Vil du se

… billeder af Peter von Scholtens mausoleum? spurgte jeg husbond, som netop havde sat sig i en dyb stol i den anden stue for at se tv.

Assistens Parkkirkegård

Jeg sad og kiggede billeder igennem fra Teddy’s og min luftetur på Assistens Parkkirkegård. Vi kom forbi et yndigt lille kapel (troede jeg), men det viste sig at være PvS’s mausoleum. Husbond var ikke motiveret for at se billeder fra en af mine daglige ture. Da var det, at jeg atter savnede min blog.

Hvem kan jeg ellers vise billeder fra dagligdagen? Man spørger jo ikke venner og bekendte, om de har lyst til at se billeder fra Assistens Parkkirkegård – eller  for den sags skyld af min nysåede karse.

KarseKarsefrøresterne har ligget på gasbordet i køkkenet siden sidste forår, Jeg har haft dem i hånden hver gang, jeg har tørret bordet af og tænkt, at nu skal de sås. Men det er ikke blevet til noget, ligesom jeg heller ikke har blogget siden.

Nu er der sået frø på to stk. vatrondeller. Der kan lige blive til to halve ægge-madder, og så vil jeg udgive dette indlæg, før det atter bliver maj. Så tror jeg, jeg er i gang igen :o)

Karse

Tak for kommentarer på forrige indlæg. Tiden er forpasset, og jeg undskylder meget ikke at have svaret jer.
Hvis jeg en anden gang rammes af blogtræthed, skal jeg fluks fortælle det.

PS: Teddy og jeg er tit på Oxbjerget, hvor han kan løbe frit omkring. Dér har vi også været ude i dag. Der var der hvidt overalt. Herunder er der grønt.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdag. Bogmærk permalinket.

17 Responses to Vil du se

  1. Inge skriver:

    Dejligt at høre fra dig igen Lone.. 🙂 Du har været savnet..

  2. MissMuffin skriver:

    Altså Lone! Det må du aldrig gøre igen- sikke mange gange jeg har kigget herind for at se, om der var nyt. Men dejligt at høre at du og Teddy har det godt:)

  3. Madame skriver:

    Kære Lone, hvor er det dejligt at høre fra dig igen – ja, vi herude vil meget gerne se Peter von Scholtens mausolæum og din nysåede karse! Nu vil jeg se din video med Teddy og glæder mig til at følge med i hans liv fremover 🙂

  4. Anita skriver:

    Åhh Lone, dér er du. Hvor er det GODT! Jeg hoppede noget centimeter da jeg så, at du igen havde skrevet, for jeg blev sg* så glad 🙂

    Nu må jeg hellere læse, hvad du i virkeligheden skrev. Det nåede jeg slet ikke i min ivrige glæde og trang til at fortælle dig, hvor glad jeg er for at se dig igen 😀

  5. Anette skriver:

    Dejligt at se et indlæg fra dig Lone! Jeg har lidt nydt videoen med Teddy – smukt område i går tur i og hvor ser han bare skøn ud – og meget veltilpas med gåturen 🙂 Håber i har det godt 🙂

  6. Therese skriver:

    Velkommen tilbage !
    Hvor har jeg været bekymret, og tænkt en masse på jer. Dejligt at du er tilbage igen, sammen med dejlige Teddy 🙂

  7. Lone skriver:

    Kære alle

    Tusinde tak for jeres hilsener :o)
    Hvor blev jeg glad for at se, at I stadig har lyst til at “tale” med mig, selvom jeg har svigtet i flere måneder.

    I løbet af weekenden vil jeg kigge forbi jer og se, hvordan I har det 🙂

  8. henriette skriver:

    Åhh hvor er det godt at høre fra dig igen 🙂

    Jeg endte med at blive så bekymret at jeg efterlyste dig på bloggen:

    http://defemibyen.blogspot.com/2012/01/jeg-efterlyser-en-blogger.html

    Jeg ved godt at det måske er fjollet, men når man følger med en blogger, får man en slags følelse af omsorg, jeg ikke engang selv vidste noget om var der. Det indlæg er endt med at blive et af de mest læste kan jeg se på min statistik og det er også kommet bag på mig hihi.

    Jeg er så glad for at det bare var blogmathed og ikke sygdom, og så er alle bekymringer fluks glemt igen .-))

    Mange knus og velkommen tilbage
    Henriette :O)

  9. Lone skriver:

    Hej søde Henriette. Nu bliver jeg virkelig flov. Tænk, at du har været så bekymret for, hvor jeg var blevet af, at du ligefrem har efterlyst mig.

    Jeg anede ikke, at jeg blev overvældet af blogtræthed, før der var gået en måned eller to. Da syntes jeg, at tiden var forpasset til at skrive noget om, at lysten var forsvundet. – Selv de søde kommentarer, som nogle af jer lagde på mit sidste indlæg, fik jeg ikke besvaret.
    Spørg mig ikke hvorfor… Jeg anede faktisk ikke selv, hvad grunden var til, at jeg stoppede. – Dog, så tror jeg, at det måske var fordi, det var blevet forår, og jeg atter begyndte at fotografere de første forårsblomster, bier, kaffekoppen på havebordet osv. osv., hvor jeg tænkte, at det var gentagelser år efter år. Man kunne jo bare bruge billederne fra de forrige år. Det var måske derfor at lysten forsvandt 🙂 Selvfølgelig sker der meget mere mellem himmel og fjord, end blomster, der springer ud, men lysten til at fotografere forsvandt som dug for solen. Og billeder skal der til på bloggene. Så grundlaget for at blogge var ligesom forsvundet.

    Skulle blogtrætheden komme over mig igen, vil jeg fluks indsætte et pauseskilt.

  10. henriette skriver:

    Du skal helt sikkert ikke være flov Lone. Det var bare det der med at det var så pludseligt, og så fik jeg efterhånden den der tanke, at du måske var blevet rigtigt syg… OG i den forbindelse ville jeg gerne muntre dig op på en eller anden måde. Og så ja.. så rullede bolden hihi. Vi kender ikke hinanden, men vi gør det alligevel på en måde ik :-))

    Jeg kan godt forholde mig til det der med billederne og gentagelserne, men et eller andet sted så er det helt ligemeget. Billederne er vigtige, men at de er af samme art som sidste år gør intet, for der følger jo ord med 🙂

    Mange knuuus
    Henriette

  11. havehyrden skriver:

    Åh hvor er det dog dejligt at se at du er her endnu, jeg var ærlig talt noget bekymrede. Lov og at du frem over skriver hvis du holder pause.
    Vi elsker jo at høre og se alt om dine ture med Teddy 😉

  12. Lone skriver:

    Jeg beklager, jeg bare blev væk, Havehyrde. Jeg skal nok skrive det, hvis jeg igen fornemmer, at der vil gå længere tid, inden jeg får udgivet noget 🙂

  13. Kirsten Vejerslev Mikkelsen skriver:

    Hej Lone
    Hvor er det godt at du er tilbage som blogger. Det har været trist ikke at se dine fine billeder og ord på min daglige tur rundt i blogland. Er du klar over hvor mange gange jeg lige skulle ind og se billederne med Teddy, dengang han med det rette blik i de smukke hundeøjne “hentede” en nybagt bolle. Du skriver om gentagelser. Ja vi har alle gentagelser i livet og det gør ikke nødvendigvis vores liv uinteressante.
    venlig hilsen
    Kirsten i Tønder

  14. Lone skriver:

    Hej Kirsten
    Tak for din søde hilsen. Tænk, at du husker billedet, hvor Teddy havde fundet en bolle i køkkenet 🙂
    Det er sandt nok, at vi alle har gentagelser i livet, og det er bestemt ikke uinteressant, mens man oplever det. Alligevel gik jeg i stå rent blogmæssigt.
    Mange hilsener til dig.

  15. Jens skriver:

    Hvor er det dejligt, at du er tilbage. Du har været savnet i blogland. 😀

  16. FivetoSix skriver:

    Hej Lone,
    Godt du er tilbage igen 🙂
    Har det lidt som dig lige p.t. m.h.t. gentagelser.
    Men nu er det forår, og lur mig om dig ikke kommer nogle vintergækker og erantis på min blog 😉

  17. Lone skriver:

    FivetoSix, Det bliver til mange gentagelser. Så sent som i dag gik jeg atter og knipsede billeder af erantis og vintergækker for jeg ved ikke hvilken gang siden slutningen af januar.
    Jeg glæder mig til, at du viser 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *