Ahhh, hvor jeg trængte

KakaoJeg var gennemkold efter Teddys og min luftetur på Oxbjerget i går. Vi gik rundt i fem kvarter. Dvs. Teddy styr-tede rundt i leg med andre hunde, imens jeg forsøgte at få varmen ved at gå op og ned af bjergskråningerne for at holde varmen.

Godt, at Teddy fik motioneret en mas-se. Han har taget knapt et kilo på, i den tid vi har haft ham. Foruden friløb må vi til at skære ned på hans kost. Vi skal passe på, at han beholder sit flotte outfit.

Hjemme igen blev der kogt chokolade. Det fik varmen tilbage i de kolde lem-mer.

Oxbjerget i Vestskoven
Oxbjerget på en sommerdag. Billedet er lånt fra WikipediA

Åhh, hvor var han træt. Det var ren fryd at se den smukke dreng i galop ud over vidderne og se ham lege med andre hunde.
Endnu tør jeg kun slippe ham løs i indhegnede områder. Han er alt for nysgerrig og går på opdagelse uden for se-afstand.

Teddy

Han kommer, når jeg kalder – og når han har lyst til en godbid. Men jeg tror endnu ikke, jeg kan kalde ham til mig, hvis han får øje på noget mere spænd-ende. Så i Søndermarken bliver han ikke sluppet løs endnu.

Det har været en travl uge med 3 X professionel hundetræning i Grøndals-parken. Vi har lært meget om at gå pænt i snor, hilse høfligt på andre hunde og hjemkald.

Vi (Teddy og mig) har set på kunst på Landbohøjskolen. Der hænger nogle skønne malerier. Kunstnerens navn kunne jeg ikke umiddelbart få øje på nogen steder.

Kunst

Husbond og jeg  har været til middag hos barndomsveninden og har også nået at være til koncert i musikkonservatoriets koncertsal og høre Sjællands Symfo-niorkester spille Sibelius, Elgar og Beethoven. Vi har ikke været i radiohusets gamle koncertsal, siden DR flyttede til Ørestaden.
Jeg nød Beethovens ‘Skæbnesymfoni’ – men endnu mere Sibelius’ ‘Svanen fra Tuonela’.

Pelargonier

Vores blomster har set lidt “blodfattige” ud den sidste tid. Især pelargonierne var blevet blege.
Forleden startede jeg op på gødningssæsonen. Det har allerede hjulpet. Planterne er blevet mørkere i bladene.

Jeg så på Substral’s hjemmeside, at man råder til at begynde den ugentlige gødningssæson i marts måned. Man burde også gøde i løbet af vinteren. Det har jeg ikke gjort.

Husbonds bagagerum er fyldt op med nyvaskede tæpper til sommerhuset. Det skal blive en fornøjelse at komme op og lægge dem på i dag. Nu må det gerne holde frost lidt endnu, så ikke en vis vovse slæber mudder med ind.
Husbond holder halv fridag i dag. Når han kommer hjem, drager vi nordpå. Vi krydser fingre for, at HFI-relæet ikke har slået fra, så der er vandskader.

Jeg ønsker jer alle en dejlig weekend 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Hverdag og tagget . Bogmærk permalinket.

9 Responses to Ahhh, hvor jeg trængte

  1. Madame skriver:

    Rigtig god tur nordpå, Lone – det lyder dejligt, at I skal holde weekend i jeres smukke sommerhus, og jeg krydser fingre for vand og HFI-relæ 🙂 Dejligt at læse, at Teddy kommer, når du kalder – og når han har lyst til en godbid.
    Jeg giver mine stueplanter hvergangsgødning i vandet, og jeg synes, de ser helt pæne ud året rundt. Sikke dog et skønt program du har været til i min gamle koncertsal!
    Ha’ en dejlig weekend 🙂

  2. Jens skriver:

    I aften skal jeg til koncert samme sted og jeg GLÆDER mig! 😀
    God tur til sommerhuset!

  3. Megan skriver:

    Teddy er faldet så godt til, kan jeg se, læse og mærke! Han er skøn! Og heldig, fordi han har fået dig som hundemor! :))

    Jeg er lige kommet ind fra gåtur med hundene. Solen skinner så dejligt og for engangs skyld blæser det ikke en stiv kold pelikan. Jeg nød turen og det samme gjorde tøserne! 🙂

    God weekend Lone. Knus.

  4. Havfruen skriver:

    Teddy så virkelig søvnig og sliten ut på bildet:)) Det er godt å se når de leker og får løpe fritt:) Major har også økt i vekt etter han ble kastrert, det er helt normalt….
    Du kan jo forsterke innkallingen med å pipe med pipedyr når du kaller ham inn:) Så får han leke med det som belønning:) Det fungerer bedre enn godbit på Major.
    Ah…høres deilig ut med tur på landet….vårt vann er frosset fortsatt, så vi får holde oss hjemme.
    Kos dere masse i helga, klemmer fra meg:)

  5. Inge skriver:

    Hihi.. Lone, hvis nu du styrtede lidt rundt sammen med Teddy, kunne du måske bedre holde varmen.. ;-)) Han ser godt nok lidt træt og brugt ud.. Det er så genialt med hundeskovene rundt omkring, og det er en fornøjelse at se alle de glade hunde der tonser rundt sammen.
    I må have en dejlig weekend i sommerhuset, vi er kørt til Sverige og her er stadig lidt sne og bidende koldt, men så flot og så skønt at være her.. 🙂

  6. Lone skriver:

    Madame, Så er vi her, og alt er vel 🙂
    Jeg troede ikke, man måtte gøde om vinteren, men så først i dag, at man skal gøe det et par gange om måneden. Mine planter må have lidt om vinteren. Jeg tror også, jeg vil bruge hverdagsgødning i vandet fremover.
    Det var en smuk oplevelse i koncertsalen 🙂

    Jens, Jeg ønsker dig rigtig god fornøjelse med koncerten i aften. Du skal høre Haydn og Bruckner, kan jeg se i programmet. Jeg glæder mig til at læse din anmeldelse 🙂 Jeg er ikke så god til at beskrive min oplevelse. Noget af tiden er jeg fraværende. Pludselig bliver jeg grebet fuldstændig 🙂

    Megan, Ja, Teddy er faldet godt til hos os. Alligevel er der noget, som indikerer, at han også savner sin tidligere ejer. Men det glemmer han forhåbentlig med tiden 🙂
    Uha ja… Det er stadig pivende koldt at gå ture. Så er det en ekstra stor fornøjelse at komme ind og hygge sig med en varm drik 🙂

    Havfrue, Så var der ro på et par timer 🙂
    Jeg har hørt, at man skal passe på med maden, når de er blevet kastreret. Det er bare uendelig svært. Så må vi hellere motionere mere 🙂
    Jeg har haft pibedyr med til træning – og et trækketov. Det responderer han bedre på, end på godbidder – med mindre det er kød.
    Det er en skam, at I ikke kan komme op til hyttan, men I er heldige at bo på landet og at have havet lige uden for 🙂
    Klem til dig 🙂

    Inge, Ja, jeg burde styrte rundt, men kan godt mærke, at jeg er blevet 12 år ældre, siden jeg sidst havde en ung hund :-))
    Jeg nyder at se hunde i leg. Det er en kæmpe fornøjelse at studere dem.
    Det er skønt at høre, at I er taget til Sverige til jeres dejlige hus i skoven. Så har du sikkert også haft travlt med at fodre fugle. Nu skal vi rigtig nyde hver vores landidyl 🙂
    Vejret lyder til at være det samme som her.

    Endnu engang god weekend til jer 🙂

  7. Rejen skriver:

    Hvor dejligt at han er faldet til og mon ikke han lærer at komme når du kalder med tiden? Håber I får en dejlig weekend på landet…;-D

  8. havehyrden skriver:

    Lyder til at I får en dejlig tur i sommerhuset.
    Oxbjerget er det den bakke der ligger i Hvissinge i Glostrup? Syntes den ligner det hundeluftningssted jeg så tit kørte forbi på vej hjem fra mit gamle job i Ballerup. Der nød jeg nogle gange en kop kaffe (og en is) i iscafeen medens jeg kiggede på alle de dejlige hunde der var så glade for at løbe omkring derude:-)

  9. Lone skriver:

    Annemarie, Jeg håber, han lærer det hen ad vejen 🙂
    Jeg sov desværre det meste af weekenden væk, fordi jeg var blevet smittet af noget vira…

    Havehyrde, Jo, det er netop den bakke – altså bjerg. Vi kalder det ‘Bjerget’… :))
    Det er et helt vidunderligt sted at lufte hunde. Jeg kan godt forstå, at du har nydt en kop kaffe eller is dér på vej hjem fra jobbet 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *