… med fuglene og de bløde bump, når de bliver narret af det forræderiske spejlbillede i de nypudsede ruder og ramler ind i dem.
Jeg har det forfærdeligt med det. Derfor bliver de også kun pudset et par gange om året.
Jeg har nydt nogle dejlige dage på landet og har fået meget havearbejde fra hånden.
Vi har gået nogle gode ture og har fået tip om andre græsgange her omkring, som jeg slet ikke kendte (efter at have haft hus her i 25 år), og som skal udforskes i løbet af sommeren.

Udkig til fjorden fra en af stierne
Der kom nogle byger forbi et par af dagene. Så er det hyggeligt at trække inden døre og nyde sit nybagte olivenbrød. Næste gang jeg bager, skal det være med soltørrede tomater.
Jeg fik en børfuld grus og nogle brosten forleden. Selv har jeg en del strandsten. En af disse dage vil jeg gå i gang med at lægge stenene i en lunke i græsset, som vi har ved indgangen til terrassen. Det kan vel ikke være så svært?
Hvis missionen lykkes, kan det være, jeg vil lægge hele terrassen om med natursten i stedet for de fortovsfliser, der ligger der nu.
En af dagene lå jeg i køkkenhaven og bandt snore op til ærterne. Pludselig stod et lille rådyrkid – uden sin mor – 2-3 m fra mig. Det så lige på mig uden at blive forskrækket :-)
- Nok fordi, det havde medvind og ikke kunne lugte mig. Det gik, efter nogen tid, over til genboen. Imens hentede jeg mit kamera og kom tilbage og filmede det.
Filmen er til uploading, når den er klar, skal jeg vise jer det yndige væsen.
Jeg har dog (for en gangs skyld) en video af Teddy, som jeg kan vise i mellemtiden.
Om eftermiddagen var han træt.
I ønskes en rigtig dejlig Sankt Hans :-)



































Sikke I har nydt livet på landet – det er dejligt at læse. Og hvilken vidunderlig oplevelse med det lille rådyrkid. Men ja, det er frygtelig trist med fuglene, der flyver ind i vinduerne – det gør de også her, selv om ruderne ikke er rene. Jeg synes, det er flot, at du giver dig i kast med brolæggerarbejde.
Ha’ en dejlig midsommeraften!
Hvor sødt med besøg af et lille kid; det er den slags, der får mig til at savne mit gamle sommerhus, hvor de også kom…
Jeg havde det samme problem med fuglene, og jeg satte dels de dér rovfugle (som du givetvis kender) op på vinduerne – og så hang jeg en masse forskelligfarvede kulørte bånd op i en række foran vinduerne.
De blafrede ihærdigt og så meget sjove ud, og jeg havde indtryk af, at det hjalp. Lidt i hvert fald…
Hvor hyggeligt med besøg af et lille kid.. Var Teddy slet ikke interesseret i det..
Det er ikke så sjovt når fuglene rammer ruderne, vi har samme udfordring i Sverige, hvor der er et par store hjørnevinduer, og de tror de kan flyve igennem. Det er heldigvis yderst sjældent vi finder døde fugle, på terrassen.
Pænt stor pind Teddy har fundet :D Det lyder som nogle dejlige dage på jeres landsted. Skønt med kid-besøg. Jeg kan ikke se filmen men den er måske ikke klar endnu? Dejlige billeder du har taget. Og hvor er Teddy altså skøn når han leget på stranden :)
Hvor han hygger med den lille pind, ikke noget at sige til at han var træt..Og hyggeligt med besøg af rådyr og deres kid..;-D
Madame, Jeg tænker altid på dig, når jeg ser rådyr :-)
Jeg har heldigvis ikke fundet nogle døde fugle nedenfor vinduerne endnu. Jeg er så spændt på, om det lykkes med mit brolæggeri :-)
Mia, Det var som en gave fra himlen, at det lille :-)
Vi har førhen sat rovfuglesilhuetter på vinduerne, men så skal vi ha’ det på dem alle, og det tager udsynet. Jeg er bange for, at kulørte bånd og den slags vil få huset til at ligne et fornøjeligt kolonihavehus :-)
Inge, Teddy var ikke i nærheden.
Jeg kan godt forestille mig, at hjørnevinduerne er fuglefangere. Jeg har heldigvis kun fundet døde fugle et par gange her. Oftest overlever de og skal bare sunde sig lidt.
Anette, Ja, det er nærmest en bundgarnspæl :-)
Nej, man kan åbenbart ikke klikke over på andre film fra den viste video. Men jeg lægger rådyrvideoen på i dag.
Rejen, Jeg nød at kunne se sådan en skabning så tæt på :-)