Jeg er faktisk en vinterpige

… og længes normalt ikke efter forår og sommer. Jeg nyder de lange, mørke vinteraftener i varme og lys inden døre. Men lige nu har jeg fået nok.
Alting er gråt derude – skoven er grå og mere nøgen end nogensinde. Græsset har snepest. Isen på søerne ser kedelig ud, nu hvor der ingen sne er tilbage.

Det er som om, naturen holder vejret og afventer.

SpisebordI går trængte jeg til at se farver. Valget stod mellem Statens Museum for Kunst eller Ikea.

Det blev Ikea. Jeg skulle se på et par ting, som jeg mente, vi kunne bruge i sommerhuset men blev ikke fristet.
Jeg syntes ikke Ikea sprudlede af farver, som jeg husker det. Ikke nok til at jeg blev i højt humør og min købetrang steg. Jeg stod lidt og kig-gede på den firkantede klods, som stod i et køkken. Køn var den ikke, men idéen var god nok til dem, som har meget lidt plads. Det er et spisebord med fire stole.

Jeg fik lagt en lændepude til Ektorp i min gule Ikeapose. To farverige opvaskebørster røg også i posen – kun pga. af de flotte pangfarver. Et hvidt 100% acryltæppe kom samme vej. Så gik jeg ellers mod kasserne.

Skoven

Dér fik jeg et chok. Køerne var ekstremt lange – midt på dagen på en torsdag… Er hele Danmark på efterløn?
Jeg fandt en lidt mindre ekspres-kø, stillede mig op og forsøgte at bevare tålmodigheden. Det er en af disse kasser, hvor man selv scanner varerne ind.

Det kan jeg sagtens. Jeg havde dog ikke set, at jeg ikke kunne betale med kontanter.

Teddy på opdagelse

Jeg blev derfor venligt gennet over i køen med kassedamer af en Ikea-medarbejder.

Da brast tålmodigheden. Jeg stod med tre ting i posen, foran mig stod vogne med bjerge af køkkener, garderober, sofaer m.m. Så jeg forlod min pose med indhold på en nærtstående palle og gik min vej. Undskyld kære Ikeamedarbej-dere, men jeg orkede ikke at lægge varerne på plads igen.

Det skal vare længe, før jeg tager i Ikea igen.

Gren med svampeLidt farver fandt jeg i går.
Teddy og jeg var på tur og dér imellem noget vissent løv, lå en gren og strålede så smukt.
Jeg samlede den op for at se nærmere på den. Teddy troede den var til leg og var nær ved at snuppe den ud af hænderne på mig.

Jeg nåede at redde den og fik taget nogle billeder. Grenens skønne farver blev desværre slet ikke gengivet korrekt.

Jeg siger jer, den var smuk 🙂

Gren med svampe

Jeg holder jo meget af valmuer.

På væggen – bag en sofa i en af stuearrangementerne – i Ikea så jeg disse flotte valmuestickers. Man kunne købe dem i plante- og kummeafdelingen. Jeg ville egentlig have købt et par stykker, men da jeg nåede ned til den afdeling, var jeg allerede gået i sort og skulle bare ud af det varehus.

Valmuestickers

Måske en anden god gang…

Dette indlæg blev udgivet i Alt det andet og tagget . Bogmærk permalinket.

4 Responses to Jeg er faktisk en vinterpige

  1. Havfruen skriver:

    Hehe:) Tålmodighet + Ikea=sant
    Jeg er lik deg der Lone….å stå i kø på Ikea er det værste jeg vet….faktisk så liker jeg ikke Ikea så godt i det store hele.
    Herlig bilde av Teddy som løper avsted, knalltøff trestamme:)
    Farger er det lite av i naturen nå ja…jeg gleder meg veldig til vi får litt farger. I skrivende stund er mine vinduer igjennsnødd og det er storm ute!!!
    Ha en fin helg, klemmer fra meg:)

  2. Inge skriver:

    Uha Ikea.. og lange køer.. jeg orker det kun meget sjældent, jeg kunne sagtens have fundet på det samme som dig. Du skulle være taget på Statens Museeum for kunst i stedet for, der var garanteret ikke kø ved kasserne.. 🙂
    Skønne billeder du har taget Lone.
    Klem og god fredag aften

  3. Anette skriver:

    Årh jeg kan også blive helt stresset hvis jeg en sjælden gang skal i Ikea. Vi bor ca. 5 km fra Ikea men det er sjældent vi kommer der. Og når vi endelig skal derud skal jeg helst være der til de åbner – så er der ikke helt så mange og vi kan blive færdige i en vis fart. Rigtig god weekend til jer 🙂

  4. Lone skriver:

    Havfrue, Selvom jeg er frisk, når jeg går ind i Ikea, er jeg hammer træt efter at have gået en halv etage rundt og tænker kun på at komme ud. Jeg er heller ikke så begejstret for Ikea længere. Måske fordi, man ikke lige står og mangler noget 😉
    Har I nu sne og storm igen…? Vi har til gengæld fået blå himmel og sol. Temperaturen er -4.

    Inge, Jeg glemmer altid, hvor lange køerne kan være, når jeg går ind i Ikea. Regnede slet ikke med, der kunne være nogen midt på dagen en torsdag 🙂
    Du kan tro, jeg ærgrede mig over ikke at være gået på kunstmuseum. Nej, dér plejer der ikke at være kø ved kasserne 🙂

    Anette, Du har ret. Jeg tror også, det er en god idé at være der lige, når de åbner. Det vil jeg helt afgjort gøre, når jeg engang skal derud igen 🙂

    Klem og ønsker om en rigtig god søndag til jer 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *