Karolinepigen er knapt 6 måneder gammel og måske en anelse for lille til en pakkekalender.
Men jeg kan altså ikke lade være med at give hende en alligevel.
Jeg har mange nisser fra Maileg deriblandt en høj nissefar, som i nogle år har budt vore julegæster velkommen i vores entré.
Han har 23 lommer foran på sin nissedragt og én bagpå – nr. 24 🙂
Jeg har hvert år udstyret ham med en grankvist i den ene hånd og en nissedukke i den anden.
Julemanden er juleaftens kalendergave
Dér i entreen har han stået med tomme lommer hver jul. Da fik jeg den idé, at ham skal Karoline da ha’ med fyldte lommer.
Så forleden var jeg hos Søstrene Greene og købte 5 søde juleting til børn. Så manglede jeg bare 19.
Dem fandt jeg i juletræskassen. Der var engle, gæs og blæksprutter, jeg selv har orkeret. Der var nisser, som jeg har syet i filt og små mini-kræmmerhuse med blondekanter, som også er hjemmelavede.
Det er Karolines første jul, men også første gang hendes forældre holder jul hjemme. Vi er med sammen med hendes bedstefar.
De har ikke fået samlet meget julepynt endnu. Så jeg håber, at pynten gør dobbelt glæde – både til et øjebliks fryd for Karoline og til pynt i det unge hjem.
Det var dejligt, der faldt så meget sne i går, at saltbilerne ikke kunne følge med.
De gange, vi var på luftetur med Rufus, var der faldet så meget sne, at det dækkede saltlagen på fortove og veje, så han kom hjem med rene poter – og bedst af alt, undgik forfrysninger i trædepuderne.
Det er nogle fine julepynte at få i kalendergave og mon ikke de unge mennesker bliver glade for dem…God idé og sød julemand….Bare de dog kunne finde på noget at “salte” med, det er lidt ved dyrenes poter, min mor har også hund og hun er heller ikke glad for alt det salt de smider…Og tak for kommentaren hos mig, det er i orden og ikke spor pinligt, nogle gange får man bare ikke lige det hele med..;-D…
God søndag til dig og Rufus…
Dit julepynt er ualmindelig smukt, Lone! Tænk at du også har lavet en del selv. Og sikke en god idé med kalendernissen til lille Karoline – så kan både hun og de unge forældre få glæde af de smukke ting i mange år fremover.
Åh det var godt, at Rufus undgik forfrysninger i trædepuderne. Kan man ikke få en slags potebeskyttere til hunde – eller noget du kan smøre hans trædepuder med?
God søndag til dig 🙂
Hvor er det dog en super dejlig ide du har fået Lone, jeg er sikker på at de unge vil elske den julekalender, og når forældrene er glade er Karoline det helt sikkert også..
Jeg så også et af de plastik juletræer ved Nørreport i torsdags, men der var sne på, så jeg nøjedes med at undre mig over det, uden at finde ud af hvad meningen var.
Saltede fortove er noget møg for dyrene. Vi bruger ikke salt af samme grund.
Hav en dejlig aften..:-)
Nej hvor er dine nissemænd (og piger) skønne! Og jeg bliver helt misundelig på lille Karoline, jeg styrer mig dog, for hvor er det en fed pakkekalender!
Og søde Rufus, det er ikke nemt at gå luftetur når himmel og jord står i et. Det er utroligt at vi hernede endnu kun har prøvesmagt på snevejret, mens i andre er ved at drukne!
Glædelig snevejr Lone 🙂
Rejen, Jeg håber også pynten kan glæde de unge mennesker – og senere hen Karoline 🙂
Det kunne være alletiders, hvis man kunne finde på et alternativ til saltningen. Vores farvehandler brugte noget nyt forleden. Det lignede findelte muslingeskaller. Det var helt fint.
Madame, Tak 🙂 Noget har jeg fået fra hånden gennem årene 🙂 Al vores juletræspynt er hjemmelavet på nær kuglerne.
Jeg har prøvet potevoks, men en fed Niveacreme er lige så god. Ingen af dem kan dog holde kuldegraderne af blandingen salt/frost fra poterne. Kun korte ture, potebad og creme, når vi kommer hjem hjælper.
Inge, Det er nok forældrene, som har mest glæde af kalenderen i år 🙂
Jeg ved heller ikke helt, hvad meningen er med juletræerne. Det er sikkert forskellige kunstnere, som dekoreret hver deres træ.
Jeg elsker de grundejere, som ikke bruger salt. Du kan regne med, at I er populære hos hundefolket 🙂
Vicki, Jeg var helt vild med at sy de filtnissemænd og -piger engang.
Det er utroligt, at I er sluppet så let for snemasserne. Men det skal nok komme. Der kommer mere de næste dage, er vi blevet truet med 🙂
Rigtig god aften til jer 🙂