Påskepynt

… gør jeg ikke meget ud af i lighed med mange af I andre, som jeg kunne se hos Catarina.

Og dog. Gæster har været så venlige at begave os med pynt, når de har besøgt os i påskedagene. Det syntes jeg, jeg bliver nødt til at påskønne ved at sætte frem og hænge op.

Da vi altid er på landstedet i påsken ligger pynten dér og venter på at blive taget frem på torsdag.

Nogle gange får det dog lov at blive liggende i skuffen. Der er rigelig med påskefarver i haven, hvor vi forhåbentlig kommer til at opholde os mest!

Herhjemme er påskeharerne, som vi har fået af min søde svigerinde sat frem.

Pigeharen er udstyret med de fineste mamelukker.

Kyllingen har jeg sikkert selv købt i et anfald af påskefryd et år. Den må have rørt ved noget i mig.

Den har sand i numsen og kan placeres i alle umulige stillinger. 

Forsytiagrene, birke- og frugtgrene, karse og purløg gør sit til at gøre opmærksom på, at nu er det påske og dermed forår.