… hvor fantastisk syrenerne blomstrer i år? Det er alle steder, de står så frodigt. Jeg mindes ikke, de har blomstret så overvældende i årevis.
Forsytia har også blomstret flot i år. De kan ellers være lidt tynde til tider.
Jeg ankom til landstedet i strålende regnvejr i dag. Det ærgrede mig lidt, fordi jeg skulle have klippet græs med den nye maskine. Heldigvis holdt det tørt efter 16:00, hvor jeg kunne komme i gang. Jeg syntes, det havde regnet meget, men græsset virkede ikke vådt. Jorden må have savnet vand og slugt regnen med det samme.
Forleden var vi på kirkegården for at vande blomster. Teddy kan ikke stå for rindende vand. Det skal stoppes.
Det er umuligt at få fyldt vandkanderne, når han står ved siden af, så jeg måtte binde ham til et træ i god afstand fra vandhanen.
Bagefter fik han lov at té sig lidt, indtil det så ud som om, han var ved at hive armaturet op af jorden. Så var det slut, mens legen var god.
Dette er den første af vores kæmpe valmuer, som er sprunget ud. Vi har rigtig mange. De formerer sig som skvalderkål, men er velkomne, hvor de slår sig ned.
Nu håber jeg ikke, der kommer alt for tung regn i den kommende tid. Nok kan de sarte valmuehoveder holde til en del. Men bliver der hård blæst og regn, som vejrudsigten truer med, holder de ikke længe.
Jeg nyder at vejret er blevet køligere. Så kan man atter komme frem fra skyggen og gøre noget ved haven. Græsset, som står i blomst mellem stauderne, skal jeg have hevet op.
Og så skal jeg i gang med at klippe 1/4 af skuddene på fyrretræerne. Det gør jeg hvert år på denne tid, så de holder sig tætte som en hæk.
Der er nok at tage fat på 🙂
Det er så smukt Lone, vi har også masser af den store valmue, og lupinerne spreder sig med lynets hast.. God dag til dig
hehe, han har da haft det sjovt, han kan da godt hjælpe til med at vande når det bliver varmt igen…Skønne syrener og lupiner, valmuer er også kønne, især når de står mange sammen…;-D
Sikke en dejlig lille video med Teddy 🙂
Jeg nyder også, at det er blevet køligere igen, så man kan få udrettet noget. Hvor er det smukt at se din have med blomstrende havevalmuer, syrener og lupiner. Her er havevalmuerne ikke så langt fremme. I går var jeg ude og tage regnvejrsbilleder – og fik som dig en ny plæneklipper 🙂
Inge, Du har også de store valmuer? De er utroligt smukke. God aften til dig 🙂
Rejen, Det er bare at stikke ham vandslangen på en hedebølgedag 🙂
Madame, Tillykke med den nye plæneklipper. Foretrækker du stadig en rugbrødsmaskine? 🙂
Ha..ha..ha.. Hvor er han vidunderlig, ham Teddy 🙂
Håber at han tror han vandt 😉