Hold da op – det går alt for stærkt

Foråret har taget magten fra mig. Jeg havde forestillet mig, at jeg skulle afvaske hele sommerhuset indvendigt her i april, men der sker så uendelig meget udenfor, at jeg bliver nødt til at være dér.

Jeg har taget et hav af billeder af kastanjeknopper, humlebier, sommerfugle, fjorden i solopgang, alle forårsblomsterne, dyrene omkring mig mv., som jeg ikke har nået at få vist jer. Men jeg er sikker på, I har gjort det samme – og har nået at få dem på bloggen, mens tid var. Det gjorde jeg ikke, men nu vil jeg lige have lidt forår på min blog.

Når det bliver overskyet, må jeg omkring og se til jer. Lige nu er jeg ude fra tidlig morgen til sen aften. Haven kræver pleje, kaffeslabberaserne skal passes og hundene skal på lufteture.

Aprilbilleder

Aprilbilleder

Aprilbilleder
Karoline, hendes mor (med en ny baby i maven ) og mig ved Kalundborg Fjord, Røsnæs

Aprilbilleder

Vi nåede at komme på vores årlige forårstur på Frilandsmuseet.

Jeg fik taget TO billeder, så blev husbond sur. Han gad ikke at stoppe op hele tiden, fordi jeg skulle tage billeder. Så blev jeg mopset for en stund. Det blev kun kort, for det var søndag, det var sol, der var blomster og grønne bøge, en masse glade mennesker og en herlig hund for enden af snoren 🙂

Rigtig god weekend! I næste uge skulle det bliver overskyet, så vil jeg gå tur i blogland.

Dette indlæg blev udgivet i Natur og tagget . Bogmærk permalinket.

9 Responses to Hold da op – det går alt for stærkt

  1. Rejen skriver:

    Det er da bare også med at komme og nyde det gode vejr, vi ved jo at der altid kommer nogle “grå” dage, hvor man så kan nå de indendørs sysler…Fine billeder af dine forårsblomster og haha sjovt nok så bliver Jimmi også altid irreteret når jeg skal tage og han er med på tur..;-D

  2. Inge skriver:

    Skønne billeder Lone, det lyder som om du virkelig har nydt foråret, sol og varme 🙂

  3. havehyrden skriver:

    dejlige forårsbilleder du har taget. Jeg glæder mig faktisk til noget regn. Jorden er så tør visse steder, at den sprækker. Og mine roser har det bedst med en stor omgang vand, de er så tørstige. Fortsat god søndag:-)

  4. Madame skriver:

    Uhm, skønne billeder, Lone – ja foråret er fantastisk lige i øjeblikket! Når husbond og jeg går tur, bliver han også lidt pirrelig, fordi jeg gerne vil fotografere 🙂
    Ha’ en dejlig søndag!

  5. Jens skriver:

    Jeg synes det lyder dejligt med havearbejde, hundeture og kaffeslabberas. Hvad mere kan man ønske sig?!
    Selv om liljekonvallerne ikke er sprunget ud, så er jeg ret vild med billedet. Jeg er nemlig også ret vild med liljekonvaller.

    Jeg kan godt forstå, at din husbond ikke gider at vente på at du skal tage alle dine billeder. Men det er jo fordi han ikke ved hvad du skal bruge dem til, haha…. 😉

  6. Vicki skriver:

    Jeg er helt vild med det første billede. Hold mund en fræk plante der står og rækker tunge 😀
    Skjønne billeder Lone, lige til at blive i godt humør af!

  7. Esther skriver:

    Ja, det går afsindig stærkt lige nu. Måske slet ikke så tosset at temperaturen lige falder et par dage – det kan muligvis få planterne til at bremse en smule op….haha, som om!

    Forøvrigt skønne forårsbilleder :o)

  8. Vidunderlige forårsbilleder, de får humøret til at stige et par ekstra grader.
    En skøn dag til dig.

  9. Lise Lorenzen skriver:

    Goddag *sms*

    Nu er jeg lige kommet dumpene forbi dig tænkte lige på om du ikke havde lyst til at få en plads på min side under link hvis du linker mig får du en plads hos mig (: Tænkte osse lige på noget andet har noget der hedder på besøg du kan læse mere her http://dytbat.wordpress.com/pa-besog/ Håber du har lyst til at være en af dem… Håber at høre fra dig på min blogger måtte jo lave ny pga ham jeg havde hos snakket jeg ikke med mere og endt med at han bare lukket den ned uden jeg fik det at vide så håber du kan lide min blogger nu jeg kun har været igang i en halv uge ca… (: Forsæt god dag…

    Hvis du vil svare ville jeg blive glad hvis du gjorde det via min blog (:

    Mange knuser fra Dytbat/Lise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *