Det er vist kun sket en gang

… at jeg har inviteret husbond til middag ude i byen. Men i onsdags var en undtagelse. Vi har begge fødselsdag i denne måned – husbond i begyndelsen af måneden og jeg i slutningen.

Tulipaner

Sidst på måneden er der inviteret til fødselsdagsmiddag, men husbond skulle lige forkæles på sin dag.
Vi skal til at gå ud at spise noget oftere. Vi har masser af gode spisesteder omkring os, men skal bare have taget os sammen.

HårfarvningLige netop på denne tid af året, syntes jeg mit hår ser ensfarvet, trist ud. Det plejer at blive lysnet af solen hen ad vejen, men lige nu kan jeg ikke vente. Så jeg købte solskins-striber forleden og fik arrangeret seks brede striber.

Striberne er flotte men ses desværre kun i modvind, fordi jeg ikke fik lavet nogle i det yderste lag hår.

Birthe og jeg har fået brev fra politiadvokaten, som har frafaldet sigtelsen mod os.

Jeg har i dag i medfør af retsplejelovens §722, stk.1, nr. 1, besluttet at frafalde tiltale mod Dem for overtrædelse af straffelovens §264 stk. 1, nr. 1 den 5. juli 2010 på …adressen.

Ved afgørelsen har jeg lagt vægt på forklaring, hvoraf fremgår, at “beboeren hver dag holdt sin hund indespærret i et bur i 10-12 timer”. De har således haft mulighed for at afhjælpe forholdet uden at skaffe Dem adgang til adressen, hvorfor forholdet anses for uberettiget.

Herudover har jeg lagt vægt på, at forholdet er af ringe strafvær-dighed. Jeg skal henvise Dem til for fremtiden at overholde den pågældende lov. I gentagelsestilfælde må De forvente at blive draget til ansvar efter loven.

Tiltalefrafald

Så kommer vi ikke i fængsel i denne omgang. Men vi garanterer ikke, at vi overholder loven, hvis vi står i samme situation en anden gang.

TulipanerNu er vi i sommerhuset og tulipanerne står og stråler på kommoden.

I haven stråler en masse vintergæk-ker og én erantis. Vi fik revet ned-faldne grene sammen i går og klippet visne staudetoppe ned.
Jeg har ikke tal på, hvor mange muld-varpeskud, jeg har glattet ud, men der var rigtig mange. Nu er der næsten helt rent og plant derude, så nu venter vi bare på, at tingene gror.

Teddy

Åh, som Teddy er træt om aftenen. Han har løbet, snuset og leget og får ikke sovet meget i løbet af dagen, når han er på landet.
Om aftenen går han ud som et lys, når han ved, vi alle  er samlet indendørs.

Rigtig god weekend til jer 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Alt det andet, Weekend og tagget , . Bogmærk permalinket.

12 Responses to Det er vist kun sket en gang

  1. Madame skriver:

    Pyha, det var godt, du ikke havner i brummen, Lone – og jeg forstår så godt, at du er parat til at befri dyr en anden gang! Det er en uafrystelig og frygtelig historie.
    Sikke et skønt billede af Teddy – en morfar på ryggen i den hvide sofa ;O) Han ser ud til at være faldet godt til i jeres to hjem 🙂
    Jeg ville gerne have set dine lyse striber …
    Ha’ en rigtig god weekend!

  2. Anette skriver:

    Jeg er glad for at høre at du ikke skal i fængsel alligevel 😉 Jeg forstår jer godt!! Ha ha – Teddy har du indtaget sofaen? Sådan ligger Kenzo også tit (dog ikke i sofaen). Vi skal til hundetræning om lidt – der er også rigtig mange muldvarpeskud. Jeg glæder mig – vi træner uden snor og det er skønt 😉 Rigtig god lørdag til jer – og ps ja det er hyggeligt at gå ud og spise. Vi er dårlige til at gå i biografen men øver os i det 🙂

  3. MissMuffin skriver:

    Godt du ikke skal ind og spjælde den Lone!
    Jeg kunne ha fundet på det samme, så jeg forstår dig hvertfald godt…
    Teddy nyder vidst rigtig tilværelsen på landet, skønt som han flyder ud på sofaen:)

  4. Inge skriver:

    Skønt med en fornuftig og menneskelig politiadvokat 🙂 Tillykke med jeres fødselsdage.. Vi har også besluttet os for at gå lidt mere ud og spise.. nu hvor vi har TwoForOne bogen, den skulle du prøve at kigge på Lone. http://www.twoforone.dk
    Dejligt billede af Teddy, han forsår sørme at slappe af..
    Hav en skøn weekend ved fjorden.

  5. Mia Folkmann skriver:

    Hvor godt, at der også er dyrevenner blandt statsadvokater… 😉 Til lykke til jer begge to; vi er heller ikke gode til at komme ud og spise, og jeg synes ellers, at det er så hyggeligt.

    Dejligt billede af Teddy – man kan tydeligt se, at han har det godt i sit hjem. Ha’ en rigtig dejlig weekend…

  6. Megan skriver:

    Godt at tiltalen er frafaldet! Det manglede da også bare, jeg mener, loven skal vel ikke beskytte dyremishandlere! Jeg ville have gjort som dig – du og veninden er helte!

    Hold da op hvor Teddy hygger igennem. Han er faldet helt til og ser tryg og … sovende ud. Han har det godt hos jer! 🙂

    Ha’ en dejlig weekend. Klem.

  7. Rejen skriver:

    Mon ikke han blev lidt overrasket din husbond? flot buket, og sørme godt I ikke blev straffet, men det ville da også være forkastligt hvis I var blevet straffet for at hjælpe et dyr i nød…Hehe, han hygger gevaldigt ham Teddy…;-D god weekend…

  8. Havfruen skriver:

    Herlig bilde av Teddy:))) Slik har jeg aldri sett Major ligge og sove..på ryggen,:)
    Nå husker jeg at dere også har bursdager i mars…det har jo vi også. Jeg skal også be med meg Gubben ut på middag en dag!!
    Flotte tulipaner, alltid herlig med det:)
    Ja, jeg håper du gjør det sammen en gang til hvis situasjonen er der Lone!!
    Tror mange av oss hadde gjort det!!
    Striper som vises i motvind? hehe:)
    Nyt dagene på landet, klemmer fra meg:)

  9. fivetosix skriver:

    Naaaaaaa, hvor er han soed 🙂

  10. Lone skriver:

    Madame, Man tænker slet ikke på konsekvenserne, når man står i situationen. Det gør jeg heller ikke en anden gang.
    Mine lyse striber er desværre godt skjult 🙂

    Anette, Det var godt, vi slap med at ruske tremmer denne gang 🙂
    Teddy har stor frihed mht. til liggepladser, dér hvor der er tæpper.
    God fornøjelse med træningen 🙂

    MissMuffin, Hihi – ja, det var godt, vi slap. Jeg er sikker på, at du kunne have gjort det samme 🙂

    Inge, Jeg er glad for, at politiet også kunne se, at det var en human gerning, vi havde kastet os ud i.
    Tak for linket, Inge. Jeg så godt dit svar til mig og har været inde og kigge. Måske slår vi til en dag, men jeg er bange for, at vi alligevel ikke kommer meget mere ud at spise. Men nu ved jeg, hvad det er 🙂

    Mia, Det er rart at vide, at der er dyrevenner deriblandt 🙂
    Det er meget hyggeligt at komme ud at spise. Men hvor er det svært at få taget sig sammen. Mange steder sidder man også alt for tæt på andre gæster. Det bryder jeg mig ikke om.

    Megan, Nej, det kan ikke være meningen, at det er dyremishandlerne, som skal beskyttes. Sådan er det desværre alt for tit.
    Teddy går fuldstændig ud som et lys efter kl. 20:00 🙂

    Annemarie, Det blev han ikke, fordi jeg allerede et par uger i forvejen, var så begejstret for min idé og derfor var kommet med en hel masse forslag til, hvor vi skulle spise 🙂
    Ja, Teddy hygger igennem 🙂

    Havfrue, Teddy ligger i de mest mærkværdige stillinger 🙂 Ja, det er sandt, at I også begge har fødselsdage i marts 🙂
    Jeg tror og håber, at der er mange, som vil redde dyr i nød. Man skal være totalt følelsesløs, hvis man ser gennem fingre med det.

    Fivetosix, Ja, han er sød 🙂

    Tak for hilsener og rigtig god søndag til jer 🙂

  11. havehyrden skriver:

    Dejligt at I begge blev “frikendt” for jeres “grove” forteelse. Og dejligt at I ville gøre det samme igen. Lad os krydse fingre for at det ikke sker:-)

  12. Lone skriver:

    Havehyrde, Ja, lad os krydse fingre for det 🙂 Desværre tror jeg, at det fortsætter på den pågældende kennel – og andre. Jeg har set på schæferhundeportalen, at det er almindeligt at kenneler søger hjem, som kan opbevare tæverne i perioderne mellem parringstidspunkterne.
    Det er så ikke alle, som kommer ud til gode hjem. Det var forfærdelig tragisk i Ever’s tilfælde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *