Jeg skal love for, at der var nogle viceværter, som skulle have tømt saltdepoterne i nat.
I dag sørgede solen for, at sneen smeltede. Nu ligger der kun driver af salt tilbage på alle fortove.
Fejemaskinerne er også blevet brugt, så hundelorte og andet skidt fra gade og vej sidder som kølerfigurer på min bil.
Jeg forstår ikke, hvordan vejtræerne i storbyerne kan overleve, når alt det salt efterhånden siver ned i jorden.
Men det kniber også ifølge KVL:
I Danmark saltes der med ca. 200.000 tons vejsalt pr. år på de danske veje. Det svarer til et til to kg vejsalt pr. kvadratmeter på hver eneste vej i Danmark. Saltningen sker for at fremme trafiksikkerhed og fremkommeligheden på vejene i vinterperioden. Saltningen har en bagside. Vejsalt har store skadelige virkninger på planter, der står langs vejene, og det går i høj grad ud over vejtræerne. Saltet stresser træerne, det er giftigt og det vanskeliggør træernes nærings- og vandoptag. Træernes vækst bliver svækket, de springer senere ud og taber bladene hurtigere, bladene misfarves, skudspidser dør, og i sidste ende kan træerne dø. Vejtræerne har, bl.a. på grund af saltning, en forholdsvis kort levetid. Hvert år planter vi i Danmark mindst 12.500 vejtræer og den årlige
omkostning for dette er 90 til 130 millioner kroner.
Selv går jeg helst i den sne, som ikke er ramt af salt. Dér står man faktisk
bedre fast end på saltsmølet.
