… et fåtal af de køer, som græsser ved fjorden, som ligger lige på den anden side af bakkedraget. Jeg elsker det syn af fritgående dyr, som man desværre ser alt, alt for sjældent.
I fredags var vi til studenterfest i familien. Da fik jeg ikke taget billeder. Om lørdagen fik vores underboere et vognlæs studenter på visit. De blev trakteret i vores gård. Der var sang og bægerklang 🙂
Vi er beriget af det dejligste sommervejr i disse dage. Teddy og jeg er lige kommet hjem fra vores morgentur. Solen var allerede kommet pænt op over horisonten, og der emmede af de skønneste dufte langs fjorden. Om et par timer kører vi længere ned langs fjorden til et sted, hvor Teddy kan løbe frit sammen med sin veninde, labradoren Santa.
Københavns Kommune passer på deres træer
Så er kirsebærrene endelig kommet. De smager som de skal modsat jordbærrene. Vi har kun én gang i år været heldige at få jordbær, som smager sødt og sommerligt. Ellers har de smagt af ingenting eller har haft en besk eftersmag. Jeg skal se, om jeg kan få fat i nogle planter af sorten Dybdahl eller Senga Sengana. De skulle smage som jordbær gjorde i vores barndom.
Fuldmånen var fantastisk i nat. Nu er himlen blå. Der er dug på plænen, som jeg skal have klippet senere på dagen, hvis ikke det bliver for varmt. Ellers må jeg lægge mig i hængekøjen med min bog ‘Det Syvende Barn’ af Erik Valeur 🙂
Dejlige billeder, Lone, og sjovt at se studenterne oppefra. Her har vi mange marker med køer, og jeg nyder synet. Netto og Fakta har solgt jordbær, som smagte lige som i gamle dage.
Hvad synes du om bogen, er den velskrevet? God tur på landet!
Helt enig hvad både køer og jordbær angår. Det må være mangel på egentligt sommervejr, masser af sol, der gør, at jordbærene er så smagsløse. De trives, ligesom jeg, i masser af sol og varme! 😉 Vi køber jordbær på en gård herude og de svinger meget afhængig af, hvordan vejret har været.
Ha’ en god dag Lone og klap Teddy fra mig og hundepigerne!
Knus.
Ja, jordbær skal smage som i gamle dage, og det gør de efterhånden sjældent. Og tilmed var der sidste år så mange bakterier på dem, at man dårligt tør spise dem, man køber i butikkerne. Min mor blev særdeles syg af at spise jordbær sidste sommer, og vi andre, der modigt prøvede et par gange, fik ondt i maven hver gang. Næh, så hellere dyrke dem selv…
Skønne billeder af køerne, der selvfølgelig skal gå i det fri. Og kirsebær, uhm. Jeg holder skarpt øje med vejsalget, når jeg kører tur, for jeg elsker friskplukkede kirsebær… 🙂
Madame, Det glæder mig at høre, at I har mange græssende køer.
Lige netop i Netto og Fakta har vi ikke købt jordbær. Jeg må se, om de stadig har nogle, jordbærsæsonen er nok ved at slutte.
Jeg er fuldstændig grebet af bogen og kan ikke blive hurtigt nok færdig med mine gøremål, før jeg atter fordyber mig i historien. Jeg hører, at den har vundet DR Romanprisen 2012.
Megan, Det har vist også noget at sige, at de bliver præpareret med et eller andet, som gør, at de holder sig bedre, inden de når til forbrugerne. Vi har også købt fra en gård ind imellem, hvilket ikke har været meget bedre. Det må have meget at sige, hvilken sort det er – og så vejret, ja 🙂
Vejret har været skønt de seneste dage. Håber, du har nydt det 🙂 Klem til dig og klap retur til dine dejlige piger 🙂
Mia, Når jeg læser, at din mor har været syg efter at have spist jordbær fra butikkerne, er jeg sikker på, at de er præpareret med noget, som gør, at de ikke får skimmelsvampe. De skal kunne holde sig flotte og indbydende 2-3 dage i butikkerne, har jeg hørt. De, som man kan selvplukke, har selvfølgelig fået samme behandling. Jeg har også følt mig skidt tilpas, efter at have indtaget dem.
Bare det var mig, der kunne købe friskplukkede kirsebær ved vejen. Det har jeg desværre ikke set nogen steder. Men jeg har dog været heldig med dem, jeg har fået indtil videre 🙂
Vi har en engsø her i nærheden hvor dyrene går frit – det er skønt at se. Håber turen ved Arresø gik god med Teddy? Rigtig god weekend.