I dag er det en uge siden, Teddy blev kastreret. Det var en svær beslutning at tage, men med tanke på, hvor mange gange Rufus var forelsket uden at få lov at vise pigerne sin kunnen, og de udfald han pludselig kunne gøre mod andre hanhunde i sine yngre dage, lettede det samvittigheden.
Teddy har haft en luftpude på de første par dage og nætter, så han ikke slik-ker sig i operationssåret. Jeg så hos Guri, at Major bar sådan en efter sin ope-ration.
Heldigvis havde vores dyrlæge en, vi kunne låne. Det er noget smartere, end de store plastikskærme, de ellers får på. På mandag skal stingene fjernes.
Der blev en stor sækfuld Krøyer-kugler tilbage efter påfyldning af Rufus’ seng. Dem har jeg brugt til en ny seng til Teddy, som han skal have med på landet.
Teddy har lært, at det er bedst at ligge på langs og ikke på tværs 🙂
Endnu en dug måtte lade livet som betræk til sengen. Stoffet var kraftigt og velegnet. Dugen blev aldrig brugt, så det var ok. Jeg syede et inderbetræk, hvor kuglerne blev fyldt i. I yderbetrækket syede jeg en lynlås i, så det er aftageligt til vask.
Vi går lange ture fire gange om dagen og træner i at gå pænt i snor. Jeg burde kunne lære ham det selv, men jeg kan godt mærke, at der er forskel på at få en hund på 3 år med uvaner eller begynde fra start med en lille hvalp. Det er dog det eneste minus ved ham. Ellers er han rigtig sød og meget, meget kærlig – og madglad.
I morgen skal han på landet for første gang 🙂
Hvis man kan sammenligne kastreringen på hund og kat, er min erfaring, at man får et dyr, der er meget mere i ligevægt og ikke kommer i slåskampe. Hvor er han dog smuk, din Teddy. Og det er nogle fine bløde senge, du har syet til ham. Jeg ofrede også gerne en dug for at lave en god seng til misserne 😉
Hils Teddy og giv ham et lille klap fra mig. Jeg nyder at læse om dit liv med dyr og er spændt på, om du udvider familien med en kat 🙂
Vel overstått Lone:) Den ringen er genial!! Så slipper Teddy den forferdelige plastskjermen:) Tror Teddy får det bedre med seg selv nå, blir nok en roligere hund også.
Så fin den rutete hundesengen var….den var skikkelig stilig:)
Teddy kommer til å stortrives på landet:)) Det er jeg sikker på:)
Riktig god tur og kos dere:)
Klem fra meg:)
Hvor er det smart at du selv syr, jeg har set nogle af de dér hundesenge, og de koster jo spidsen af en jetjager. 🙂
Jeg glæder mig til at høre hvordan Teddy befinder sig på landet! Mon ikke han blir’ lisså glad for det, som Rufus.
Ha’ en dejlig torsdag, Lone.
Godt at se, at Teddy kan sit kram og forstår at holde andebestanden i ave. Selv har jeg en kat, der har påtaget at sørge for, at der ikke bliver for mange giraffer og derfor jævnligt nedlægger en. Det er dog ret små og ikke særlig levende giraffer, der må lade livet.
*smelt* Lone dine billeder af Teddy, hjælper ikke på min længsel efter min egen vovse – FY! Hvor er han skøøøøn!
Jeg glæder mig til at høre om hans første møde med landstedet, håber I får en dejlig dag/ nogen dejlige dage sammen.
Madame, Jeg håber inderligt, at du har ret. Det er mit indtryk, det også gælder for hunde. Sengen blev nogenlunde, men han kan ikke helt finde ud af at lægge sig på den rigtige led 🙂 En kat skal vi have igen. Han må tvinges til at elske en. Det har været et stort savn, siden vores Miss fik fred for 1 år siden.
Teddy takker for hilsen og klap 🙂
Havfruen, Luftpuden er genial, ja. Jeg lånte den forleden til nakkepude, da jeg sad og så en film. Det var helt fint, jeg faldt i søvn 🙂
Jeg tror også, Teddy bliver begejstret for at komme på landet. Nu krydser jeg fingre for, at han kan sammen med nabohundene deroppe. Klem til dig 🙂
Therese, Sådanne ligeud-ting kan jeg lige klare 🙂 Heldigvis, for det er sandt, at hundesengene er sindsygt dyre.
Jeg glæder mig til at se ham oppe i haven. Han graver nok græsplænen op. Han har snart gravet huller Skt. Jørgens Sø rundt 🙂
Cummings, Din kat lider ikke af mindreværdskomplekser, når den kaster sig ud i at nedlægge giraffer :-))
Vicki, Du må have en hund til foråret. Det kunne være en mindre hund, som du kan have med på Knallotte. Jeg håber, du gør alvor af det. Kram til dig 🙂
God torsdag til jer alle 🙂
Hvor ser den skøn ud den hundepude 🙂 Kenzo har også en lignende – dog ikke med krøyer kugler. Han er vild med den og ligger på den konstant -under sofabordet. Har har en lækker kurv i stuen også men den ligger han ikke i så tit 😛 Jeg glæder mig til at høre om hvad Teddy siger til landstedet 🙂 God tur 😉
Den er rigtig smart den “luftpude”, de der plastskærme er nogle besværlige nogen…Han ser bare så dejlig ud, og mon ikke I finder ud af at gå i snor…;-D Dejligt at han er så kælen og fine hundesenge du har lavet til ham…jeg tror han bliver lidt forkælet hos dig…;-D…Spændende hvad han siger til at være på landet…God weekend til både dig og Teddy…
Det er lang tid siden at jeg har været rundt i blogland, og jeg kiggede godt nok en ekstra gang, da jeg åbnede dig blog og straks fik øje på en ny hund. Jeg forstod selvfølgelig straks hvad der var sket – det var jo en meget trist nyhed og jeg må indrømme, at det gør lidt ondt i hjertet og klør en smule bag øjenlågene. Jeg er bestemt ikke sentimental eller pivet, men jeg tror, at vi alle har vores ømme punkter. Det må være så utrolig svært at skille sig af med et højtelsket kæledyr og jeg frygter den dag det bliver min tur.
Men jeg håber, at I alle bliver glade for hinanden. 😀
Jeg hører altså heller ikke til dem, der synes, at det er synd for en hanhund at blive kastreret. Jeg tror, at hunden bliver mere harmonisk og mindre frustreret, og jeg have valgt at gøre det samme. Nu må I have en rigtig dejlig tur på landet i morgen. Mon ikke det bliver fint vejr? 🙂
Det er da super smart med sådan en luftpude.. skærmene er helt håbløse for både hunde og katte.. 🙂
Han er så dejlig at se på, håber I har nogle skønne dage på ved fjorden.
Varme klem til jer 🙂
Anette, Kenzo’s nye pude ser super ud. Hvad indeholder den?
Puderne er det perfekte underlag, fordi de former sig efter kroppen (lyder som en reklame for Dux-madrasser) 🙂
Teddy foretrækker, som Kenzo, også sin pude frem for sin seng.
Reje, Han var begyndt at gå pænt i snor inde i byen, men har glemt alt om det her på landet 🙂
Han er forfærdelig kælen. Det er som at have fået en siamesisk tvilling. Han er ved min eller husbonds side, straks vi sætter os ned for at blive kælet med. Hans tidligere ejer, må have taget sig utroligt meget af ham 🙂
Jens, Hvor er det dejligt, at du er tilbage igen. Det var en meget lang pause, du har haft fra bloggen denne gang.
Det var så trist at skulle tage afsked med vores elskede hund. Jeg havde sådan håbet, når det skulle være, at han bare sov ligeså stille ind. Men jeg er taknemmelig for, at dyrlægen kom hjem til os, og at alt forløb stille og roligt.
Jeg kan sagtens forstå, at du frygter, når det bliver din tur. Jeg kan ikke lyve og sige, at det ikke er slemt. For det er det. Heldigvis har katte flere liv og kan blive over 20 år gamle. Så du har dine dejlige katte mange år endnu 🙂
Mia, Det blev jo et smukt fredagsvejr og Teddy elskede stedet her lige med det samme. Han er totalt kåd 🙂
Jeg har fået bekræftet af flere, som siger det samme som dig – at de bliver mere harmoniske og mindre frustrerede efter kastrationen. Så jeg skammer mig ikke så meget længere over, hvad vi har udsat ham for.
Inge, De var rædsomme de skærme. Vi har prøvet dem en gang til vores Miss. Både hun og vi blev skræmte – især om natten, når hun busede ind i møblerne 🙂
Teddy nyder det 🙂 Klem til dig, Inge 🙂
Rigtig god weekend til jer alle 🙂