Det er i et meget kuperet

… terræn vores sommerland ligger. Bakker op og bakker ned. Der er mange hyggelige naturstier, som fører ned til fjorden.

Tæt på fjorden – nærmest i vandkanten – kan vi gå ad en sti langs hele vores område. Der er opsat bænke her og der, hvor man kan holde pause og nyde udsigten. Nogle steder er der endog opsat borde, så man kan tage frokosten med i picnickurven og nyde den stranden. Vores hus ligger i 3. række. Da vi købte huset, og havevæksterne var lave, havde vi udsigt til fjorden, når vi stod på tåspidser.

Teddy på landet

Teddy på landet

Teddy og jeg har været på landet fra tirsdag til fredag. Vi har gået rigtig mange og lange ture. Jeg har tabt 1 1/2 kilo på lidt over en måned. – Den tid vi har haft Teddy.
Rufus’ og mine ture var ikke særlig lange det sidste års tid, og vi gik langsomt. Han havde bestemte ture, han ville gå, og sådan blev det. Nu kommer jeg vidt omkring med Teddy. Det giver mig et sug i maven, når jeg ser al den energi, han sprudler af, og som Rufus også havde, da han var yngre. Jeg savner ham så forfærdelig meget ind imellem.

Teddy har nydt at være på landet. Han har set harer, katte og fasaner på afstand, men tager det pænt, når jeg fortæller ham, hvad det er. Jeg var nervøs for, at han ikke var til at styre, når han så vildt. Én gang har han stået i position som en jagthund med lige ryg og det ene forben løftet. Det så flot ud, og mor var stolt 🙂

Teddy på landet
Kig til haven med hovedet på ryglænet

Birthe har trænet hunde i 30 år. Vi trænede med Teddy og Birthes Santa i hendes indhegnede have. Det var imponerende at se hende arbejde med hundene, og jeg fik mange god tips. Hun kunne få dem til at sidde, dække og blive på plads, selvom hun forlod dem. Teddy’s tidligere ejer, har gjort et godt forarbejde.

Torsdag var vi fem medlemmer af Ever-gruppen på vores månedlige krovisit. Det var som sædvanlig rigtig hyggeligt. Kroen var fyldt til bristepunktet. Det var helt utroligt taget i betragtning, at det var en ganske almindelig torsdag aften, og at kroen ligger langt ude på landet.
Teddy på landet

Dog beer er et gummiskrigedyr, Teddy fandt og blev helt vild med. Han er generelt vild med alt legetøj, men har sine favoritter. Hjemme i lejligheden er det et ande-tøjdyr, han går rundt med i munden, og på landet er det nu “øldåsen”, som er mest interessant.

Jeg har optaget en lille video, som ikke er sindsoprivende spændende. Han leger med Dog beer og kunne have blevet ved i en uendelighed.

Fredag måtte vi vende hjem. Husbond og jeg skulle til 18-års fødselsdag i går aftes, men næste weekend drager vi nordpå igen. Denne gang tager vi husbond med.

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Dyr og tagget . Bogmærk permalinket.

11 Responses to Det er i et meget kuperet

  1. Inge skriver:

    Hvor er han dog en skøn hund Lone, det må være en stor omvæltning for jer, at have en ung og meget livlig hund igen.
    Uhhh jeg kan godt huske de der pive-ting.. de drev mig til vanvid, når Centa fik sneget dem med ind i huset. Efterhånden endte vi med at operere pive dimsen ud, inden hun fik den at lege med. Og hun var lykkelig bare vi ville kaste med den, med eller uden lyd.. 🙂

  2. Rejen skriver:

    Sikke en krudtugle i har fået, men også dejligt at du får gået nogle lange ture…godt med nabo der kan træne jer lidt…Han er en dejlig hund…:-D

  3. Megan skriver:

    Lone, har lige nydt din video med søde Teddy og “øldåsen” og mine hundepiger er fyr og flamme! De elsker jo også pivedyr og bliver helt vilde ved lyden.

    Besøgte min bror og svigerinde i går aftes, som har Fritz, den brune ruhårede. Han har faktisk også en dog beer! Og Aimee, som vi havde med, elskede den. Sådan en må jeg da finde til hundepigerne.

    Dejlig beretning fra jeres dage på landet. Uhmm. God søndag. Klem.

  4. Madame skriver:

    Hvor er det sjovt at se Teddy på videoen lege med sin Dog beer – han har en fantastisk energi 🙂 Ja, jeg kan tænke mig at du bliver holdt til ilden med lange og gode traveture sammen med din smukke hund.

    Sikke dejlige billeder du viser, Lone! I bor nærmere ved vandet end I gør, og det må være en stor glæde. Vi skal cykle eller køre for at komme ud til stranden i Liseleje. Det var også spændende at læse, at du er begyndt at træne Teddy.

    Ha’ en rigtig god søndag 🙂

  5. Anita skriver:

    Det er et skønt udtryk han får, når han vil sige “kom nuuuu, kast nuuu” 😀

  6. Esther skriver:

    “Du er godt nok længe om at kaste den Dog Beer, mor”….så ser Teddy altså ud til at tænke en gang imellem.

    Forøvrigt sjovt at se videoen her, for jeg har Capriccio liggende på skødet og jeg skal da lige love for han vågnede da jeg startede videoen.

    Det første minuts tid fulgte han også opmærksomt med – men om det skyldtes den galoperende Teddy eller pibelyden, skal jeg ikke kunne sige…. (Det er nok mest pibelyden *G*)

    Forøvrigt, hvor er Teddy en smuk hund :o)

  7. Anette skriver:

    Ha ha skøn video – det synes Kenzo også. Han kom for at kigge med – se blot på min blog senere i dag *GGG* Hvor er han sød 😉 Men tænk at du ikke gider kaste mere *GGG* God apport-øvelse – det er han godt til. Skønt at naboen kan træne lidt med ham 🙂 god søndag 🙂

  8. Havfruen skriver:

    JEg måtte stoppe video`n, hehe:) Major ble helt vill av å høre pipedyret:)
    Teddy er virkelig en flott gutt!!! Så flott at han tar deg med på lange turer Lone. 1,5 kg er vel greit?
    Enn at han ligger i hvit sofa, hehe:)
    Bra å få tips av Birthe, må komme igang med trening igjen jeg også.
    Ser Teddy kan apportering, tror det ligger i retrieverblodet.
    Nyt dagene med Teddy, klem fra meg:)

  9. Cummings skriver:

    Hvem ønsker sig ikke en hund, der kan hente øller 🙂

  10. Lone skriver:

    Inge, Det er en kæmpe omvæltning 🙂
    Heldigvis er han ikke så interesseret i pivedyrene indendøre. Ellers havde jeg også opereret dimsen ud 🙂

    Annemarie, Ja, der er krudt i ham 🙂 Jeg nyder, at vi har vores personlige træner 🙂

    Megan, Teddy blev også fyr og flamme og fór rundt og ledte efter pivedyret, da jeg afspillede videoen 🙂
    Håber, du finder en til hundepigerne. Man kan også få frisbee’s til hunde. De er mindre larmende 🙂 Klem til jer.

    Madame, Jeg havde helt glemt, hvor meget energi, der er i sådan en ung hund 🙂
    I har til gengæld havet og en vidunderlig strand tæt ved. Vi har nogle gange taget op til Liseleje om sommeren 🙂

    Anita, Han er så insisterende. Jeg nænner næsten ikke at stoppe, men den lyd er uudholdelig i længden 🙂

    Esther, Han er meget utålmodig 🙂
    Ja, Capriccio må have fået et chock, da han hørte de skingre pibelyde :-)) Når jeg selv har set filmen, skruer jeg helt ned for lyden, ellers tonser Teddy rundt for at lede efter øldåsen 🙂
    Ja, han er meget smuk, tak 🙂

    Anette, Hihi, det er sjovt, at Kenzo så med på Teddy-filmen. Jeg må over at kigge hos dig 🙂
    Den pibelyd går gennem marv og ben. Vi må også tage hensyn til andre, som lider under lyden 🙂
    Jeg er utrolig imponeret over Birthes kontakt med hundene. Hun giver mig mange gode tips.

    Havfrue, Hihi, jeg ville gerne have set Major :-))
    Ja, Teddy er en flot gut – og han lader sig ikke mærke med det 🙂 Det er et andet klientel, han bliver beundret af end Rufus. Børn var meget glade for Rufus (det var ikke gengældt), hvorimod det er unge friluftsfyre, som syntes om Teddy 🙂
    Vi må huske at være konsekvente med vores hundetræning, Guri 🙂 Klem til dig 🙂

    Cummings, Nej, det kan du ha’ ret i. Se fx denne reklame:

    Rigtig god mandag til jer alle 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *