Bedsteforældredag i vuggestuen

Tallerkensmækkere blev pakket i poser til Karoline og Cecilie. Dem skulle vi plante i bedene i vuggestuens have.

Vuggestuen

Bedstefar var allerede ankommet, da jeg kom, og både han og Cecilie var i højt humør fra morgenstunden.

Vuggestuen

Ballonerne var de mest interessante. Den lille fyr ville også gerne have en ballon. Hvorfor pokker havde jeg ikke taget flere med? Jeg har en hel skuffefuld, de kunne have fået glæde af.

Vuggestuen

Nå, men glæden var kort. Små fingernegle fik hurtigt taget pusten fra ballonerne 🙂

Vuggestuen

Karoline bød på sandkage i legehuset og Cecilie fik en drik, som hun foretrak at indtage fra bunden.

Vuggestuen

Denne lille søde pige var meget optaget af mine solbriller, som sad oppe i håret. Kær var hun med syltetøjsmad om munden 🙂

Vuggestuen

Bedstefar og jeg (som er reservebedste) nød at have børnene for os selv. Når vi er sammen hele familien, er det svært at få lidt alenetid med de små.
I går havde vi et par timer med dem, hvor vi fik leget, krammet og ristet brød over bål, så vi kunne få syltetøjsmadder.

Formiddagen sluttede med, at vi gik inden døre med de små, fik taget overtøjet af og sutsko på og vasket hænder. Så skulle vi have musik/hviletid. Vi kom ind i et næsten mørkt rum, hvor der lå madrasser på gulvet og stille musik  lød fra højttaleren. Børnene lagde sig stille på madrasserne og lyttede. Jeg var meget imponeret over den pludselige stilhed mellem alle de små børn.

Efter at have slappet af skulle de have frokost og sove. Da gik bedstefar og jeg efter et par vidunderlige timer, hvor vi havde holdt i hånd med mange børn, tørret snotnæser, munde og hænder med syltetøj og havde fået masser af spørgsmål og store smil.

Hvor er jeg taknemmelig over at været blevet inviteret 🙂

 

Dette indlæg blev udgivet i Alt det andet. Bogmærk permalinket.

7 Responses to Bedsteforældredag i vuggestuen

  1. Inge skriver:

    Dejlige billeder fra en skøn dag, kan godt forstå du er glad og taknemmelig. God weekend Lone

  2. MissMuffin skriver:

    Bedsteforældre er det bedste- også selvom de “kun” er reserver:)
    Det lyder til at I havde en skøn dag!

  3. Rejen skriver:

    Sikke en dejlig dag I har haft, og det er dejligt med lidt alenetid med ungerne…;-D God weekend..

  4. Madame skriver:

    Det var dejligt at læse og at se dine smukke billeder! Hvor er det dog en god idé med bedsteforældredage og rørende at invitere dig.
    Rigtig god søndag!

  5. Mia Folkmann skriver:

    Først nu opdager jeg, at du er tilbage igen, Lone. Jeg har ellers tit kigget ind til dig og tænkt på dig – så det er godt at se, at du er her…. 🙂

    Nu må jeg hellere lige læse op på det “forsømte”…

  6. Lone, hvor er det dejligt med kig fra dagen i vuggestuen og hvor ser det ud til, at de små har moret sig godt.
    Jeg kan rigtig godt sætte mig ind i, at det var givende at få lov til at have de små næsten for jer selv, det er ikke så ofte at muligheden for det er til stede, når man er flere samlet.
    Regnvejrshilsener fra Holland.

  7. Lone skriver:

    Kære alle. Det var et par dejlige timer, vi havde i selskab med de små. Jeg var helt euforisk resten af dagen 🙂

    Min bærbare er desværre i udu. Lige nu har jeg fået lov at låne husbonds, hvilket han ikke er begegjstret for.
    Jeg håber inden længe at have en ny klar. Holder de kun i ca. 4 år?

    Rigtig god weekend til jer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *