufus at du sådan jager ham ud før tid….hvor er han forresten dejlig….Hvis du skulle kede dig en dag, så er der jo masser du kan kigge på i Forum….men kan godt forstå det er irreterende med p-pladser……hav en god weekend…

  7. Madame skriver:

    Ja, sikke et mærkeligt vejr i de sidste dage – jeg var ude at sejle på Roskilde fjord og var bange for, at alt ville drukne i regn. Men det klarede op, og vi så den smukkeste solnedgang fra skibet Sagafjord.

    Det er spændende at se, hvad Forum byder på – der er flere fristelser 🙂 Men det er nok ikke rart at bo så tæt på, som du gør. Ha’ en rigtig god weekend, Lone!

  8. havehyrden skriver:

    Men søde Lone, du må da ikke hundse med en så gammel vuf som Rufus. Det er noget med vanens magt der ikke kan brydes. Jeg kender det fra min gamle far. Han kan slet ikke overskue at jeg kommer forbi når han har “vaskedag”. Det har jeg jo lidt svært ved at forstå, men torsdag er altså kun helliget det at vaske, både tøj og sig selv 🙂

  9. Lone skriver:

    Vicki, Det er ikke til at finde ud af det med påklædningen. Man går ud i solskin og kommer hjem drivende våd, eller ud i regn og kommer svedende hjem i solskin iført regntøj og gummistøvler 🙂
    Det er så ærgerligt, at man ikke kan nyde havets skatte sammen. Godt, vi kan finde ud af det selv 🙂

    Tovepia, Vi har det heller ikke for varmt. I dag skinner solen imellem hvide skyer, men vi får vist regn senere.
    Ja, jeg undrede mig, Tove. Jeg har ikke hørt dig nævne dit arbejde tidligere. Med alt det du når i hverdagen, troede jeg bestemt, at du var hjemmeløbende 🙂
    Mange klem til dig 🙂

    Inge, Jeg misunder dig lidt. Sverige er så smuk i sensommeren og efteråret. Jeg tror, det er alle de birketræer, som giver et helt specielt lys i deres efterårsdragt – og så duften af skovbunden 🙂 Nyd det!
    Vi må kæmpe mod alle de andre om p-pladserne.
    Knus til dig 🙂

    Mia, Det lyder som om, at mænd generelt ikke er så begejstret for fiskeretter.
    De kan jo ellers godt lide sildeborde, er min erfaring.
    For pokker – citron glemte jeg da til min laks…
    Næste gang vil jeg prøve at bruge laurbærblade. Det lyder spændende til fisk 🙂
    Det er sandt, at det er fastfood, når det er bedst 🙂

    Anette, Man føler sig bare lidt tosset, når man står i strålende solskinsvejr klædt ud med sydvest, røjsere og regnfrakke på gaden 🙂

    Rejen, Vi har været meget heldige med Rufus, selvom vi har haft vores kampe med ham. Men det gider han ikke længere 🙂
    Skal det gå helt galt med at finde på noget at lave, sker der altid noget i Forum 🙂

    Farmer, Ja, det er gudemad 🙂 Uanset, hvordan den tilberedes.
    Han spiser det, når han får det serveret ude, men laver det ikke gerne selv. Heldigvis er det så nemt at tilberede, at jeg selv kan finde ud af det 🙂

    Madame, Hvor ville jeg også gerne prøve at sejle med Sagafjord. Husbond har prøvet det. Han fortalte, at skibet ikke kommer helt op, hvor vi har sommerhus.
    Det må have været smukt at se solnedgangen fra Sagafjord. Jeg må over til dig og se, om du har taget billeder 🙂
    Der kommer også et loppemarked i Forum inden længe 🙂

    Havehyrden, Det var også synd. Han blev da helt konfus over, at vi pludselig skulle ud 🙂
    Det er nemlig at bryde vanens magt.
    Hvor er du sød, at du har forståelse for, at din far bliver forvirret over det postyr, du laver om torsdagen. Han ville nok ønske, du bare satte dig ned og hyggede dig med en snak 🙂

    Rigtig god weekend til jer alle 🙂

  10. Madame skriver:

    Det var sødt af dig at tage billeder af de kommende aktiviteter i Forum – jeg har meget lyst til blandt andet at opleve loppemarkedet 🙂

  11. Lone skriver:

    Madame, de er gigantiske de loppemarkeder, der afholdes i Forum.
    Jeg når aldrig op på 1. sal. Jeg er træt længe inden, jeg når så langt.
    Hvis du ikke har været der før, skulle du prøve det. Det er meget populært 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *