Hundeshampoo

… er også udmærket til menneskehår.

HundeshampooRufus’ har kun brugt sin shampoo én gang. Han hylede under hele proces-sen under bruseren, så det har vi ikke forsøgt siden.

Shampoo’en har siden stået ubrugt hen. Helt billig var den vist ikke, så nu er jeg begyndt at bruge den. Det har jeg ikke taget skade af. Der er vel ikke forskel på menneske- og hunde-hud/hår…

Fjordsti

Her er en af vores fjordstier. I øjeblikket står sivene højt til begge sider nogle steder. Fjorden ligger lige til venstre.
Det er ikke meget Rufus kan nyde udsigten, når vi går tur her. 🙂 Han er vist også mere interesseret i duftene.
Rådyr, ræve, hare og fasaner kan også lide de klippede stier. Det hænder, vi møder nogle.

Muffins

Så gik jeg i gang med at bage muffins til uventede gæster på landet. Jeg hav-de købt blå og grøn frugtkulør til at komme i glasuren, som de skulle pyntes med.
Fantasien kendte ingen grænser for, hvor flotte de ville blive.

Da alt var ved at være parat til blandingen, opdagede jeg, at jeg ingen bage-pulver havde.
Hvor irriterende….!

Jeg bagte dem alligevel – og selvfølgelig hævede de ikke. De forblev totalt flade. Der blev drysset lidt perlesukker på bare fordi….
De er ikke blevet serveret for nogen. Men formene er da pæne 🙂

I aften får vi et vennepar til middag. JEG har lavet champignongsuppe, og JEG har lavet chokolademousse. Husbond er yderst skeptisk og har ikke prøve-smagt.
Normalt bliver jeg ikke tiltroet at lave mad til gæster. Men lige netop disse to ting ved jeg ikke slår fejl. Begge dele står på køl. Så jeg er parat.

Husbond skal lave Wienersnitsler med det hele. Og jeg, som ikke gerne spiser kalv…!

Rigtig god weekend til jer 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Alt det andet og tagget . Bogmærk permalinket.

12 Responses to Hundeshampoo

  1. MissMuffin skriver:

    Forskellen på menneskeshampoo og hundeshampoo skulle være ph-værdien, som ikke er den samme, men jeg ved ikke om det er rigtigt..
    Emmas hud og pels bliver ligeså fin med babyshampoo som med det dyre hundeshampoo…
    Jeg ved, at nogle piger med meget striidt, tørt og vildt hår bruger hesteshampoo med gode resultater..

    Det var uheldigt med kagerne, men lad os så håbe, at du har mere held med champignonsuppe og chokolademousse:)

    God weekend

  2. Inge skriver:

    Pas.. på hundeshampoo.. jeg købte også engang en flaske til at vaske Centa med, det gad hun overhovedet ikke være med til.. 🙂
    Din husbond har ikke stor tiltro til dig udi madlavningskunsten.. håber du overbeviser ham med både suppen og moussen.. 🙂
    Ha’ en dejlig weekend Lone

  3. Mia Folkmann skriver:

    Jeg tror, at Rufus får lige så mange indtryk på turen som du – for duftene fortæller sikkert deres egen historie i en hundeverden. Jeg har også prøvet det med manglende eller for lidt bagepulver, og det er bare så irriterende. Men det andet, du har lavet, lyder da lækkert… 😉

    PS. Jeg spiser heller ikke gerne kalv…

  4. Rejen skriver:

    Jeg har også brugt hundeshampoo engang, det var Kate Winters hundeshampoo, den var udemærket…hehe….synd med kagerne….Hmm jeg spiser ikke suppe, men kalv kan jeg da godt spise…og mousse…uhm…hav en hyggelig aften…

  5. Anette skriver:

    Vi bruger hundeshampoo til Kenzo men det sker kun ca. 2 gange om året. de har jo ikke godt af at blive vasket med det alt for ofte.
    Skønt område i går tur i 😉 Jeg vi også tro at gode dyrespor er sjovere at snuse til for Rufus – end det er at nyde den flotte udsigt 😛 God lørdag til jer.

  6. Vicki skriver:

    Dine muffins ser gode ud, selvom de blev en smule flade 🙂 Men så skulle du da bare være gået linen ud og have lavet en tyk frosting, og have lavet dem om til cupcakes i alle regnbuens farver 😀 Men jeg er sikker på de smagte godt!
    Jeres menu lyder eminent lækker, også med kalv…jeg ved ikke lige helt hvordan det var det hang sammen, men Hugh fra River Cottage (økologisk landmand , tv kok og restaurant ejer) opfordrede faktisk til at spise kalv. men selvfølgelig kun dyr, der har haft det godt.
    Men du bestemmer jo selv hvad du putter i munden. hav en dejlig aften Lone 🙂
    Knus Vicki

  7. Havfruen skriver:

    Stakkars Rufus:)) Major liker heller ikke å dusje. Han hyler ikke men hele ham stritter imot:)
    Muffinsen får stå til pynt, for de var lekker å se på. Smaker sikkert godt, selv uten bakepulver:)
    Må le av Husbond som er skeptisk til dine kokkekunster:)) Regner med det går bra:)
    Ha en flott lørdag, klemmer fra meg:)

  8. Madame skriver:

    Dine muffinsforme er bare så smukke, Lone! Og mon ikke kagerne smagte lige så godt som ellers? Jeg håber, I havde en dejlig komsammen med jeres gæster i går – og det var da rigtig flot, at du lavede forretten og desserten.

    Vi havde stort rykind af gæster i går, men vi valgte at spise ude på en hyggelig italiensk restaurant i Asserbo, så det kun var eftermiddagskaffe og ‘skrub-af-maden’, vi selv stod for.

    Rigtig god søndag til dig og Rufus!

  9. Therese skriver:

    Jeg har af og til brugt babyshampoo, hvis mit hår har været meget tørt. Det har været rigtig godt. Måske hundeshampooen har samme virkning.

    Ærgerligt med dine muffins, men som en anden også har skrevet, så kunne man måske ha’ pisket en frosting med smør og lavet nogle smækre cupcakes. Så gør det ikke noget at kagen er lidt klæg.

    God søndag 🙂

  10. ØV, at din mand ikke har mere tiltro til din kogekunst. Mon ikke du har lavet et par skønne retter og de har smagt vidunderligt.
    Tidligere elskede jeg wienerschnitzel, men jeg har det lidt svært med alle de små kalve, der skal leve deres liv ensomt i et plastikbur væk fra mors “kærlighed” og derfor får vi det aldrig.
    Hvor er de skønne dine muffinsforme. Jeg har flere gange set en bog med muffinsopskrifter, der havde medfølgende forme og jeg har været fristet til at købe den, bare for formenes skyld. Men på den anden side set, der står den hundedyre form i blød plast i skabet, så…..
    En rigtig dejlig dag til dig.
    PS. Du er kreativ!
    Mine cykelklemmer er røde bøjler der klemmer en del, dine er skønne.

  11. Lone skriver:

    MissMuffin, Nej, ph-værdien er vist ikke helt den samme, men jeg tror ikke, der er den helt store forskel.
    Det er en rigtig god idé, at du bruger babyshampoo til Emma. Jeg forstår ikke, hvorfor hundeshampoo skal koste så meget. Men veterinærindustrien ved, at vi er villige til at betale, hvad det koster for at give vores kæledyr det bedste. Du er dog mere fornuftig i dette tilfælde 🙂
    Det gik heldigvis bedre med suppen og desserten 🙂

    Inge, De er ikke glade for skumbad, de vovser 🙂
    Han har slet ikke tiltro til mine kunstner – bare fordi jeg har været lidt uheldig et par gange eller flere :))
    Han og gæsterne var yderst tilfredse med suppen og desserten. Så jeg får vist lov en anden gang 🙂

    Mia, Jeg tror også, han har større fornøjelse af gangstierne end at gå nede ved vandet. Der er mere at aflæse.
    Ja, hvor er det irriterende at stå og mangle bagepulver. Jeg mente, jeg havde en masse, men det lå hjemme i lejligheden.
    Jeg havde det rigtig skidt med at spise kalv. Rigtig, rigtig skidt…

    Rejen, Kate Winther shampoo lyder specielt lækker 🙂 Jeg kender den ikke.
    Spiser du slet ikke suppe???! Det har jeg aldrig hørt før, at nogen ikke gør. Men så kan du til gengæld spise kalv. Det er jeg ikke meget for. Jeg gjorde det dog i lørdags. Nu skal der gå lang tid, før jeg gør det igen.
    Moussen var rigtig god 🙂

    Anette, Hundene har ikke godt af at blive vasket for ofte. Et par gange om året er vist ok. Små hunde må vaskes oftere, de går tæt på snavset terræn.
    Ja, hundene går nok efter nogle helt andre oplevelser end os andre 🙂 Tak for din seneste hilsen på FB, Anette 🙂

    Vicki, De blev faktisk kedelige, desværre. Jeg var inde og kigge efter opskrifter på frosting med farver, men syntes ikke mine muffins var værd at bruge flere kræfter på. Jeg tror, jeg må bage cupcakes en af dagene. Jeg skal have brugt mine frugtfarver 🙂
    Jeg tror ikke kalve under nogen omstændigheder har haft det godt, selvom de står i halm på fast bund og med god plads. De er taget tidligt fra deres mor og får aldrig lov at springe rundt på en græsmark. Jeg kan ikke holde tanken ud, at de små kalve bliver stuvet sammen på en kreaturvogn og bliver sendt til slagteriet, uden at have oplevet, hvilken gave livet kan være.
    Ja, vi bestemmer helt selv, hvad vi putter i munden 🙂

    Havfruen, Major må være svær at holde, når han begynder at stritte imod 🙂 Rufus står stille med bedende øjne og hyler så vemodigt.
    Muffinsene stod lidt til pynt et stykke tid. Et par stykker blev spist uden den store kulinariske nydelse, resten er kasseret 🙂
    Husbond roste min suppe og dessert. Det er vist 2. gang over mange år, han roste min mad. Vennerne var også begejstrede 🙂 Klem til dig 🙂

    Madame, Ja, det er sådanne glade farver, de har, de muffinsforme 🙂 Nej, kagerne smagte ikke særlig godt.
    Det var en rigtig hyggelig aften, og min suppe og dessert blev rost meget. Husbond er altid heldig med det, han laver.
    Det var en rigtig god idé at invitere ud til spisning, når I blev så mange. Så kan man også selv være med ved bordet hele tiden og går ikke glip af noget 🙂

    Therese, Det tror jeg også, jeg vil prøve. Mit hår er meget tørt, så måske vil babyshampoo hjælpe mig også. Hundeshampoo’en gør det mere tørt, men det skal bruges 🙂
    Efter at have nippet lidt til muffinsene, røg de ud. Jeg ville ikke bruge flere kræfter på dem. De var for kedelige. Men jeg må prøve at lave cupcakes næste gang 🙂

    Annette, Det er bare fordi, jeg har været uheldig nogle gange. Det skal han jo ikke blive ved at klandre mig for :))
    Nu, hvor jeg går hjemme, har jeg tid til at øve mig – især på desserter. Supper har jeg altid lavet til mig selv ind imellem. Så det vidste jeg, at jeg kunne. Det er meget sjældent, vi serverer suppe til forret, men nu skulle det være.
    Jeg har det nøjagtigt som dig med hensyn til kalvene. Det er ikke til at bære, at de bliver fjernet fra deres mor lige efter fødslen og aldrig oplever en mors kærlighed. Det er så barskt. Det er vist kun de, som opdrættes som kødkvæg, der får lov at komme på marken med deres mødre.
    Der skal gå lang tid, før jeg spiser det igen.
    Jeg har været lige ved at købe en af de bløde muffins-forme, som du har, men fortrød. Jeg syntes også, det er sjovere at købe forskellige forme i glade farver 🙂
    Sådanne røde cykelklemmer brugte jeg også før. Det er nemlig rigtigt, at de klemmer 🙂

    I må alle ha’ en rigtig dejlig dag 🙂

  12. tovepia skriver:

    Hei Lone og takk for hyggelig hilsen:D
    Kanskje hundeshampo er tingen:D
    Dine muffins så deilige ut, ihvertfall, og regner med maten smakte fortreffelig i helga.
    Ha en riktig god dag og klemmer fra meg;)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *