I søndags var vi

… på cykeltur indenom de gamle Carlsberg bryggerier.
Husbond havde engang læst om, at der er nogle kunstnere, som holder til i de gamle haller derude.

Dem fandt vi aldrig, men jeg øjnede nogle hængekøjer, som skulle afprøves med det vuns.

Gamle Carlsberg

Der var også dansehaller og en gocartbane foruden meget andet, som vi skal have kigget nærmere på en dag.

Gavl på Vesterbro
En husgavl på Vesterbro

Vi kom også forbi en flot husgavl, hvor der virkelig var taget hensyn til fugle-livet.

De første tre etager var bygget op med smukke sten, teglrør, gesimser og halve krukker, hvor forskellige fuglearter kan slå sig ned. Der var allerede fugle, som fløj til og fra beboelserne.

Blå vogn

Teddy skulle også have en oplevelse. Det blev Amager Strandpark, og var virkelig noget, han kunne lide.
Jeg troede, han var bange for vand, fordi han altid springer over vandpytter. Oppe ved fjorden plejer han at standse brat, når han når til vandkanten. Men i søndags gik han helt amok og morede sig med at fange bølger.

Jeg er endnu ikke helt sikker på, om jeg kan kalde ham til mig, hvis jeg
slipper ham. Så han har en flere meter lang flagline på i tilfælde af, at han
prøver at smutte.

Det gjorde han så, imens jeg var ved at panorere ud over æ hav. Han fik øje på en anden løsgående hund og optagelsen blev afbrudt 🙂

Fyr i bur
Pas på! De er farlige…

Denne uge står mest i rengøringens tegn. Vinduer, gardiner og småtæpper er blevet vasket. I dag skal der moppes, og bagefter skal jeg have afprøvet en crépes suzette opskrift, som jeg måske skal lave på lørdag, hvis den falder heldigt ud.

Rigtig dejlig tirsdag til jer 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Weekend og tagget . Bogmærk permalinket.

6 Responses to I søndags var vi

  1. Megan skriver:

    Skønt. Den facade på Vesterbro, hvor fuglene kan boltre sig, er da helt fantastisk. Kan du afsløre, hvor jeg finder den? Den vil jeg nemlig ind og kigge på, næste gang jeg er i København 🙂

    Dejligt at Teddy kan lide vand. Både labrador og ruhåret hønsehund er som regel glade for vand. Labradoren har jo svømmehud mellem “tæerne”. Har Teddy egentlig det? 😉

    God dag Lone med rengøring, solskin og hele molevitten.

    Klem fra mig og hundepigerne.

  2. Madame skriver:

    Sikke nogle dejlige videoer, Lone, og det er rørende at se, Teddy nyde livet på stranden! Det lyder som den dejligste cykeltur – cykler I helt til Amager med Teddy?
    Husgavlen er fantastisk, og det glæder mig, at man tænker på småfuglene i byen!
    Ha’ en rigtig god tirsdag 🙂

  3. Mia Folkmann skriver:

    Hvor var det sjovt at se Teddy lege på stranden – gad vide, hvad der skete dér i slutningen på den anden optagelse. Jeg forestiller mig noget med en Lone, der i vandret stilling bliver trukket hen over stranden… 😉

    Gavlen er dejlig; for det første elsker jeg kedelige gavle, hvor der sker noget sjovt – og for det andet holder jeg meget af, at man giver fuglene gode muligheder for bofællesskaber. Og så har du noget med hængekøjer ligesom mig, tror jeg?!

    Hvor lyder det dejligt med fuldmånen, og jeg kom til at tænke på filmen Lunefulde Måne, hvor hundene hyler mod fuldmånen. Mon Teddy også havde lyst til at hyle?

    Hvis du en anden gang har brug for en smagsdommer til dine Crepes, så melder jeg mig gerne frivilligt… 🙂 Go’ tirsdag!

  4. Inge skriver:

    Sikke en dejlig cykeltur I har været på, jeg er ret vild med den gavl.. og med hængekøjerne. Burde der ikke være sådan et par stykker i enhver have.. 🙂
    Skønt at se Teddy lege.. blev du våd.. 😀

  5. fivetosix skriver:

    Han er saa dejlig ham Teddy. Kan godt forstaa, at du holder ham i snor.
    En god ide mht til at kalde ham til dig, vil vaere at anskaffe dig en hundefloejte. Kan koebes hos velass. hundeudstyrsforr. Brug den hver dag inden maden serveres. F.eks. to stoed i floejten, sit, server maden. Det er egentligt lige meget hvordan du floejter, bare det er det samme hver gang. Ligeledes kan du anvende floejten til sitkommandoen. F.eks en laaaang rolig tone. Denne træning kan du så udvide til haven eller i parken i snor.
    Han vil reagere på floejten, som en positiv reflektion og altid komme til dig når du floejter.
    Lige meget hvor mine hunde er paa grunden. Så står de der PRONTO, når der floejtes hjemkald, ogsaa selvom der er en kat der driller 😉

  6. Lone skriver:

    Megan, Ja, facaden skal ses i virkeligheden. Den var meget smuk og gennemtænkt. Jeg mener, det var på Otto Krabbes Plads/Skydebanehaven mod Vesterbrogade, at huset lå. Jeg håber, du finder det 🙂
    Det undrede mig også, at han skulle være bange for vand, men det holdt heldigvis heller ikke stik. Nej, han har ikke svømmehud mellem tæerne 🙂
    Det blev ikke til så meget rengøring. Jeg kørte ud på Bjerget med Teddy i stedet i det dejlige vejr 🙂
    Klem til jer piger 🙂

    Madame, Der er så meget energi i den lille dreng 🙂
    Vi cyklede ikke til Amager. Der er alt for langt derud. Vi tog bilen. Jeg har heller ikke lært Teddy at cykle endnu 🙂
    Jeg blev også glædelig overrasket over at se, at man havde tænkt på bosteder til fuglene i byen 🙂

    Mia, Vi taler ikke om, hvad der skete i slutningen af optagelsen. Jeg havde heldigvis husket at hænge kameraet fast i håndleddet 🙂
    Er du også tilhænger af hængekøjer? 🙂 Det er mit yndlingsmøbel 🙂
    Lige netop hundene, som hyler i Lunefulde Måne, kan jeg ikke huske, men jeg elsker den film 🙂
    Det var godt, at du ikke var smagsdommer til mine Crepes i dag. De blev totalt mislykkede og ulækre. Det prøver jeg aldrig igen. Men når noget engang lykkes, kalder jeg på dig 🙂

    Inge, Alle haver bør have mindst én hængekøje. Jeg er den lykkelige ejer af to 🙂 En hængekøje skal vælges med omhu. Mange er elendige at ligge i.
    Lidt våd blev jeg 😉

    Fivetosix, Så må jeg have købt en fløjte 🙂 I dag havde jeg taget et af hans skrigedyr med, som han altid reagerer på indendøre. Men det virkede ikke udendørs. Fløjten lyder som, den er et forsøg værd. En af de hundedamer, jeg møder, havde en hundefløjte. Hendes pointer lystrede ikke særlig godt på den, men den kom da til sidst 🙂 Tak for anvisningerne Fivetosix 🙂

    Rigtig god aften til jer 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *