Energiforladt

Det er, hvad jeg er. Påsken er vel overstået, men jeg har ikke fundet hverdagen endnu.

Husbond skulle have været i Rom i denne uge sammen med et vennepar. Det blev aflyst pga. dødsfald i venneparrets familie. Vi skulle i stedet til begravelse i lørdags.

Ved fjorden
Teddy og jeg får gået ture langs fjorden

Husbond holder alligevel sin ferie i denne uge. Nu i sommerhus, i regnvejr, og vi kan kun tage DR1 på tv’et 😉
I dag er han dog taget på arbejde. Der var noget “meget vigtigt”, han blev nødt til at køre ind og ordne 🙂

I skoven
Birthe med hundene blandt anemoner

I dagene før påske var det dejligt vejr. Man kunne sagtens sidde ude i læ og nyde solen og gå tur i skoven ved strandengen.

Søndag tog vi til fødselsdag på Røsnæs sammen med det meste af familien.

Forsøg på indbrud

Michelle skulle hente noget i fars bil og glemte nøglen i bagagerummet lige efter ankomst. Der blev gjort mange forsøg på at komme ind i bilen, men alle gode råd mislykkedes. Husbond og far måtte derfor køre halvvejen fra Røsnæs til Haslev, hvor de mødtes med yngste søn for at få reservenøglen.

Imens gik vi andre en vidunderlig tur langs Kalundborg Fjord i Røsnæs’ vidunderlige kuperede landskab.

Jeg samler på hulsten, som jeg hænger op i tagrenden, hvor regnvandet løber ned i faskinerne. Jeg fandt ikke selv nogle, men der var andre, som samlede ind til mig 🙂

Hulsten

Vi er på Røsnæs hvert år omkring den 9. april. I år var det hvinende koldt, selvom solen var fremme hele eftermiddagen. Som de vikinger vi nu engang er, sad vi ude det meste af eftermiddagen pakket ind som Michelinmænd.

Påskevejr i 2011
Annie og mig sidste år. Dengang fandt jeg selv to hulsten

Sidste år kunne vi gå tur uden overtøj.

Nu tror jeg, jeg skal have en lur, inden husbond kommer tilbage. Nu er jeg begyndt at nyse og pudse næse hele tiden.
Hvor er det altså irriterende.

Dette indlæg blev udgivet i Påske. Bogmærk permalinket.

7 Responses to Energiforladt

  1. Inge skriver:

    Det har godt nok været en kold påske i år, men den falder også 2 uger før sidste år, hvor vi også kunne være ude i sommertøj.
    Håber du genfinder din energi Lone.

  2. Madame skriver:

    Skønne billeder, Lone, selv om jeg giver dig ret i, at vejret ikke er det bedste i disse dage. Det er som om, humøret tager farve af regn og sol. Hulsten er bare så smukke at se på, og det er nogle dejlige ture, du kan gå ved jeres sommerhus. Jeg har lige gået en lang tur og lagde mærke til, at alle fuglene sang – selv om det regner 🙂
    Jeg håber, du kan stoppe forkølelsen!

  3. henriette hald skriver:

    Her er energien også helt i bund, og jeg er sikker på at det er vejret der påvirker. På min altan har jeg også hulsten hængende. Det er så fint syntes jeg 🙂

    Dejlige billeder med masser af stemning og inspiration. Tak for dem 🙂

    Mange knus
    Henriette

  4. Anette skriver:

    Skønne billeder fra din påske. Ja det har været noget køligt – men så må vi have ekstra tøj på 🙂 Håber du har nydt påsken og nogle gode gåture med Teddy 🙂

  5. Lone skriver:

    Inge, De 2 uger før end sidste år, betyder alverden for humøret 🙂 Jeg håber også, energien snart vender tilbage. Så er det, jeg savner mit arbejde, som kunne få én op i omdrejninger 🙂

    Madame, Jeg plejer, at syntes vejret er dejligt uanset. Men påskevejret, hvor man har sat næsen op efter havearbejde og måske besøg på planteskolen, som ikke blev til noget, har virkelig drevet mig for energi. Ja, det er det positive islæt, at fuglene ikke lader sig påvirke 🙂 I morges brød de ud i sang kl. 5:30.

    Henriette, Det må være vejret, der tapper os for energi 🙂
    Hulstenene giver gode minder om strandliv. Knus til dig 🙂

    Anette, Mere tøj skal der til, ja 🙂
    Jo tak, jeg har nydt påsken, selvom den ikke helt har levet op til mine forventninger.

  6. Rejen skriver:

    Jeg synes heller ikke jeg er præget af den store energi, synes kulden dræner mig, vi trænger til sol og varme…Håber din nysen er gået over…;-D

  7. Lone skriver:

    Rejen, Åh ja, hvor vi trænger til sol og varme. Nu syntes selv jeg, som holder af køligt vejr, at jeg har fået nok 🙂 Nyseriet har aftaget en del 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *